Jeg lover aldrig mere at tale om millennials …

Morten Münster har gjort det igen. Skrevet en artikel, der sætter dagsordenen i mine SoMe-feeds og samtidig har gjort mig klogere. Denne gang handler det om, hvorfor det er meningsløst at tale om millennials som en gruppe, der adskiller sig markant fra os andre. Hvad jeg fx selv gjorde under et oplæg, jeg holdte i mandags … Doh!

Læs artiklen her:
https://mortenmunster.com/millennials-et-taabeligt-og-intetsigende-begreb/

Det er både sjovt og klogt. 🙂

Dronningen af internettet er klar med slidedeck 2019

Internettets ukronede dronning Mary Meeker er klar med sin årlige slidepakke om internettrends. Tør, datatung og med et design, der bevidst forbryder sig mod alle slidekunstens regler. Lige præcis, som de har været siden 1995. Bureaubiz har set nærmere på de mest interessante nyheder set fra et kommunikationsperspektiv.

Læs Bureaubiz’ artikel her:
https://bureaubiz.dk/klumme/dronningen-af-internettet-er-klar-med-aarets-slidedeck/

Forårspraktikanter søges til Publico

Lær at tæmme strategisk kommunikation som praktikant hos Publico

Er du klar på at omsætte den tørre teori fra skolebænken til saftig praksis? Som praktikant hos Publico får du indblik i maskinrummet i et professionelt kommunikationsbureau i hjertet af Aarhus.

Amazon Web Services, NNIT, e-Boks, Sydbank, Syddjurs Kommune, Troldtekt, Cryos, Aberdeen Standard Investments, Louis Nielsen og Aarhus Letbane er blot et par håndfulde af vores kunder, du vil komme til at stifte bekendtskab med som praktikant hos os. Vi rådgiver vores kunder om kommunikation, udarbejder kampagner, skriver tekster, pitcher artikler til pressen, optager brandingfilm, planlægger events og meget mere. Med andre ord løser vi kommunikationsfaglige opgaver af enhver art

– blandt andet står vi bag:

  • Undervisningsmaterialet MaybeBaby, som giver gymnasieelever viden om fertilitet, og som du kan se her.
  • Pressepitches for optikerkæden Louis Nielsen, som blandt andet resulterede i denne omtale af vigtigheden af sikkerhedsbriller ifm. nytåret, som blev bragt
    på TV 2 Fyn.
  • Og mange flere – se flere eksempler her.

Brug os som legeplads

I din Publico-praktik indgår du i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere (se, hvem vi er, her). Med andre ord vil du blive involveret i både korrekturlæsning, kampagneplanlægning og kommunikationsstrategier – og meget mere.

Konkret kommer du til at:

  • Foretage interview, skrive artikler, læse korrektur og redigere tekster
  • Opsætte, skrive og udsende pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • Researche (og dermed blive endnu klogere 🙂
  • Deltage i redaktionsmøder
  • Udvikle kampagne-idéer
  • Gøre dig strategiske overvejelser ift. de enkelte teksters mål, målgruppe og komposition
  • Snuse til inbound marketing
  • Bruge 25 procent af din tid hos os på dit eget individuelle udviklingsprojekt

Handlekraftig profil

Vi forestiller os, at du går på kommunikationsuddannelsen og søger praktik i dit 3. semester, eller at du læser en kommunikationsfaglig uddannelse på universitetet.
Men det er ikke ultimative krav. Det vigtigste er, at du har skrivetalent og sproglig forståelse, kan tæmme kommaer, forstå målgrupper, har selvtillid, gå-på-mod og er en glad person.

De praktiske ting

Praktikken er ulønnet (bortset fra frokostordning, fredagssnoller og en NorthSide-billet) og strækker sig fra 1. februar 2019 til 31. juli 2019. Stillingen er på 30 timer om ugen, sådan at du har en fridag midt på ugen.

Send din ansøgning og dit cv, vedlagt (ikke-akademiske) teksteksempler, senest onsdag den 10. oktober 2018 kl. 12 til praktikvejleder Camilla på mail: camilla@publico.dk 

Se, hvad vores tidligere praktikanter synes om at arbejde hos Publico

Læs mere om Publico på www.publico.dk eller skriv til vores nuværende praktikanter Frederik eller Signe på frederik@publico.dk eller signe@publico.dk, hvis du har spørgsmål til hverdagen som praktikant hos Publico.

