Er du Publicos nye PPC- og SEO-konsulent?

Er Google Ads din turf, og drømmer du i kunderejser? Får du usexede nicheprodukter til at toppe Googles SERP? (Bare stop her, hvis du slog det op). Og kan du oversætte PPC, SEM og andre frække forkortelser, så vores kunder forstår? Så hører du måske til hos Publico som vores nye PPC- og SEO-konsulent.

I vores verden er distribution lige så vigtigt som content. Vi har travlt i det digitale team, som tager sig af distribution på SoMe, i Google og via marketing automation-systemer. Derfor søger vi nu en digital konsulent med speciale i SEO og PPC. En konsulent, der ikke blot forstår værktøjerne, men som også har forretningsforståelsen og øje for den kontekst, kanalerne skal bruges i.

I Publico arbejder vi overvejende med videnstunge B2B-virksomheder og offentlige organisationer. Derfor er det væsentligt, at du kan analysere en kompleks virksomheds marked og målgrupper og komme med en klar anbefaling til en velbegrundet PPC- og SEO-strategi.

Du fungerer naturligt i rollen som konsulent, når kunden skal rådgives i hverdagen, eller når der er behov for en facilitator på en workshop om distribution.

Hos os får du:

  • 26 søde, dygtige kolleger
  • Et dedikeret, digitalt team (3 m/k’er plus dig) at sparre med
  • Et bureau med medvind i markedet
  • En arbejdsplads med høj arbejdsglæde (4,2 i snit (1-5 skala))
  • Et familievenligt job, ugentlig hjemmearbejdsdag og årlig udlandstur
  • Masser af fede, sociale arrangementer (tænk fx NorthSide, stand-up, Publico-dinners og MASH).

Her er din legeplads

Vi kommer fra content marketing, og derfor bifalder vi, at Google i dag belønner relevans, kontekst og godt indhold mere end keyword stuffing og links købt på sortbørsen. Det gør du selvfølgelig også. Som vores PPC-specialist forstår du derfor Google Ads-metodernes placering i kunderejsen og det samlede kanalmix, og du fokuserer på de mest relevante metrics, når du skal vise en kampagnes effekt.

Dit primære fokus vil være Google-annoncering og SEO for vores kunder og for os selv. Du vil også ofte være go-to-guy/-girl for kolleger, som har brug for din ekspertise til pitches og workshops med kunder. Du kan – eller har i hvert fald lysten til – at drive kunder selv.

Hvem er du?

  • Du har 3-5 års erfaring – rigtig, rigtig gerne fra bureau
  • Du er en haj til håndværket og kender alle muligheder – både i Google Ads og inden for SEO
  • Du ved, at annoncering og god ranking ikke lykkes uden at tænke værktøjet ind en større kontekst
  • Du fokuserer på resultater og elsker at levere letforståelige kunde-rapporter, der dokumenterer effekt
  • Du har diverse Google-certificeringer på CV’et
  • Du er udadvendt og trives med at dele din viden – både internt og til vores kunder
  • Hvis du tilmed mestrer flere kanaler– paid såvel som marketing automation (fx HubSpot) – knuselsker vi dig allerede.

Kan du se dig selv hos os?

Hvis ja, så send CV og ansøgning til hejsa@publico.dk med emnelinjen “SEO- og PPC-konsulent”. Du er også velkommen til at ringe til Casper på 86 19 72 15, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Start-dato: Senest 1. april. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Seminar: Sådan kommer du i gang med inbound marketing

LÆS MERE, OG TILMELD DIG SEMINARET

Inbound marketing er hot, har du hørt, men for pokker hvor er der mange ting at holde styr på og tage stilling til…

Ja, der er så, men det er umagen værd, og hvis du tager et skridt ad gangen, behøver det ikke være så uoverskueligt.

Book en plads på Publicos næste morgenseminar i Aarhus eller København, og få et overblik over, hvad det egentlig kræver at kaste sig ud i inbound marketing.

