Forårspraktikanter søges til Publico

Lær at tæmme strategisk kommunikation som praktikant hos Publico

Er du klar på at omsætte den tørre teori fra skolebænken til saftig praksis? Som praktikant hos Publico får du indblik i maskinrummet i et professionelt kommunikationsbureau i hjertet af Aarhus.

Amazon Web Services, NNIT, e-Boks, Sydbank, Syddjurs Kommune, Troldtekt, Cryos, Aberdeen Standard Investments, Louis Nielsen og Aarhus Letbane er blot et par håndfulde af vores kunder, du vil komme til at stifte bekendtskab med som praktikant hos os. Vi rådgiver vores kunder om kommunikation, udarbejder kampagner, skriver tekster, pitcher artikler til pressen, optager brandingfilm, planlægger events og meget mere. Med andre ord løser vi kommunikationsfaglige opgaver af enhver art

– blandt andet står vi bag:

  • Undervisningsmaterialet MaybeBaby, som giver gymnasieelever viden om fertilitet, og som du kan se her.
  • Pressepitches for optikerkæden Louis Nielsen, som blandt andet resulterede i denne omtale af vigtigheden af sikkerhedsbriller ifm. nytåret, som blev bragt
    på TV 2 Fyn.
  • Og mange flere – se flere eksempler her.

Brug os som legeplads

I din Publico-praktik indgår du i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere (se, hvem vi er, her). Med andre ord vil du blive involveret i både korrekturlæsning, kampagneplanlægning og kommunikationsstrategier – og meget mere.

Konkret kommer du til at:

  • Foretage interview, skrive artikler, læse korrektur og redigere tekster
  • Opsætte, skrive og udsende pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • Researche (og dermed blive endnu klogere 🙂
  • Deltage i redaktionsmøder
  • Udvikle kampagne-idéer
  • Gøre dig strategiske overvejelser ift. de enkelte teksters mål, målgruppe og komposition
  • Snuse til inbound marketing
  • Bruge 25 procent af din tid hos os på dit eget individuelle udviklingsprojekt

Handlekraftig profil

Vi forestiller os, at du går på kommunikationsuddannelsen og søger praktik i dit 3. semester, eller at du læser en kommunikationsfaglig uddannelse på universitetet.
Men det er ikke ultimative krav. Det vigtigste er, at du har skrivetalent og sproglig forståelse, kan tæmme kommaer, forstå målgrupper, har selvtillid, gå-på-mod og er en glad person.

De praktiske ting

Praktikken er ulønnet (bortset fra frokostordning, fredagssnoller og en NorthSide-billet) og strækker sig fra 1. februar 2019 til 31. juli 2019. Stillingen er på 30 timer om ugen, sådan at du har en fridag midt på ugen.

Send din ansøgning og dit cv, vedlagt (ikke-akademiske) teksteksempler, senest onsdag den 10. oktober 2018 kl. 12 til praktikvejleder Camilla på mail: camilla@publico.dk 

Se, hvad vores tidligere praktikanter synes om at arbejde hos Publico

Læs mere om Publico på www.publico.dk eller skriv til vores nuværende praktikanter Frederik eller Signe på frederik@publico.dk eller signe@publico.dk, hvis du har spørgsmål til hverdagen som praktikant hos Publico.

3 videnskabelige grunde til at være på LinkedIn

Savner du lødige argumenter for at bruge arbejdstid på LinkedIn? Eller vil du bare skyde genvej til at nå dine kommercielle KPI’er? Så skal du læse med her, hvor du får 3 videnskabelige  grunde til at være (et) aktiv på LinkedIn.

Mange erhvervsfolk er LinkedIn-stalkere. Jep, det er dig, jeg skriver til. Du scanner dit feed hver dag. I dit tilfælde er det sandsynligvis, når du tildeler dig selv et digitalt frikvarter under din (gen)læsning af Ulysses. For andre, mindre intellektuelle typer, er det måske tidsfordriv på potten. Men du er naturligvis for vigtig til selv at bidrage til festen. Det overlader du til sådan nogle overfladiske marketing- og kommunikationstyper som mig, der alligevel ikke har andet fornuftigt at tage sig til end at tage selfies fra morgen-seminarer, opfinde indforståede hashtags og skrive updates med tagging af mindst 3-4 meningsdannere. Se-mig, se-mig. Eller noget.