Sommerlæsning for kommunikationstyper

Mine anbefalinger til sommerlæsning for kommunikationstyper er et mix af kommunikation og business. Af nyere værker og lidt ældre klassikere. 


Tip 1: Virksomhedens omdømme

Virksomhedens omdømme – med PR-specialisten på arbejde” af Kresten Schultz-Jørgensen er efter min mening en af de bedste danske grundbøger i strategisk kommunikation. Så hvis du er ny i kommunikationsfaget eller blot har lyst til at få en lidt mere teoretisk overbygning på dit taktiske kommunikationsarbejde, så er Krestens bog et oplagt valg. Det er ikke blot en teoribog, men en bog, der inviterer læseren ind i en spændstig vekslen mellem praksis og teori. Forfatteren krydrer teorien og modellerne med masser af case-eksempler fra virkeligheden. Foruden de klassiske discipliner som kommunikationsstrategi og branding kommer bogen blandt andet omkring nichediscipliner som issues management, krisehåndtering og public affairs. Kresten Schultz-Jørgensen har høje ambitioner på kommunikationsfagets vegne, og det afspejler bogen også. Så hvis du har mod på 278 tætskrevne sider om dit fag, så vil jeg påstå, at du bliver en dygtigere kommunikationsarbejder af at læse “Virksomhedens omdømme.”
NB: “PR-specialisten” er i forfatterens terminologi lig med “kommunikationsarbejder”. Han bruger nemlig samme, brede forståelse af public relations, som jeg selv har skrevet lidt om her.

Tip 2: Jytte fra marketing …
“Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” af Morten Münster med undertitlen “Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden” er det bedste aktuelle bud på en kommunikations-bestseller i Danmark. Bogen er i øvrigt nu på vej til udlandet. Man skal have levet under en sten i de seneste år for ikke at være stødt på Morten Münsters veloplagte og morsomme indføring i adfærdsdesign. Bogen giver en underholdende indføring i en 4-trins-metode til at arbejde med adfærdsdesign (eller “nudging”) i praksis:

1. Definér den ønskede adfærd
2. Lav en barriereanalyse
3. Design din løsning
4. Test din løsning

Du har sikkert læst bogen, eller også må du have taget et aktivt fravalg om ikke at læse den. Du kan i hvert fald ikke have undgået den. Jeg har selv hørt bogen som lydbog på Mofibo, hvilket bestemt også kan anbefales (kunne dog have været fedt, hvis Morten Münster selv havde indlæst den). Hvis du hører lydbogen, vil du sikkert – som jeg – sætte pris på også at have bogen på kontoret, så du slå op i den, når du skal bruge tilgangen i praksis. For det kommer du til. Læs eller hør nu bare “Jytte”.

Giver aktieanalyse overhovedet nogen værdi, eller kunne du lige så godt lytte til en astrolog? Millionærklubben debatterer spørgsmålet med Morten Münster.

Slået op af Millionærklubben i Onsdag den 27. juni 2018

PS: Jeg kan i øvrigt anbefale at se eller lytte til Mortens gæsteoptræden i Millionærklubben (se ovenfor), hvor han ydmyger hele standen af aktieeksperter ved at uddybe pointerne fra sin Børsen-blogpost: “Aktieinvestering er ren og skær astrologi”. Det er både underholdende og tankevækkende (læs: sælg dine enkeltaktier, og køb indeksfonde!)


Tip 3: “Pseudoarbejde”
Pseudoarbejde” af antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen er ikke kun relevant for kommunikationstyper. Forhåbentlig ikke. 
Bogen rejser en uhyggeligt relevant debat om det vidensarbejde, de fleste af os fylder tiden ud med. Jeg håber, at bogen og budskabet får så stor udbredelse som muligt, så det bliver muligt at gøre anskrig, når man spotter en pseudo-opgave, en pseudo-proces, en pseudo-strategi, et pseudo-møde eller sågar et pseudo-job. Og vi, der er konsulenter, bør gå forrest i denne udrensning af spildt arbejde, så vi dermed kan medvirke til at bruge vores tid og kundernes penge klogere. Jeg har hørt bogen på Mofibo, hvor det er forfatterne selv, der læser op. Underholdende og tankevækkende sommerlæsning. Se indslag i Deadline herunder.

