Seminar: Sådan kommer du i gang med inbound marketing

LÆS MERE, OG TILMELD DIG SEMINARET

Inbound marketing er hot, har du hørt, men for pokker hvor er der mange ting at holde styr på og tage stilling til…

Ja, der er så, men det er umagen værd, og hvis du tager et skridt ad gangen, behøver det ikke være så uoverskueligt.

Book en plads på Publicos næste morgenseminar i Aarhus eller København, og få et overblik over, hvad det egentlig kræver at kaste sig ud i inbound marketing.

I løbet af to timer, vil kontaktchef og seniorrådgiver i Publico Thomas Mandrup og digital rådgiver i Publico Casper Svoldgaard præsentere dig for:

  • en kort gennemgang af metodikken og filosofien bag inbound marketing – bare så vi alle er på samme spor. Herunder hvad en kampagne består af, hvilke dataindsigter du kan få, og om det overhovedet er relevant for dig.
  • vigtigheden af buy in fra hele organisationen. Du kommer ingen vegne, hvis du er en enmandshær. Du må ud og missionere, så alle ser lyset. Ikke mindst skal du have salgsafdelingen med på vognen.
  • personaer – du skal kende din målgruppe – sådan virkelig kende dem. Vi hjælper dig i gang og giver tips til gode metoder.
  • timing, timing, timing. Hvornår, hvordan og hvor søger de efter din løsning? Vi giver dig tips til at kortlægge kunderejsen.
  • hvordan du aktiverer dit content – få overblik over eksisterende content og effektiviteten af det, giv nyt liv til gammelt content, og find ud af, hvad du mangler.

  • benchmark-måling – både til at overbevise chefen om, at det høje timeforbrug er en god ide, og til at justere din indsats løbende: Vi giver dig tips til de vigtigste KPI’er.

Thomas og Casper tager på en mindre turné, så du kan møde dem i både København 1/11 kl. 9-11 og Aarhus 21/11 kl. 9-11. Du er også velkommen til at tage med til begge seminarer, men så skal du vide, at din leadscore ryger i vejret, og at du kan forvente at få en Publico-sælger i røret snarest 🙂

LÆS MERE, OG TILMELD DIG SEMINARET

8 tips til at få det optimale ud af dine B2B-nyhedsbreve

Du laver allerede nyhedsbreve. Formentlig kvartalsvis. Du bruger sikkert Campaign Monitor, Mailchimp eller Apsis. Og så er den ged vel barberet.
Eller hvad?

Hvis du sidder i marketing eller kommunikation i en B2B-virksomhed og kan identificere dig med ovenstående, så er det måske værd at læse videre. I denne artikel får du 8 tips til at få mere værdi ud af dine B2B-nyhedsbreve. Du skal især spidse øjne, hvis du endnu ikke har fået styr på følgende teknikker og taktikker:

  • velkomst-flow
  • gen-udsendelse til ikke-åbnere
  • segmentering
  • nurturing-flows
  • permission-vækst
  • video
  • interaktive elementer
  • unsubscribe-overskud

1) Velkomst-flow: Giv dine abonnenter en god oplevelse fra første klik
Hvis du laver nyhedsbreve og endnu ikke har aktiveret en ordentlig, content-orienteret velkomst-serie, der udnytter den interesse, dine abonnenter har i det øjeblik, de signer up, så kan du godt komme i gang. Nu.

Campaign Monitor har lavet en overskuelig infografik med 10 ting, der ideelt set er inkluderet i den gode velkomst-mail.

I Publico forsøger vi naturligvis at tage mest mulig af egen medicin. Så herunder er vores egen velkomst-video.

Og her er vores aktuelle velkomst-mail, som videoen indgår i.

2) Gen-udsendelse til ikke-åbnere: Boost din åbningsrate uden ekstra arbejde
Hvis du kun udsender dine nyhedsbreve én gang, er din åbningsrate lavere, end den burde være. Du skal blot trække en liste over abonnenter, som ikke har åbnet dit nyhedsbrev (i B2B er andel af ikke-åbnere typisk 60-80 pct. efter én udsendelse), og lave en gen-udsendelse til denne sub-liste, typsik med nyt emnefelt, men identisk indhold. Dette enkle greb kan typisk løfte din samlede åbningsrate med 10-15 pct. Når en abonnent ikke har åbnet, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hun ikke gider høre fra dig. Måske ramte din første udsendelse hende bare på en dag eller et tidspunkt med alt for mange møder og e-mails.