LinkedIn betragtes af dig og mange andre som en pause fra det rigtige arbejde. Din business. Men hvad nu hvis der var videnskabeligt belæg for at være mere aktiv på LinkedIn? Hvad nu hvis der var adfærdspsykologisk belæg for, at du kunne øge sandsynligheden for at nå dine forretningsmål, hvis du var lidt mindre stalker-agtig og lidt mere vidensdeler-agtig på LinkedIn?

Påvirk dine målgrupper via LinkedIn
Hvis du gerne vil opbygge troværdighed, vinde tillid, påvirke dine potentielle kunder og øge din personlige rækkevidde, findes der ganske enkelt ikke noget værktøj eller nogen platform, der er lige så effektiv som LinkedIn. Fortalere for social selling vil fremhæve brug af LinkedIn til research, pipeline-opbygning, lead-opvarmning og måske endda mødebooking. Og de har da fat i noget.

Du kan i øvrigt tjekke din Social Selling Index-score her.
Kan du fx slå mig?

Men ud over social selling er der også fantastiske muligheder for  erhvervstyper som dig, der bare på et enkelt tidspunkt i deres karriere har befundet sig i et mødelokale med en kommerciel KPI skrevet på whiteboardet. LinkedIn rummer nemlig muligheder for at opbygge et stærkere personligt og virksomhedsmæssigt omdømme blandt den voksende skare af professionelle connections. Og det vel at mærke uden at disse connections nødvendigvis tænker over, at de er på vej ned i din personlige salgstragt.


Men du er jo ikke sælger, tænker du måske. Eller marketingansvarlig for den sags skyld. Nej, nej. Måske ikke i organisationsdiagrammet eller i din stillingsbeskrivelse. Men i en moderne virksomhed tager alle ressourcepersoner (som du jo helt klart er!) medansvar for både marketing og salg.

Måske ikke ligefrem på hardcore-måden:

Men som minimum ved at prøve at forstå kunderne:

Et blik på litteraturen inden for adfærdspsykologi, fx Daniel Kahneman (ham med system 1 og system 2) og Dan Ariely (ham med “The Truth About Lies“), afslører, at menneskers kognitive bias (og øvrige mentale genveje) har stor betydning for de beslutninger, vi træffer. Se fx Dan Arielys Ted Talk (indsat nedenfor) om hvor stor (læs: lille) kontrol, vi har over vores egne beslutninger.

Som det fremgår hos Dan Ariely, er vi mennesker ikke ligefrem top-rationelle, når vi træffer beslutninger (med vores ubevidste bias og andre fejlkilder). Hvad nu hvis du kunne udnytte den viden fra adfærdspsykologien til at bygge stærkere relationer med dine connections? Altså ikke på “Fuckr med din hjerne“-måden. Målet er jo at bygge stærkere relationer på lang sigt med netop de connections, der er vigtige for dig. Ikke at manipulere nogen på kort sigt.

3 videnskabelige grunde til at være (et) aktiv på LinkedIn

1) Tilgængeligheds-bias: Hvis det er nemt at huske, må det være godt

Tilgængeligheds-bias (availability bias) er en kognitiv bias, der handler om, at vores hjerne tillægger større troværdighed til det, som den har nemt ved at huske. Med andre ord: Jo mere tilgængelig et stykke information eller en person er for vores hjerne, desto større vægt tillægges det. Hvis det er nemt at huske, må det være godt, tænker vores hjerner.

Vi har altså en tendens til at overvægte ting, historier og anekdoter, der er nemme at huske. Denne interne bias er formentlig blandt årsagerne til de mange “top of mind” tv-reklamer – uden nogen Call-To-Actions – der indrykkes af store FMCG-virksomheder som Coca-Cola og Nike for eksorbitante millionbeløb. De ønsker at poppe frem i din primitive hjerne, næste gang du tænker “jeg er sulten” eller “jeg burde også løbetræne”.

