Guide til at skrive blog-indlæg på LinkedIn

Rambølls kommunikationschef Martin Christiansen har skrevet et glimrende (meta)blog-indlæg om, hvordan man skriver blog-indlæg på LinkedIn via Pulse-formatet. Indlægget er så godt, at jeg føler mig kaldet til at dele det her.

Selvom titlen (“How to write your first LinkedIn blog”) antyder, at indlægget er målrettet førstegangs-bloggere, så har jeg selv fundet god inspiration i det.

Fx er hans tjekliste god:
AAEAAQAAAAAAAAjRAAAAJGI4ZjhhMDZlLTBlNTgtNDZkYy04MjQ1LTVlN2Y2ZmNkNDZhZA

Det samme gælder grafen, der viser, at det er vigtigere at have noget relevant at sige end at formidle det perfekt.
AAEAAQAAAAAAAAhjAAAAJDJmY2E2NTM3LTk0ZWUtNGM3MS04MzhjLTNmOTlkNzFiZGQwZQ

Men tak ikke mit ord for det.
Læs endelig hele blog-indlægget her.

Tak for inspirationen, Martin!

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Hvis du foretrækker at læse på dansk, kan du også tjekke Social Selling Companys intro: “Hvad er LinkedIn Pulse?”

Udklip

Lidt mere nede-på-jorden-for-begyndere.

Hent Publicos content marketing-guide for konsulenter

En af mine kolleger i Publico har skrevet en glimrende guide til content marketing for konsulent-virksomheder. Konsulentbranchen er nemlig en af de brancher, hvor content marketing-tilgangen giver allermest mening.

Konsulenter har jo den ekspertviden, som kan differentiere dem fra konkurrenterne, lige ved hånden. Det er blot at omsætte den til en content-strategi og så komme ud over stepperne med white papers, e-bøger, guider, tjeklister, tutorials, tendensartikler, automation-flows og så videre.

Læs mere, og hent e-bogen “Content marketing-guide for konsulenter” her

Konsulent-guide

 

Lider du (også) af konsulent-itis?

Når man arbejder med rådgivning og vidensservice, som fx advokat, revisor, arkitekt, ingeniør, management-konsulent eller kommunikationsrådgiver, så er der en igennem karrieren stigende risiko for at opbygge en (lidt for) ophøjet selvforståelse. Man kunne kalde den uklædelige lidelse for konsulent-itis. Eller slet og ret arrogance.

Sagen er jo, at når du igennem din karriere oplever en vedholdende efterspørgsel på din ekspertviden fra kunder, som typisk også er veluddannede mennesker, så kommer du nemt til den behagelige konklusion, at efterspørgslen må skyldes, at du simpelthen bare er lidt klogere, skarpere og dygtigere end de fleste andre. Kunderne bliver jo tilsyneladende ved at med have brug for din hjælp til deres selvangivelser, årsregnskaber, tilbygninger, VVM-undersøgelser, organisationsændringer og pressemeddelelser. År efter år køber de din hjælp til høje timepriser. Lærer de da aldrig noget? Magter de simpelthen bare ikke at tage ny viden ind på samme måde, som du løbende inkluderer nye paradigmer og buzzwords i din højt kvalificerede Mensa-rådgivning? Og for dig er det bare piece of cake og venstrehåndsarbejde. Ergo må du jo simpelthen bare være en mester. Det er een mulighed.

En anden mulighed er, at du bare er en fagnørd, som kunderne har brug for de få perioder af deres arbejdsliv, hvor din nicheviden er relevant. Resten af tiden lykkes de på forunderlig vis med drive og udvikle deres virksomheder (ofte skræmmende succesfuldt) helt uden din hjælp. De fleste vidensservice-kunder har faktisk en værktøjskasse med sofistikerede skills fra så forskellige discipliner som HR, logistik, økonomi, jura, salg, produktudvikling og ledelse, mens du blot har din revisor-/advokat-/arkitekt-/ingeniør-/management- eller kommunikations-hammer. Og hvis det virkelig skal være advanced, kan du finde på at gribe skruetrækkeren – som sjovt nok ligner din hammer ret meget(?).

Måske er du bare lidt ligesom ham fessoren fra din gymnasieklasse, som var i høj kurs, når der skulle laves matematikaflevering, men som du knap hilste på til festerne.

Hvis du kan følge ovenstående analyse, skulle du, jeg og alle andre konsulenter måske droppe attituden, arrogancen, de himmelvendte øjne og den overbærende hovedrysten. Måske skal vi bare prise os lykkelige for, at der stadig er nogen af de smarte fra klassen, der gider købe vores matematik-afleveringer. Den eneste grund til, at vi kan få lov til at nørde med vores respektive fag, som vi elsker, er jo, at der er nogen søde kunder, som ind imellem har brug at blive serviceret med vores smalle nørdeviden.