3) Segmentering: Brug din viden om abonnenterne klogt
Hvis din abonnent-liste er under 500, skal du bare springe over dette afsnit. Der skal være lidt kritisk masse, før det giver mening at kæle for listen med segmentering. Men uanset hvilken branche du er i, og hvad dine nyhedsbreve handler om, så er relevans garanteret et nøgleord, når dine modtagere skal vurdere, om de gider bruge tid på dit indhold. Og segmentering kan være én metode til at øge relevansen hos den enkelte modtager. Du kan segmentere på mange forskellige parametre. Herunder blot en stak eksempler:

  • Geografisk lokation (mindre relevant, hvis du kun har danske abonnenter)
  • Demografi (fx køn, alder etc. – mindre relevant i B2B)
  • Marked/branche
  • Klik- og åbningshistorik (hvis abonnent X har klikket meget på tema Y, så skal hun have indhold Z fremover)
  • Persona-profil (Marketing-Mary skal have andre historier end Salgs-Simon)
  • Selv-segmentering (du kan tilbyde abonnenterne mulighed for selv-segmentering; fx med fokus på forskellige temaer, frekvens etc. Det kan også foregå ubevidst (for abonnenten), hvis du segmenterer på de oplysninger, abonnenten giver dig ved sign-up – fx branche, titel, land etc.)

Ved hjælp af segmentering kan du producere mere relevant og dermed mere effektive nyhedsbreve og e-mail-kampagner. Prøv at begynde med simpel segmentering – måske bare på emnefelt eller rækkefølge på historierne – og se, hvad det kan gøre for din åbnings- og klikstatistik.

Læs mere om segmentering i blog-artikel fra Campaign Monitor: Using list segmentation to increase engagement

4) Nurturing flows: Varm engagerede læsere op til leads
Nurturing flows er betegnelsen for den proces, der handler om automatisk udsendelse af en serie e-mails baseret på en handling (klik), modtageren har foretaget. Hermed kan du, hvis du tænker dine nurturing flows rigtigt, bygge en inbound marketing-maskine, der producerer leads, mens du drikker kaffe og liker kattevideoer. Teknikken nurturing flows (eller lead nurturing) er særligt udbredt inden for inbound marketing.

Læs mere i Marketos guide: The Definitive Guide to Lead Nurturing

5) Permission-vækst: Få flere abonnenter til dit indhold
Den hurtigste og nemmeste måde at nedbringe kontaktprisen og øge ROI på dit nyhedsbrev er at rekruttere nogle flere (relevante) abonnenter til det awesome indhold, du allerede laver.

Læs mere i blog-artiklen: Sæt turbo på tilmeldingerne til dit nyhedsbrev

6) Video: Brug video for hulan
Hvis du tjekker din klik-statistik, vil du vide, at video er et format, vi alle elsker. Næsten lige meget hvor ringe dine videoer er, vil du outperforme dine tekst-artikler, hvad klikrate angår. Så sæt i gang med video.

Læs mere i denne artikel: Sådan skaber video værdi på dine kanaler

7) Interaktive elementer: Aktiver dine abonnenter
Det er vigtigt at give dine modtagere så mange muligheder for at interagere med dit indhold som muligt. Her tænker jeg ikke blot interaktion som “klik-på-artikel-link”. Jeg tænker video-playknapper, polls, surveys, knapper, konkurrencer, feedback-mulighed med mere. Surveys er en af mine egne darlings. Ved at bede dine abonnenter svare på nogle (få) spørgsmål kan du blive klogere på deres præferencer, pain points og lignende, samtidig med at du generer unikt content til kommende udgivelse (se fx nedenstående eksempel fra en survey, vi har foretaget i Publico-panelet).