Hver gang du skriver eller deler noget på LinkedIn, der rammer dine connections’ feed, måske mens de er på potten, lyder der et lille ping i deres hjerne. Et ping, der minder dem om dig og gør det nemmere for deres hjerner at huske dig. Det gælder også, selvom de hverken liker, kommenterer eller deler dit indhold. Hvis man interviewede dem, er det ikke sikkert, de ville være bevidste om det lille ping, du lavede i hjernen på dem. Men du har gjort det en lille smule nemmere for dem at huske dig eller din virksomhed, næste gang de skal bruge dit produkt eller din service.

Hvad du bør gøre (allerede fra i morgen):

  • Skriv opdateringer kontinuerligt. En opdatering per dag er et godt ambitionsniveau. Hvis det lyder urealistisk, kan du begynde med 3-4 opdateringer (kan også være kuratering af andres indhold) per uge. En opdatering hver 14. dag er lidt som en prut ved glemslens flod. Kom nu ind i kampen!
  • Engager dig i opdateringer fra dine connections og/eller andre, du gerne vil påvirke. Like, kommentér og del. Når du gør det, tænker LinkedIns algoritme: “Ah, okay. De her to personer er så gode relationer, at de engagerer sig i hinandens indhold”. Det betyder, at du kommer til at se mere indhold fra de connections, du engagerer dig i. Og mindst lige så vigtigt: De connections, som engagerer sig i dit indhold, kommer til at se mere fra dig.

Her kan du se en (lidt ældre) video om min egen taktik på LinkedIn:

2) Halo-effekten

Halo-effekten, som Morten Münster kalder for “Verdens bedste Scoretrick“, betyder kort fortalt, at vi mennesker har en tendens til at tro, at hvis en person er rigtig god til X, så er de sikkert også gode til Y. Hvis jeg synes, at du virker generøs og sympatisk på LinkedIn, så er jeg også mere tilbøjelig til at tro, at du er klog og kompetent.

Så når vi ser en person være skarp eller succesfuld på et område, slutter vi ubevidst, at de også er skarpe og succesfulde på andre områder. Det er måske derfor, vi (ubevidst) tænker om Facebook-venner, der konstant poster glade, æstetiske feriebilleder, at de altid er glade. Spoiler alert: Det er de ikke!

Når dit LinkedIn-netværk ser dine opdateringer eller artikler inden for dit ekspertise-område, tillægger de dig ubevidst en bredere ekspertise end temaet for din opdatering eller artikel. Du bliver så at sige mere allround-kompetent – i deres bevidsthed. Det gælder også, hvis du bare deler en kunde-case eller poster en kunde-selfie (dig + en kunde) fra et seminar, en workshop eller en konference. Den kompetence og troværdighed, du signalerer, rejser således fra LinkedIn og ud i offline-virkeligheden, hvor kunderne træffer beslutninger.

Læs mere om, hvordan du bliver en decideret thought leader på LinkedIn.

Hvad du bør gøre (allerede fra i morgen):

  • Post billeder (med forklarende tekst) fra fysiske events; konferencer, workshops, seminarer, kundemøder, fabriksrundvisninger osv. Lad dit netværk se dig sammen med andre smilende mennesker. Det behøver ikke at være selfies med Obama, det kan sagtens være hverdagsagtigt. Pointen er at vise dit netværk, at du arbejder på noget vigtigt sammen med andre kompetente erhvervsmennesker.
  • Del kunde-succeser – med fokus på kundens udbytte, ikke dine produkter eller services. Det kan virke cheesy, men alle vil gerne være en del af en succes, og hvis du viser, at du medvirker til at skabe succes for andre, skaber det et positivt ping i hjernen hos dine connections.

3) Anchoring: Førstehåndsindtryk er (piv)vigtigt

Anchoring er en kognitiv bias, der handler om, at vi overvægter vores første indskydelse, når vi træffer beslutninger. At vi tillægger den første information, vores hjerne finder frem til, (for) stor værdi. Det er derfor, førstehåndsindtryk er så vigtige.

Det er også derfor, at sælgere ofte tilbyder den højeste pris til at begynde med. Det gælder naturligvis ikke, når jeg ude på landevejen og sælge for Publico. Of course not. Men det gælder alle de andre, mere sælger-agtige sælgere. Pointen er, at vi “forankrer” vores forventninger i relation til de første data – i dette tilfælde prisen. Og hvis sælgeren har nævnt et højt tal til at begynde med, og vi får forhandlet det ned til et lavere tal, så er vi tilbøjelige til at tænke, vi har lavet en god deal.