På vej til bureau-konference i London

Sidder i lufthavnen og er på vej til London for at deltage i konferencen The Indie Summit, der er verdens eneste større konference for uafhængige bureauer.

Jeg ser fx frem til at høre følgende oplæg:

  • What’s wrong with our business – and what we can do about itaf Michael Farmer, der har skrevet bestselleren “Madison Avenue Manslaughter“* om reklamebranchens pris- og dødskamp.
  • What Clients really want from their agencies” – paneldiskussion blandt CMO’er.
  • “The Power of Purpose” af Melissa Waggener Zorkin, CEO,WE Communications (uafhængigt bureau med 950 ansatte!)
  • “Improve your profit, by improving your pricing” v. Tim Williams fraIgnition, der er en af inspirationskilderne for “vores egen” Henrik Jensen i hans arbejde med og kurser inden for strategisk prissætning.
 Det er planen, at jeg vil blogge lidt fra konference her på stedet. Så stay tuned. 🙂

Fra PR- til kommunikationsbureau (historien om en stakkels kæphest …)

Det har i efterhånden mange år været en personlig kæphest for mig at insistere på at kalde Publico for et PR-bureau – frem for et kommunikationsbureau – trods tilløb til mytteri blandt mine søde, men undertiden passivt-aggressive medarbejdere. Den kæphest har jeg nu besluttet at trække ud bag ved stalden og aflive – naturligvis på en nænsom og økologisk måde.

Det er altså ikke fordi, jeg har uret. Jeg har så meget ret. For alt, hvad vi laver i Publico, ligger klart inden for såvel Wikipedias definition af Public Relations, Public Relations Branchens definition af PR og ikke mindst inden for rammerne af den (efter min mening) suverænt bedste definition af PR:

Public Relations is about reputation – the result of what you do, what you say and what others say about you.

Public Relations is the discipline which looks after reputation, with the aim of earning understanding and support and influencing opinion and behaviour. It is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and mutual understanding between an organisation and its publics.
(CIPR – den britiske PR-brancheforening)

Er det ikke smukt formuleret? Jo, det er så.

Ifølge CIPR’s definition kan man sætte lighedstegn mellem PR og strategisk kommunikation, hvilket giver god mening, når man tænker på det arbejde, der udføres hver dag i virksomheders PR-afdelinger og på eksterne PR-bureauer som Publico.

Som det fremgår af ovenstående definitioner af PR, så er public relations en strategisk ledelsesdisciplin, der er moder for et væld af under-kommunikationsdiscipliner som marketing, branding, employer branding, investor relations, issues management, pressearbejde, public affairs og så videre.

Public relations er altså den korrekte kategori-betegnelse for et bureau som Publico. Vi er da også medlem af Public Relations Branchen, som jeg selv har fornøjelsen af at sidde i bestyrelsen for. Men problemet er (og nu kommer vi til, hvorfor jeg – selvom jeg egentlig har ret – alligevel har besluttet at trække PR-hesten ud bagved og gøre det grimme ved den), at de fleste kunders og andre menneskers opfattelse af PR-begrebet ligger et stykke væk fra de højpandede definitioner ovenfor. Mange danskere, der ikke lige er så sindssygt privilegerede at arbejde på et PR-bureau, sætter lighedstegn mellem PR og pressearbejde. Det kommer sågar til udtryk i den danske Wikipedia-definition, der af en eller anden mærkelig grund fremhæver, at “Oftest bruges ordet PR om en virksomheds kommunikation i det offentlige rum – typisk ved hjælp af pressemeddelelser.” WTF? Er det bare, fordi “pressemeddelelse” begynder med “PR” eller what?

Anyway, jeg giver mig. Det kommer sgu’ aldrig til at lykkedes for mig, Publico eller PR-branchen at opdrage danskerne til at adaptere den (korrekte) internationale definition af public relations. Derfor kalder vi fremover Publico for et kommunikationsbureau, som dog fortsat er medlem af PR-brancheforeningen under Dansk Erhverv. Det er fortsat der, vi hører hjemme. Der, vores faglige interesser varetages bedst.