8) Unsubscribe-overskud: Sig pænt farvel
Et overset element i tjekket e-mail-kommunikation er unsubscribe-situationen, altså der hvor din abonnent har besluttet sig for at give dig langefingeren for at få fred til at passe sit arbejde. Men selv den situation kan bruges til at sætte point ind på sympati-kontoen. Den professionelle standard-variant er en formular (kan nemt laves i Campaign Monitor eller Mailchimp), hvor du spørger, hvorfor din indsats har fået fuck-fingeren. Den endnu mere overskudsagtige variant, som selvfølgelig ikke er for alle, indeholder et drys humoristisk selvironi. Det mest overskudsagtige eksempel på sidstnævnte er HubSpots “dating-video”, der rent faktisk fik mig til at gen-subscribe, selvom guderne skal vide, at HubSpot sender mange e-mails.

 

Leads og trafik topper CMO’ens to-get-liste i 2017

Ifølge HubSpots nye rapport ”The State of Inbound 2017” er der særligt to opgaver, der skiller sig ud på marketings prioriteringsliste for 2017: At få flere leads omdannet til kunder og at skabe mere trafik til virksomhedens hjemmeside.

Min kollega Thomas Mandrup, der er kontaktchef i Publico, har skrevet et indlæg om State of Inbound 2017, hvor han zoomer ind på det, som marketingcheferne selv har tilkendegivet, at de prioriterer højest i år.

Læs Thomas Mandrups indlæg her

5 grunde til, at B2B bør interessere sig for inbound

Min dygtige kollega, Thomas Mandrup, der er seniorrådgiver i Publico, har skrevet en glimrende artikel, hvor han skitserer fem gode grunde til, at B2B-virksomheder bør interessere sig for inbound marketing – blandt andet giver det flere leads, skarpere eksekvering og bedre målbarhed.

Artiklen er Publiceret på LinkedIn, men du får lige overskrifterne på de fem gode grunde her:

  • Inbound marketing sætter distributionen af dit gode content i system
  • Inbound giver flere og varmere leads
  • Inbound binder kommunikation, marketing og salg sammen og skaber et nyt mind-set
  • Inbound tvinger os til at forstå vores kunde til bunds og eksekvere skarpt i alle kommunikationsaktiviteter
  • Inbound tilfører målbarhed

Læs hele artiklen her

Vil du vide mere om principperne i inbound marketing? Så læs Publicos introduktion til inbound marketing her.
Se også denne gennemgang af
en række effektive værktøjer, der hjælper dig med at komme i gang med at sætte marketing i system og generere leads. Eller hent e-bogen om måling af brand-awareness, loyalitet og lead-generering.

Sådan måler du Return on Facebook-Likes

Vi marketingtyper har tit svært ved at dokumentere ROI på vores indsatser på sociale medier. Her er en nem måde at kvantificere værdien af et opsamle likes til din virksomheds Facebook-side.

 

Du skal bruge:

  1. En målemetode
    Hvad er dit mål med at rekruttere likere? Handler det om at øge salg, påvirke adfærd eller opnå noget helt tredje?
    Din målemetode skal fokusere på en målbar adfærd. I nogle tilfælde, fx e-handel, giver målemetoden lidt sig selv, i andre tilfælde, fx brand awareness, har du brug for at gøre en lidt større indsats; fx afvikle en survey.
  2. En rekrutteringsmode
    Du er nødt til at bede folk om at like din virksomheds side. En (simpel) metode kan være at høste mail-adresser på folk i din målgruppe.

Derefter skal du gøre følgende:

  1. Høst likes
    Inviter halvdelen af din stikprøve-målgruppe til at like din virksomheds Facebook-side (fx via e-mail marketing). Denne gruppe bliver udsat for “behandlingen”. Den anden halvdel af din stikprøve-målgruppe er din “kontrol-gruppe”.
  2. Bekræft dine antagelser
    Tjek, om behandlings-gruppen har accepteret invitationen til at like jeres Facebook-side. Du kan estimere succesen ved at se på sidens følger-vækst umiddelbart efter distribution af invitationen.
  3. Annoncér
    Kør noget annoncering på Facebook for at eksponere dine nye følgere til dine marketing-budskaber. Det gør du ganske enkelt ved at booste (sponsorere) content-posts.
  4. Tjek responsen
    Mål på den adfærd, du definerede ifm. din målemetode. Hvis det fx er salg: Hvis det gennemsnitlige forretningsomfang hos deltagerne i behandlingsgruppen er højere end i kontrolgruppen, ja så er forskellen jo lig med værdien af et like. Der vil naturligvis være noget “støj” i resultaterne. Det kan være, du misser de køb, som foretages af personer, der checker ud af webshoppen med en anden mail-adresse end den, du har dem registreret under. Du kan øge præcisionen ved at øge stikprøve-størrelsen samt ved at holde din mailingliste så opdateret som muligt.Sæt i gang.

PS: Denne artikel er skrevet med inspiration fra denne Harvard Business Review-artikel. Så selvom din tillid til mig måske kan ligge på et lille sted, så tænker jeg, du godt kan have tillid til HBR. 🙂

Hvad er værdien af et like?

“What’s the Value of a Like?” lyder overskriften på en interessant artikel i det aktuelle nummer (marts-april 2017) af Harvard Business Review. Og forskernes svar er noget i retning af “meget lille, med mindre du smider annoncekroner efter det.”

Disclaimer: Dette er en opsummerende oversættelse af HBR-artiklen “What’s the Value of a Like?”. Så kan du jo selv vurdere, om du foretrækker originalen eller mit summary her.

Virksomheder over hele verden bruger fantasilioner af dollars på at gøre sig lækre nok til at høste likes på sociale medier. Men er det egentlig pengene værd?

80 pct. af USA’s Fortune 500-virksomheder har en aktiv Facebook-side, hvor de publicerer en lind strøm af content i form af artikler, fotos, videoer, infografikker og-jeg-skal-komme-efter-dig-med-formater. Marketing legitimerer ofte de store investeringer i content til sociale medier med, at tiltrækningen af følgere, venner og likes øger virksomhedens eksponering i målgruppen og dermed også salget. Eller noget. Ud fra denne logik, beskriver HBR-artiklen, vil følgere, venner og fans bruge flere penge hos et brand, end de ellers ville have gjort, samtidig med at deres SoMe-venner (og deres venner) også begynder at handle hos virksomheden.

Logisk fejlslutning, at likes = omsætning
Mange brands har gjort den erfaring, at kunder, som interagerer med dem på sociale medier, rent faktisk bruger flere penge hos virksomheden. HBR-artiklen nævner fx et studie, der viste, at personer, som har liket Starbucks’ Facebook-side, eller som blot har venner, der har liket siden, brugte 8 pct. mere hos Starbucks og besøgte kaffekæden 11 pct. mere. Men artiklen påpeger, at studiet lider af en stor fed logisk fejlslutning; den sammenblander årsag og konsekvens. Det er naturligvis muligt, at det at få mennesker til at følge eller like får dem til at købe mere. Men det er også muligt, at der er den indbyggede bias, at mennesker, som i forvejen er positivt stemt over for et brand, er mere tilbøjelige til at følge eller like – og heri ligger måske årsagen til deres positive købsadfærd.

I 23 eksperimenter udført i løbet af de seneste fire år med mere end 18.000 forsøgsdeltagere har HBR-artiklens forfattere udført A/B-testing for at undersøge, hvad følgere/venner ville have gjort, hvis de ikke havde fulgt/liket et bestemt brand. Det er trods alt ikke uvæsentligt at vide for alle de tusindevis af virksomheder, der hælder enorme marketingbudgetter ned i Mark Zuckerbergs (eller LinkedIns) pengetank ud fra den antagelse, at likes giver omsætning.

Og forskernes konklusion er klar: Sociale medier virker ikke på den måde, som mange marketingmennesker antager. At “Synes godt om” en virksomhedsside påvirker ikke kunders købsadfærd – eller deres venners og venners venners købsadfærd for den sags skyld. Men det kan have en væsentlig positiv effekt at producere branded content og distribuere dette via sociale medier. Eftersom SoMe-sider er hubs for loyale kunder og fans, så kan virksomheder indsamle værdifuld viden om denne væsentlige målgruppe. En viden, der kan bruges til at udvikle mere effektive SoMe-strategier.