Spørgsmålet er: Hvad er dit personlige brand og din virksomheds brand “forankret til” i bevidstheden hos dine connections? Tjah, hvis de overhovedet ikke tænker på dig, er det selvfølgelig ikke forankret til noget. Men hvis de nu løbende ser relevante opdateringer og artikler fra dig på LinkedIn, så er der en god chance for, at dine connections “forankrer” dig til den kompetence og ekspertise, du gerne vil være kendt for.

Hvad du bør gøre (allerede fra i morgen):

  • Kuratér artikler, rapporter, white papers, seminarer og lignende om din branches kerneområder. Indsaml og del relevant vidensguf med 2-3 linjers kvalificering af, hvorfor netop dette stykke vidensguf er værd at dykke ned i. Det kan fx gøres med et fagligt spørgsmål, som artiklen stiller eller leverer svar på. Det er sådan, du begynder at positionere dig som en LinkedIn-relation, dine connections forbinder med små vidensgaver.
  • Skab fokuseret content – meget gerne i form af artikler. Se her, hvordan du skriver din første LinkedIn-artikel. Det er ikke alle erhvervsfolk, der er naturlige artikel-publicister eller thought leaders. Men hvis du kaster dig ud i det, så zoom ind på et felt, hvor du eller din virksomhed er en relevant domæne-ekspert. Gør det let for dit netværk at forbinde dig med de områder, du kan hjælpe med.

Begynd at være (et) aktiv på LinkedIn!

Nu hvor du har fået de tre adfærdspsykologiske argumenter for at blive (mere) aktiv på LinkedIn, så er det vel bare at komme i gang. Eller hvad? Jeg har i hvert fald forsøgt at give dig lidt argumentation for, hvorfor LinkedIn ikke blot er tidsspilde for  overfladiske marketing- og kommunikationstyper som mig. Men det gælder naturligvis om at bruge LinkedIn-minutterne klogt på aktiviteter og temaer, der skaber de rette ping i hjernen hos dine connections.

Det hele begynder med din første kvalificerede opdatering eller artikel. Skriv den allerede i dag!

PS: Hvis du kunne lide denne artikel og gerne vil have mere fra samme skuffe, kan du finde det på følgende kanaler:

Seminar: Sådan kommer du i gang med inbound marketing

LÆS MERE, OG TILMELD DIG SEMINARET

Inbound marketing er hot, har du hørt, men for pokker hvor er der mange ting at holde styr på og tage stilling til…

Ja, der er så, men det er umagen værd, og hvis du tager et skridt ad gangen, behøver det ikke være så uoverskueligt.

Book en plads på Publicos næste morgenseminar i Aarhus eller København, og få et overblik over, hvad det egentlig kræver at kaste sig ud i inbound marketing.

I løbet af to timer, vil kontaktchef og seniorrådgiver i Publico Thomas Mandrup og digital rådgiver i Publico Casper Svoldgaard præsentere dig for:

  • en kort gennemgang af metodikken og filosofien bag inbound marketing – bare så vi alle er på samme spor. Herunder hvad en kampagne består af, hvilke dataindsigter du kan få, og om det overhovedet er relevant for dig.
  • vigtigheden af buy in fra hele organisationen. Du kommer ingen vegne, hvis du er en enmandshær. Du må ud og missionere, så alle ser lyset. Ikke mindst skal du have salgsafdelingen med på vognen.
  • personaer – du skal kende din målgruppe – sådan virkelig kende dem. Vi hjælper dig i gang og giver tips til gode metoder.
  • timing, timing, timing. Hvornår, hvordan og hvor søger de efter din løsning? Vi giver dig tips til at kortlægge kunderejsen.
  • hvordan du aktiverer dit content – få overblik over eksisterende content og effektiviteten af det, giv nyt liv til gammelt content, og find ud af, hvad du mangler.

  • benchmark-måling – både til at overbevise chefen om, at det høje timeforbrug er en god ide, og til at justere din indsats løbende: Vi giver dig tips til de vigtigste KPI’er.