I løbet af to timer, vil kontaktchef og seniorrådgiver i Publico Thomas Mandrup og digital rådgiver i Publico Casper Svoldgaard præsentere dig for:

  • en kort gennemgang af metodikken og filosofien bag inbound marketing – bare så vi alle er på samme spor. Herunder hvad en kampagne består af, hvilke dataindsigter du kan få, og om det overhovedet er relevant for dig.
  • vigtigheden af buy in fra hele organisationen. Du kommer ingen vegne, hvis du er en enmandshær. Du må ud og missionere, så alle ser lyset. Ikke mindst skal du have salgsafdelingen med på vognen.
  • personaer – du skal kende din målgruppe – sådan virkelig kende dem. Vi hjælper dig i gang og giver tips til gode metoder.
  • timing, timing, timing. Hvornår, hvordan og hvor søger de efter din løsning? Vi giver dig tips til at kortlægge kunderejsen.
  • hvordan du aktiverer dit content – få overblik over eksisterende content og effektiviteten af det, giv nyt liv til gammelt content, og find ud af, hvad du mangler.

  • benchmark-måling – både til at overbevise chefen om, at det høje timeforbrug er en god ide, og til at justere din indsats løbende: Vi giver dig tips til de vigtigste KPI’er.

Thomas og Casper tager på en mindre turné, så du kan møde dem i både København 1/11 kl. 9-11 og Aarhus 21/11 kl. 9-11. Du er også velkommen til at tage med til begge seminarer, men så skal du vide, at din leadscore ryger i vejret, og at du kan forvente at få en Publico-sælger i røret snarest 🙂

LÆS MERE, OG TILMELD DIG SEMINARET

8 tips til at få det optimale ud af dine B2B-nyhedsbreve

Du laver allerede nyhedsbreve. Formentlig kvartalsvis. Du bruger sikkert Campaign Monitor, Mailchimp eller Apsis. Og så er den ged vel barberet.
Eller hvad?

Hvis du sidder i marketing eller kommunikation i en B2B-virksomhed og kan identificere dig med ovenstående, så er det måske værd at læse videre. I denne artikel får du 8 tips til at få mere værdi ud af dine B2B-nyhedsbreve. Du skal især spidse øjne, hvis du endnu ikke har fået styr på følgende teknikker og taktikker:

  • velkomst-flow
  • gen-udsendelse til ikke-åbnere
  • segmentering
  • nurturing-flows
  • permission-vækst
  • video
  • interaktive elementer
  • unsubscribe-overskud

1) Velkomst-flow: Giv dine abonnenter en god oplevelse fra første klik
Hvis du laver nyhedsbreve og endnu ikke har aktiveret en ordentlig, content-orienteret velkomst-serie, der udnytter den interesse, dine abonnenter har i det øjeblik, de signer up, så kan du godt komme i gang. Nu.

Campaign Monitor har lavet en overskuelig infografik med 10 ting, der ideelt set er inkluderet i den gode velkomst-mail.

I Publico forsøger vi naturligvis at tage mest mulig af egen medicin. Så herunder er vores egen velkomst-video.

Og her er vores aktuelle velkomst-mail, som videoen indgår i.

2) Gen-udsendelse til ikke-åbnere: Boost din åbningsrate uden ekstra arbejde
Hvis du kun udsender dine nyhedsbreve én gang, er din åbningsrate lavere, end den burde være. Du skal blot trække en liste over abonnenter, som ikke har åbnet dit nyhedsbrev (i B2B er andel af ikke-åbnere typisk 60-80 pct. efter én udsendelse), og lave en gen-udsendelse til denne sub-liste, typsik med nyt emnefelt, men identisk indhold. Dette enkle greb kan typisk løfte din samlede åbningsrate med 10-15 pct. Når en abonnent ikke har åbnet, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hun ikke gider høre fra dig. Måske ramte din første udsendelse hende bare på en dag eller et tidspunkt med alt for mange møder og e-mails.