Testning af like-effekten
Basale psykologiske principper giver gode grunde til at antage, at når man “synes godt om” en virksomheds Facebook- eller LinkedIn-side, så er man også mere tilbøjelig til at købe noget af den virksomhed. Mennesker oplever “kognitiv dissonans“, når deres handlinger konflikter med deres værdier. Ergo skulle man tro, at likere er mere sandsynlige kunder end ikke-likere. Men forskernes resultater tyder på noget andet.

I en undersøgelse foretaget af Harvard Business School-forskere inviterede man halvdelen af forsøgsdeltagerne til at like et nyt kosmetik-brand på Facebook – hvilket de fleste gjorde. Den anden halvdel af forsøgsdeltagerne modtog ikke invitationen. Samtlige deltagere fik herefter rabatkuponer til gratis samples fra kosmetik-brandet. Det viste sig, at begge grupper af forsøgsdeltagere var nøjagtig lige tilbøjelige til at indløse deres kuponer til gratis samples – uanset om de havde fået invitationen til at like Facebook-siden eller ej. Dette resultat viser, at der ikke er nogen direkte årsagssammenhæng mellem likes på Facebook/LinkedIn og købsadfærd.

I en anden gruppe studier undersøgte Harvard-forskerne, om likes på SoMe havde indflydelse på likernes online-venner og -connections. Ud fra en klassisk marketing-logik vil man jo forvente, at word-of-mouth anbefaling (i form af likes, posts, shares og kommentarer) til venner og netværk vil øge salget. Men værdien af anbefalinger er måske lavere på sociale af en række forskellige årsager.

For det første garanterer “Synes godt om” ikke eksponering over for hverken venner/følgere eller deres venner/connections – det gælder på Facebook, LinkedIn, Twitter og på Instagram. Facebooks algoritme styrer suverænt, hvad du får vist i dit feed, og selvom du har givet Publico et like, så er sandsynligheden for, at du ser vores ikke-sponsorerede opslag, meget lav. For det andet er der tilsyneladende mange Facebook-brugere, der liker virksomhedssider for at få rabatter eller andre fordele, snarere end fordi de oprigtigt kan lide virksomheden.

Harvard-forskerne har også undersøgt værdien af anbefaling på sociale medier og konkluderet, at købsadfærden hos dine venner og connections er upåvirket af, om du har liket Publicos company page.

Men den gode nyhed er, at der findes en metode til at konvertere likes til ønsket adfærd, og den metode hedder … wait for it … reklame. Facebook sælger hvert år annoncer (inkl. sponsorering) for 22 mia. USD. Det skyldes blandt andet, at virksomheder ønsker at kompensere for Facebook-algoritmens modvilje mod rent faktisk at vise content til følgerne. Så selvom marketing-udviklingen i det seneste årti, dokumenteret i tusindevis af artikler (herunder også nogle stykker fra Publicos hånd), har fokuseret på “fra push til pull”, så tyder Harvard-forskernes resultater på, at i relation til at skabe værdi via sociale medier, så bør man ikke glemme annoncering og sponsorering.

Få værdi ud af likes
Facebook giver ikke i dag virksomheder mulighed for at sponsorere visning af posts fra engagerede kunder, selvom det ville være en oplagt taktik for virksomheder, der ønsker at drage nytte af Harvard-forskernes konklusioner. Snedige marketingafdelinger kan selvfølgelig monitorere deres SoMe-kanaler og inkorporere de indsigter, det giver, i deres marketing-budskaber. Stadig flere brands (især B2C) indarbejder kunders content via strategisk brug af hashtags (oprette, følge, retweete etc.). Det gælder fx også Odder Kommune, der trods sin beskedne størrelse er Danmarks største kommune på Facebook og Instagram i forhold til sit indbyggertal. Læs mere om Odder Kommunes bosætningsstrategi.