Thomas og Casper tager på en mindre turné, så du kan møde dem i både København 1/11 kl. 9-11 og Aarhus 21/11 kl. 9-11. Du er også velkommen til at tage med til begge seminarer, men så skal du vide, at din leadscore ryger i vejret, og at du kan forvente at få en Publico-sælger i røret snarest 🙂

LÆS MERE, OG TILMELD DIG SEMINARET

8 tips til at få det optimale ud af dine B2B-nyhedsbreve

Du laver allerede nyhedsbreve. Formentlig kvartalsvis. Du bruger sikkert Campaign Monitor, Mailchimp eller Apsis. Og så er den ged vel barberet.
Eller hvad?

Hvis du sidder i marketing eller kommunikation i en B2B-virksomhed og kan identificere dig med ovenstående, så er det måske værd at læse videre. I denne artikel får du 8 tips til at få mere værdi ud af dine B2B-nyhedsbreve. Du skal især spidse øjne, hvis du endnu ikke har fået styr på følgende teknikker og taktikker:

  • velkomst-flow
  • gen-udsendelse til ikke-åbnere
  • segmentering
  • nurturing-flows
  • permission-vækst
  • video
  • interaktive elementer
  • unsubscribe-overskud

1) Velkomst-flow: Giv dine abonnenter en god oplevelse fra første klik
Hvis du laver nyhedsbreve og endnu ikke har aktiveret en ordentlig, content-orienteret velkomst-serie, der udnytter den interesse, dine abonnenter har i det øjeblik, de signer up, så kan du godt komme i gang. Nu.

Campaign Monitor har lavet en overskuelig infografik med 10 ting, der ideelt set er inkluderet i den gode velkomst-mail.

I Publico forsøger vi naturligvis at tage mest mulig af egen medicin. Så herunder er vores egen velkomst-video.

Og her er vores aktuelle velkomst-mail, som videoen indgår i.

2) Gen-udsendelse til ikke-åbnere: Boost din åbningsrate uden ekstra arbejde
Hvis du kun udsender dine nyhedsbreve én gang, er din åbningsrate lavere, end den burde være. Du skal blot trække en liste over abonnenter, som ikke har åbnet dit nyhedsbrev (i B2B er andel af ikke-åbnere typisk 60-80 pct. efter én udsendelse), og lave en gen-udsendelse til denne sub-liste, typsik med nyt emnefelt, men identisk indhold. Dette enkle greb kan typisk løfte din samlede åbningsrate med 10-15 pct. Når en abonnent ikke har åbnet, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hun ikke gider høre fra dig. Måske ramte din første udsendelse hende bare på en dag eller et tidspunkt med alt for mange møder og e-mails.

3) Segmentering: Brug din viden om abonnenterne klogt
Hvis din abonnent-liste er under 500, skal du bare springe over dette afsnit. Der skal være lidt kritisk masse, før det giver mening at kæle for listen med segmentering. Men uanset hvilken branche du er i, og hvad dine nyhedsbreve handler om, så er relevans garanteret et nøgleord, når dine modtagere skal vurdere, om de gider bruge tid på dit indhold. Og segmentering kan være én metode til at øge relevansen hos den enkelte modtager. Du kan segmentere på mange forskellige parametre. Herunder blot en stak eksempler:

  • Geografisk lokation (mindre relevant, hvis du kun har danske abonnenter)
  • Demografi (fx køn, alder etc. – mindre relevant i B2B)
  • Marked/branche
  • Klik- og åbningshistorik (hvis abonnent X har klikket meget på tema Y, så skal hun have indhold Z fremover)
  • Persona-profil (Marketing-Mary skal have andre historier end Salgs-Simon)
  • Selv-segmentering (du kan tilbyde abonnenterne mulighed for selv-segmentering; fx med fokus på forskellige temaer, frekvens etc. Det kan også foregå ubevidst (for abonnenten), hvis du segmenterer på de oplysninger, abonnenten giver dig ved sign-up – fx branche, titel, land etc.)

Ved hjælp af segmentering kan du producere mere relevant og dermed mere effektive nyhedsbreve og e-mail-kampagner. Prøv at begynde med simpel segmentering – måske bare på emnefelt eller rækkefølge på historierne – og se, hvad det kan gøre for din åbnings- og klikstatistik.