Jeg er udmærket klar over, at denne navlepillende, semantiske forskel på PR- og kommunikationsbureau er cirka lige så spændende som en belgisk kortfilmfestival for alle andre end lige mig selv – og måske et par af de allermest engagerede Publico-medarbejdere. Men der er faktisk en pointe mere, som taler for at favne lidt bredere med “kommunikationsbureau”. Nemlig den pointe, at “Hybridbureauerne vinder til sidst”, som Henrik Jensen konkluderer i sin rapport om fremtidens forretningsmodeller i bureaubranchen. Her forudsiger han også, at fremtidens vinder-bureauer skal kunne tre ting, uanset hvilken bureau-kategori, de bekender sig til:

  • Strategi
  • Kreativitet
  • Teknologi

Den forudsigelse fra Henrik Jensen, som vi for nylig har fået fornøjelsen af som bestyrelsesmedlem i Publico, ræsonnerer heldigvis godt med vores udvikling og strategi. I Publico ønsker vi nemlig både at hjælpe virksomheder med at øge deres indtægter ved at understøtte salg (marketing) og at bidrage til at sikre virksomhedernes omdømme og licens to operate (public relations) på den lange bane. Det har jeg skrevet lidt om i indlægget “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.

Som det fremgår, har vi igennem lang tid haft vores klamme fingre langt nede i dåsen med digital marketing. I modsætning til mange af vores traditionelle PR-konkurrenter, kunne jeg være så kæk at tilføje.

Aktuelt har vi i Publico fokus på at hjælpe en lang række kunder med at implementere inbound marketing, hvilket kræver strategi (fx inbound-strategi, content-strategi), kreativitet (engagerende premium content m.m.) og  teknologi (fx HubSpot, Mailchimp, Campaign Monitor, Sleeknote). Voilá! Publico kommer til at erobre verden og vinde alle kunder ud i al fremtid. Eller noget.

NB: Hvis du stadig læser med, skal du næsten også lige se den opdaterede udgave af Publicos kernefortælling, der (også) er kommet ud af at skifte “PR” ud med “kommunikation” i vores (måske mest min) selvopfattelse.

Here we go:

Hvad synes du? Giver den mening for dig?
Smid mig gerne din uforbeholdne mening

Fremtidens PR-konsulenter skal være digitale storytellers

En frisk undersøgelse om fremtiden i PR-faget foretaget af USC Annenberg Center for Public Relations blandt amerikanske PR-professionelle forudsiger, at digital storytelling og social listening kommer til at præge fremtiden.

Rapporten, som du kan finde her, baserer sig på data fra 875 amerikanske PR-konsulenter (63 pct. arbejder på bureau, 37 pct. er ansat inhouse i virksomheder) samt 101 marketing-ansatte.

PR-folkene svarer blandt andet, at digital storytelling er den største fremtidstrend i PR (88 pct. vurderer denne som vigtig). Herefter kommer social listening (82 pct.) og “social purpose” (80 pct.) og Big Data (70 pct.)

Som det fremgår af grafikken ovenfor, siger 47 pct. af de respondenter, der arbejder på PR-bureau, og 45 pct. af de inhouse-ansatte PR-konsulenter, at PR-disciplinen bliver mere alignet med marketing i de kommende år. Som jeg ser det, set fra virkeligheden i Publico, er dette allerede for længst slået igennem hos os – blandt via disciplinerne content og inbound marketing. Læs fx min artikel “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.

PR-respondenterne svarer, at de vigtigste kompetencer i fremtiden er strategisk planning (89 pct.), skriftlig kommunikation (pyhha, 86 pct.), sociale medier (84 pct.) etc.

HENT RAPPORTEN HER

Worst practise-case: How not to run a PR agency

Storbritanniens største PR-bureau, Bell Pottinger, er i total opløsning efter at have spekuleret i race-uroligheder i Sydafrika. Et tankevækkende case-eksempel på, hvorfor etik og forretningsmoral ikke bare er glasur i en PR-branche, hvor der kan opstå mange dilemmaer mellem guld på kort sigt og license to operate på lang sigt.

