Kunne du tænke dig at være med i et Erfa-netværk om content og inbound?

På det seneste har jeg fået et par henvendelser om, hvorvidt jeg kender til et fagligt forum, hvor man kan dele viden og hente inspiration om content og inbound marketing (læs evt. Casper Svoldgaards artikel “Hvad er inbound marketing?”). Du kan også se Hubspots explainer-video herunder.

Henvendelserne har fået mig til at genoverveje en tidligere tanke om, at Publico jo godt kunne facilitere sådan et netværk for content- og inboundtyper i det jyske. Så mit simple spørgsmål er dette: Kunne du være interesseret i at deltage i et Erfa-netværk med fokus på content og inbound marketing?

I Publico tror vi på, at inbound marketing er det naturlige næste step for content marketing, og at de to discipliner hænger sammen, hvis man ønsker målbare resultater af sin content-indsats.

Hvis du er interesseret, så smid mig en tom mail med “nysgerrig” i emnefeltet. Dette er blot en føler, så din mail er helt uforpligtende.

Tanken er følgende: Kvartalsvise møder, enten hos Publico eller på skift hos medlemmer, cirka 20 (max 25) deltagere, mix af indbyrdes sparring og eksterne oplægsholdere, pris = gratis.

What do you say?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.