Giv venskabet betydning
En af årsagerne, til at dine likes ikke påvirker dine online-venners købsadfærd, er, at et like altså ikke behøver være sæligt dybtfølt. Vi er så at sige nogle billige skøger, hvad vores likes angår. En online-anbefaling i form af et like er ikke nær så betydningsfuld som en anbefaling i den virkelige verden. Når det er sagt, har MIT-forskeren Sinan Aral vist, at online-anbefalinger (likes) rent faktisk kan påvirke adfærd. I et eksperiment viste det sig, at forsøgsdeltagerne vare mere tilbøjelige til at downloade en app, når en online-ven havde anbefalet den, end når de blot var informeret om, at deres ven også havde downloadet den. Andre eksperimenter har ifølge HBR-artiklen vist, at “dybere” SoMe-anbefalinger kan lukke hullet mellem anbefalinger online og i virkeligheden. For eksempel har et studie vist, at Facebook-opslag, der indikerer, at din Facebook-ven rent faktisk bruger et specfikt produkt – frem for at hun blot har liket et produkt – øger chancen for, at du også kommer til at bruge produktet. Denne effekt forstærkes (i eksperimentet), hvis din ven sender dig en personlig besked, hvor hun anbefaler produktet. Denne effekt kan selvfølgelig være svær, og særdeles dyr, at fremkalde i praksis som virksomhed.

Forskernes undersøgelser viser altså, at når brands skal bruge deres kunders online-engagement i marketingøjemed, så er det mest effektivt at bruge posts og andet bruger-genereret content med lidt mere “personlighed” end blot likes. Hvis du for eksempel bruger TripAdvisor til at vælge hoteller, kan du se hvilke af dine Facebook-venner, der har boet på de hoteller, du overvejer.

Brug “pull” marketing til at forstå dine bedste kunder
En af grundene, til at Facebook-annoncering kan være effektiv, er, at en virksomheds SoMe-side kan være vejen til en meget attraktiv målgruppe. Likes er i et eller andet omfang et interesse-tegn, der kan stimuleres med målrettet annoncering (især hvis du er en B2C-virksomhed). Men selvom du ikke hælder annoncekroner ned i Zuckerbergs (eller LinkedIns) pengekasse, så kan du komme tættere på dine mest loyale brugere eller kunder ved at observere og lære af deres adfærd. Derfor er det også en særdeles dårlig ide at jage aggressivt efter likes frem for blot at vokse din base organisk. De mennesker, som af sig selv finder frem til din virksomheds side, er som udgangspunkt mere interesserede og positivt stemt over dit brand. Og denne gruppe rummer et særdeles værdifuldt potentiale med hensyn til, hvad du kan lære af at lytte til og observere dem. LEGO bruger eksempelvis sine SoMe-kanaler til at indsamle bruger-ideer til nye produkter og produktlinjer. Og flyselskabet KLM bruger sin Twitter-tilstedeværelse som et værktøj til at modtage og håndtere kunde-feedback; ud over at svare på kunders tweets så viser KLM kunderne, at selskabet lytter ved at oplyse den estimerede responstid i sin Twitter-header. KLM opdaterer vel at mærke denne hvert femte minut.

Konklusion
I takt med at sociale medier er blevet stadig vigtigere marketing-kanaler, er forventningerne til sociale mediers evne til at drive salg også steget. Men som jeg (og du muligvis også) selv har erfaret, kan det være svært at kvantificere den kommercielle værdi af SoMe-aktiviteter. I bekræftende fald er vi ikke alene. HBR-artiklen henviser til en frisk survey blandt 427 marketingansvarlige i amerikanske virksomheder, hvoraf 80 pct. har svaret, at de (heller) ikke er i stand til at kvantificere værdien af sociale medier. I en anden undersøgelse blandt Fortune 500-virksomheder har 87 pct. af CMO’s (Chief Marketing Officers) svaret, at de ikke er i stand til at dokumentere, at sociale medier skaffer nye kunder. HBR-forskernes arbejde illustrerer, hvorfor det kan være frustrererende at arbejde med sociale medier – i hvert fald hvis man bruger ressourcerne forkert. Boosting af content via annoncering kan give bedre ROI, samtidig med at man som virksomhed bør udforske mulighederne for at connecte med og forstå sine mest loyale kunder og brugere.