Læs artikel om Bell Pottinger-sagen hos Bureaubiz 

Jeg skal måske tilføje, at Publico er medlem af Public Relations Branchen, hvor jeg sidder i bestyrelsen. I forbindelse med vores medlemsskab har vi forpligtet os til at overholde ånd som bogstav i brancheforeningens etiske regelsæt. Et regelsæt, der ville gøre det enkelt at ekskludere Bell Pottinger, hvis de var medlem hos os. Det er så også, hvad den britiske brancheforening har gjort, som det fremgår af denne Independent-artikel.

En moderne årsrapport er ikke bare tørre tal

Der er mange gode grunde til at give virksomhedens årsrapport en makeover, så det ikke kun er CFO’en, der jubler over den. Investeringen i en årsrapport har sin berettigelse, når rapporten bliver en strategisk kommunikationskanal, som har en holdbarhed, der rækker ud over regnskabet. 

e-Boks A/S tænker ud af boksen og giver kunderne indsigt og taletid i vedkommende journalistiske tekster. Årsrapporten for 2016 har netop forladt trykken.

Er din virksomheds årsrapport en af dem, der ender som fyld på modtagernes reol uden at blive læst? Så kan I måske sætte lighedstegn mellem jeres årsrapport og et af følgende punkter:

  • Tal og tabeller er i fokus – det er jo dem, vi vil formidle i rapporten.
  • Stilen er corporate, og tonen er formel – vi skal jo fremstå som nogen, der laver serious business.
  • Vores CEO smiler i lederen, men ellers har vi ikke afsendere på teksterne – det bliver en alt for blandet pose bolsjer med alle dem, vi taler med.

e-Boks A/S kan ikke sætte flueben på listen. Virksomheden går mere moderne veje og lykkes med at skabe en årsrapport, der er væsentlig og har gemmeværdi for modtagerne. I Publico har vi hjulpet e-Boks med at lave årsrapporten for 2016. Den er udkommet i både en trykt og en digital udgave.

Den digitale version af e-Boks’ årsrapport indledes med nedenstående video:

Sådan skruer I en god årsrapport sammen
Selv om en årsrapport i sit udgangspunkt handler om et overstået regnskabsår, bruger e-Boks gennemarbejdede journalistiske artikler til at kigge fremad. På 29 sider beskriver kunder og samarbejdspartnere deres forventninger til e-Boks, og medarbejdere sætter ord på, hvordan forretningen udvikles med udgangspunkt i kundernes behov. Nye løsninger præsenteres. Ingen ser tilbage, alle kigger ind i det nye år, og årene der kommer. Det giver indholdet en værdi og relevans, som rækker ud over det aktuelle regnskab.

e-Boks sætter ansigt på alle, der har en stemme i årsrapporten. Det gør ikke alene artiklerne mere vedkommende. Et ansigt på medarbejderne viser, hvem der tegner det pågældende område i virksomheden, og får årsrapporten til at afspejle sin afsender.

Selv om indholdet er seriøst, er henvendelsesformen i en årsrapport en væsentlig faktor. Artiklerne i en god årsrapport skal matche virksomhedens sprog og måde at kommunikere på. Men veloplagte formuleringer og appelformer kan gøre alting lidt mere spiseligt. e-Boks serverer en veldisponeret årsrapport, hvor grafik, faktabokse og løsrevne tekstelementer giver en varieret læseoplevelse. 

Lav et fedt digitalt uddrag af årsrapport
Hvor den trykte årsrapport er et oplagt produkt til nuværende og potentielle kunder og jeres samarbejdspartnere, kan I med en digital version af jeres årsrapport nå en målgruppe, som I måske ikke kender i forvejen. Den digitale årsrapport egner sig nemlig til deling på de sociale medier.

Når I går digitalt med årsrapporten, bør I ikke spise læserne af med en pdf-version af den trykte rapport. Brug i stedet de ekstra ressourcer, det kræver at skrue en digital version af årsrapporten sammen. Så har I pludselig et visitkort, der fænger modtageren og vækker interesse for jeres virksomhed.

e-Boks A/S har suppleret sin trykte årsrapport med en digital årsrapport i form af en levende multimediefortælling (udarbejdet af Publico), som opsummerer årsrapportens hovedpunkter i video, billeder og interaktive grafikker. Det er sådan, man overfører print til web.