3) Segmentering: Brug din viden om abonnenterne klogt
Hvis din abonnent-liste er under 500, skal du bare springe over dette afsnit. Der skal være lidt kritisk masse, før det giver mening at kæle for listen med segmentering. Men uanset hvilken branche du er i, og hvad dine nyhedsbreve handler om, så er relevans garanteret et nøgleord, når dine modtagere skal vurdere, om de gider bruge tid på dit indhold. Og segmentering kan være én metode til at øge relevansen hos den enkelte modtager. Du kan segmentere på mange forskellige parametre. Herunder blot en stak eksempler:

  • Geografisk lokation (mindre relevant, hvis du kun har danske abonnenter)
  • Demografi (fx køn, alder etc. – mindre relevant i B2B)
  • Marked/branche
  • Klik- og åbningshistorik (hvis abonnent X har klikket meget på tema Y, så skal hun have indhold Z fremover)
  • Persona-profil (Marketing-Mary skal have andre historier end Salgs-Simon)
  • Selv-segmentering (du kan tilbyde abonnenterne mulighed for selv-segmentering; fx med fokus på forskellige temaer, frekvens etc. Det kan også foregå ubevidst (for abonnenten), hvis du segmenterer på de oplysninger, abonnenten giver dig ved sign-up – fx branche, titel, land etc.)

Ved hjælp af segmentering kan du producere mere relevant og dermed mere effektive nyhedsbreve og e-mail-kampagner. Prøv at begynde med simpel segmentering – måske bare på emnefelt eller rækkefølge på historierne – og se, hvad det kan gøre for din åbnings- og klikstatistik.

Læs mere om segmentering i blog-artikel fra Campaign Monitor: Using list segmentation to increase engagement

4) Nurturing flows: Varm engagerede læsere op til leads
Nurturing flows er betegnelsen for den proces, der handler om automatisk udsendelse af en serie e-mails baseret på en handling (klik), modtageren har foretaget. Hermed kan du, hvis du tænker dine nurturing flows rigtigt, bygge en inbound marketing-maskine, der producerer leads, mens du drikker kaffe og liker kattevideoer. Teknikken nurturing flows (eller lead nurturing) er særligt udbredt inden for inbound marketing.

Læs mere i Marketos guide: The Definitive Guide to Lead Nurturing

5) Permission-vækst: Få flere abonnenter til dit indhold
Den hurtigste og nemmeste måde at nedbringe kontaktprisen og øge ROI på dit nyhedsbrev er at rekruttere nogle flere (relevante) abonnenter til det awesome indhold, du allerede laver.

Læs mere i blog-artiklen: Sæt turbo på tilmeldingerne til dit nyhedsbrev

6) Video: Brug video for hulan
Hvis du tjekker din klik-statistik, vil du vide, at video er et format, vi alle elsker. Næsten lige meget hvor ringe dine videoer er, vil du outperforme dine tekst-artikler, hvad klikrate angår. Så sæt i gang med video.

Læs mere i denne artikel: Sådan skaber video værdi på dine kanaler

7) Interaktive elementer: Aktiver dine abonnenter
Det er vigtigt at give dine modtagere så mange muligheder for at interagere med dit indhold som muligt. Her tænker jeg ikke blot interaktion som “klik-på-artikel-link”. Jeg tænker video-playknapper, polls, surveys, knapper, konkurrencer, feedback-mulighed med mere. Surveys er en af mine egne darlings. Ved at bede dine abonnenter svare på nogle (få) spørgsmål kan du blive klogere på deres præferencer, pain points og lignende, samtidig med at du generer unikt content til kommende udgivelse (se fx nedenstående eksempel fra en survey, vi har foretaget i Publico-panelet).

8) Unsubscribe-overskud: Sig pænt farvel
Et overset element i tjekket e-mail-kommunikation er unsubscribe-situationen, altså der hvor din abonnent har besluttet sig for at give dig langefingeren for at få fred til at passe sit arbejde. Men selv den situation kan bruges til at sætte point ind på sympati-kontoen. Den professionelle standard-variant er en formular (kan nemt laves i Campaign Monitor eller Mailchimp), hvor du spørger, hvorfor din indsats har fået fuck-fingeren. Den endnu mere overskudsagtige variant, som selvfølgelig ikke er for alle, indeholder et drys humoristisk selvironi. Det mest overskudsagtige eksempel på sidstnævnte er HubSpots “dating-video”, der rent faktisk fik mig til at gen-subscribe, selvom guderne skal vide, at HubSpot sender mange e-mails.

 

Den overskudsagtige unsubscribe-oplevelse

Når man arbejder med e-mail marketing i B2B, er det vigtigt at have styr på sine flows. Velkomst-flow, nurturing-flow og sågar unsubscribe-flow. Det mest overskudsagtige eksempel på sidstnævnte er HubSpots “dating-video”, der rent faktisk fik mig til at gen-subscribe, selvom guderne skal vide, at HubSpot sender mange e-mails.