Læs mere om segmentering i blog-artikel fra Campaign Monitor: Using list segmentation to increase engagement

4) Nurturing flows: Varm engagerede læsere op til leads
Nurturing flows er betegnelsen for den proces, der handler om automatisk udsendelse af en serie e-mails baseret på en handling (klik), modtageren har foretaget. Hermed kan du, hvis du tænker dine nurturing flows rigtigt, bygge en inbound marketing-maskine, der producerer leads, mens du drikker kaffe og liker kattevideoer. Teknikken nurturing flows (eller lead nurturing) er særligt udbredt inden for inbound marketing.

Læs mere i Marketos guide: The Definitive Guide to Lead Nurturing

5) Permission-vækst: Få flere abonnenter til dit indhold
Den hurtigste og nemmeste måde at nedbringe kontaktprisen og øge ROI på dit nyhedsbrev er at rekruttere nogle flere (relevante) abonnenter til det awesome indhold, du allerede laver.

Læs mere i blog-artiklen: Sæt turbo på tilmeldingerne til dit nyhedsbrev

6) Video: Brug video for hulan
Hvis du tjekker din klik-statistik, vil du vide, at video er et format, vi alle elsker. Næsten lige meget hvor ringe dine videoer er, vil du outperforme dine tekst-artikler, hvad klikrate angår. Så sæt i gang med video.

Læs mere i denne artikel: Sådan skaber video værdi på dine kanaler

7) Interaktive elementer: Aktiver dine abonnenter
Det er vigtigt at give dine modtagere så mange muligheder for at interagere med dit indhold som muligt. Her tænker jeg ikke blot interaktion som “klik-på-artikel-link”. Jeg tænker video-playknapper, polls, surveys, knapper, konkurrencer, feedback-mulighed med mere. Surveys er en af mine egne darlings. Ved at bede dine abonnenter svare på nogle (få) spørgsmål kan du blive klogere på deres præferencer, pain points og lignende, samtidig med at du generer unikt content til kommende udgivelse (se fx nedenstående eksempel fra en survey, vi har foretaget i Publico-panelet).

8) Unsubscribe-overskud: Sig pænt farvel
Et overset element i tjekket e-mail-kommunikation er unsubscribe-situationen, altså der hvor din abonnent har besluttet sig for at give dig langefingeren for at få fred til at passe sit arbejde. Men selv den situation kan bruges til at sætte point ind på sympati-kontoen. Den professionelle standard-variant er en formular (kan nemt laves i Campaign Monitor eller Mailchimp), hvor du spørger, hvorfor din indsats har fået fuck-fingeren. Den endnu mere overskudsagtige variant, som selvfølgelig ikke er for alle, indeholder et drys humoristisk selvironi. Det mest overskudsagtige eksempel på sidstnævnte er HubSpots “dating-video”, der rent faktisk fik mig til at gen-subscribe, selvom guderne skal vide, at HubSpot sender mange e-mails.

 

Fremtidens PR-konsulenter skal være digitale storytellers

En frisk undersøgelse om fremtiden i PR-faget foretaget af USC Annenberg Center for Public Relations blandt amerikanske PR-professionelle forudsiger, at digital storytelling og social listening kommer til at præge fremtiden.

Rapporten, som du kan finde her, baserer sig på data fra 875 amerikanske PR-konsulenter (63 pct. arbejder på bureau, 37 pct. er ansat inhouse i virksomheder) samt 101 marketing-ansatte.

PR-folkene svarer blandt andet, at digital storytelling er den største fremtidstrend i PR (88 pct. vurderer denne som vigtig). Herefter kommer social listening (82 pct.) og “social purpose” (80 pct.) og Big Data (70 pct.)

Som det fremgår af grafikken ovenfor, siger 47 pct. af de respondenter, der arbejder på PR-bureau, og 45 pct. af de inhouse-ansatte PR-konsulenter, at PR-disciplinen bliver mere alignet med marketing i de kommende år. Som jeg ser det, set fra virkeligheden i Publico, er dette allerede for længst slået igennem hos os – blandt via disciplinerne content og inbound marketing. Læs fx min artikel “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.

PR-respondenterne svarer, at de vigtigste kompetencer i fremtiden er strategisk planning (89 pct.), skriftlig kommunikation (pyhha, 86 pct.), sociale medier (84 pct.) etc.

HENT RAPPORTEN HER