Miljøstyrelsen valgte Publico

Miljøstyrelsen har i et mini-udbud udvalgt Publico til at revidere og relancere et undervisningswebsite om forbrugerkemi til grundskolens udskolingselever. Opgaven løser vi i samarbejde med Astra, som er det Nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, og vores faste grafiske partner, Ineo.

Formålet med materialet – Kemi, fordi? – er, at de unge får indsigt i, hvorfor deres hverdag er uløseligt forbundet med kemiske forbindelser. Og hvordan stofferne på den ene side kan have konsekvenser for sundhed og helbred – men på den anden side er præmis for deres moderne, behagelige liv. Det gør vi bl.a. gennem grafiske film og vedkommende tekster, der tager udgangspunkt i almindelige produkter, de unge bruger.

Med gennemarbejdede og køreklare didaktiske forløb til lærerne vil vi desuden gøre materialet relevant i undervisningen. Og med distribution via faglige netværk vil vi skabe et solidt grundlag for, at websitet rent faktisk bliver anvendt.

Kemi, fordi? bliver lanceret primo 2017.

Publico har tidligere udviklet undervisningsplatformen MaybeBaby om fertilitet – også for Miljøstyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.