Har du styr på dine mail-flows?

 

10 Excel-tips for marketing

Min kollega i Publico Kristian Østerby har skrevet en glimrende listicle med 10 Excel-tips for marketing-typer. Med Kristians tips bliver arbejdet med kundelister, lead-opgørelser og nyhedsbrevstatistik måske lidt mindre frustrerende – også selvom du er sproglig student (som jeg).

Læs artiklen med 10 uundværlige tips, som (måske) vil ændre dit forhold til regneark for altid

5 grunde til, at B2B bør interessere sig for inbound

Min dygtige kollega, Thomas Mandrup, der er seniorrådgiver i Publico, har skrevet en glimrende artikel, hvor han skitserer fem gode grunde til, at B2B-virksomheder bør interessere sig for inbound marketing – blandt andet giver det flere leads, skarpere eksekvering og bedre målbarhed.

Artiklen er Publiceret på LinkedIn, men du får lige overskrifterne på de fem gode grunde her:

  • Inbound marketing sætter distributionen af dit gode content i system
  • Inbound giver flere og varmere leads
  • Inbound binder kommunikation, marketing og salg sammen og skaber et nyt mind-set
  • Inbound tvinger os til at forstå vores kunde til bunds og eksekvere skarpt i alle kommunikationsaktiviteter
  • Inbound tilfører målbarhed

Læs hele artiklen her

Vil du vide mere om principperne i inbound marketing? Så læs Publicos introduktion til inbound marketing her.
Se også denne gennemgang af
en række effektive værktøjer, der hjælper dig med at komme i gang med at sætte marketing i system og generere leads. Eller hent e-bogen om måling af brand-awareness, loyalitet og lead-generering.

Sådan måler du Return on Facebook-Likes

Vi marketingtyper har tit svært ved at dokumentere ROI på vores indsatser på sociale medier. Her er en nem måde at kvantificere værdien af et opsamle likes til din virksomheds Facebook-side.

 

Du skal bruge:

  1. En målemetode
    Hvad er dit mål med at rekruttere likere? Handler det om at øge salg, påvirke adfærd eller opnå noget helt tredje?
    Din målemetode skal fokusere på en målbar adfærd. I nogle tilfælde, fx e-handel, giver målemetoden lidt sig selv, i andre tilfælde, fx brand awareness, har du brug for at gøre en lidt større indsats; fx afvikle en survey.
  2. En rekrutteringsmode
    Du er nødt til at bede folk om at like din virksomheds side. En (simpel) metode kan være at høste mail-adresser på folk i din målgruppe.

Derefter skal du gøre følgende:

  1. Høst likes
    Inviter halvdelen af din stikprøve-målgruppe til at like din virksomheds Facebook-side (fx via e-mail marketing). Denne gruppe bliver udsat for “behandlingen”. Den anden halvdel af din stikprøve-målgruppe er din “kontrol-gruppe”.
  2. Bekræft dine antagelser
    Tjek, om behandlings-gruppen har accepteret invitationen til at like jeres Facebook-side. Du kan estimere succesen ved at se på sidens følger-vækst umiddelbart efter distribution af invitationen.
  3. Annoncér
    Kør noget annoncering på Facebook for at eksponere dine nye følgere til dine marketing-budskaber. Det gør du ganske enkelt ved at booste (sponsorere) content-posts.
  4. Tjek responsen
    Mål på den adfærd, du definerede ifm. din målemetode. Hvis det fx er salg: Hvis det gennemsnitlige forretningsomfang hos deltagerne i behandlingsgruppen er højere end i kontrolgruppen, ja så er forskellen jo lig med værdien af et like. Der vil naturligvis være noget “støj” i resultaterne. Det kan være, du misser de køb, som foretages af personer, der checker ud af webshoppen med en anden mail-adresse end den, du har dem registreret under. Du kan øge præcisionen ved at øge stikprøve-størrelsen samt ved at holde din mailingliste så opdateret som muligt.Sæt i gang.

PS: Denne artikel er skrevet med inspiration fra denne Harvard Business Review-artikel. Så selvom din tillid til mig måske kan ligge på et lille sted, så tænker jeg, du godt kan have tillid til HBR. 🙂