Forårspraktikanter søges til Publico

Lær at tæmme strategisk kommunikation som praktikant hos Publico

Er du klar på at omsætte den tørre teori fra skolebænken til saftig praksis? Som praktikant hos Publico får du indblik i maskinrummet i et professionelt kommunikationsbureau i hjertet af Aarhus.

Amazon Web Services, NNIT, e-Boks, Sydbank, Syddjurs Kommune, Troldtekt, Cryos, Aberdeen Standard Investments, Louis Nielsen og Aarhus Letbane er blot et par håndfulde af vores kunder, du vil komme til at stifte bekendtskab med som praktikant hos os. Vi rådgiver vores kunder om kommunikation, udarbejder kampagner, skriver tekster, pitcher artikler til pressen, optager brandingfilm, planlægger events og meget mere. Med andre ord løser vi kommunikationsfaglige opgaver af enhver art

– blandt andet står vi bag:

  • Undervisningsmaterialet MaybeBaby, som giver gymnasieelever viden om fertilitet, og som du kan se her.
  • Pressepitches for optikerkæden Louis Nielsen, som blandt andet resulterede i denne omtale af vigtigheden af sikkerhedsbriller ifm. nytåret, som blev bragt
    på TV 2 Fyn.
  • Og mange flere – se flere eksempler her.

Brug os som legeplads

I din Publico-praktik indgår du i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere (se, hvem vi er, her). Med andre ord vil du blive involveret i både korrekturlæsning, kampagneplanlægning og kommunikationsstrategier – og meget mere.

Konkret kommer du til at:

  • Foretage interview, skrive artikler, læse korrektur og redigere tekster
  • Opsætte, skrive og udsende pressemeddelelser og nyhedsbreve
  • Researche (og dermed blive endnu klogere 🙂
  • Deltage i redaktionsmøder
  • Udvikle kampagne-idéer
  • Gøre dig strategiske overvejelser ift. de enkelte teksters mål, målgruppe og komposition
  • Snuse til inbound marketing
  • Bruge 25 procent af din tid hos os på dit eget individuelle udviklingsprojekt

Handlekraftig profil

Vi forestiller os, at du går på kommunikationsuddannelsen og søger praktik i dit 3. semester, eller at du læser en kommunikationsfaglig uddannelse på universitetet.
Men det er ikke ultimative krav. Det vigtigste er, at du har skrivetalent og sproglig forståelse, kan tæmme kommaer, forstå målgrupper, har selvtillid, gå-på-mod og er en glad person.

De praktiske ting

Praktikken er ulønnet (bortset fra frokostordning, fredagssnoller og en NorthSide-billet) og strækker sig fra 1. februar 2019 til 31. juli 2019. Stillingen er på 30 timer om ugen, sådan at du har en fridag midt på ugen.

Send din ansøgning og dit cv, vedlagt (ikke-akademiske) teksteksempler, senest onsdag den 10. oktober 2018 kl. 12 til praktikvejleder Camilla på mail: camilla@publico.dk 

Se, hvad vores tidligere praktikanter synes om at arbejde hos Publico

Læs mere om Publico på www.publico.dk eller skriv til vores nuværende praktikanter Frederik eller Signe på frederik@publico.dk eller signe@publico.dk, hvis du har spørgsmål til hverdagen som praktikant hos Publico.

3 videnskabelige grunde til at være på LinkedIn

Savner du lødige argumenter for at bruge arbejdstid på LinkedIn? Eller vil du bare skyde genvej til at nå dine kommercielle KPI’er? Så skal du læse med her, hvor du får 3 videnskabelige  grunde til at være (et) aktiv på LinkedIn.

Mange erhvervsfolk er LinkedIn-stalkere. Jep, det er dig, jeg skriver til. Du scanner dit feed hver dag. I dit tilfælde er det sandsynligvis, når du tildeler dig selv et digitalt frikvarter under din (gen)læsning af Ulysses. For andre, mindre intellektuelle typer, er det måske tidsfordriv på potten. Men du er naturligvis for vigtig til selv at bidrage til festen. Det overlader du til sådan nogle overfladiske marketing- og kommunikationstyper som mig, der alligevel ikke har andet fornuftigt at tage sig til end at tage selfies fra morgen-seminarer, opfinde indforståede hashtags og skrive updates med tagging af mindst 3-4 meningsdannere. Se-mig, se-mig. Eller noget.

LinkedIn betragtes af dig og mange andre som en pause fra det rigtige arbejde. Din business. Men hvad nu hvis der var videnskabeligt belæg for at være mere aktiv på LinkedIn? Hvad nu hvis der var adfærdspsykologisk belæg for, at du kunne øge sandsynligheden for at nå dine forretningsmål, hvis du var lidt mindre stalker-agtig og lidt mere vidensdeler-agtig på LinkedIn?

Påvirk dine målgrupper via LinkedIn
Hvis du gerne vil opbygge troværdighed, vinde tillid, påvirke dine potentielle kunder og øge din personlige rækkevidde, findes der ganske enkelt ikke noget værktøj eller nogen platform, der er lige så effektiv som LinkedIn. Fortalere for social selling vil fremhæve brug af LinkedIn til research, pipeline-opbygning, lead-opvarmning og måske endda mødebooking. Og de har da fat i noget.

Du kan i øvrigt tjekke din Social Selling Index-score her.
Kan du fx slå mig?

Men ud over social selling er der også fantastiske muligheder for  erhvervstyper som dig, der bare på et enkelt tidspunkt i deres karriere har befundet sig i et mødelokale med en kommerciel KPI skrevet på whiteboardet. LinkedIn rummer nemlig muligheder for at opbygge et stærkere personligt og virksomhedsmæssigt omdømme blandt den voksende skare af professionelle connections. Og det vel at mærke uden at disse connections nødvendigvis tænker over, at de er på vej ned i din personlige salgstragt.


Men du er jo ikke sælger, tænker du måske. Eller marketingansvarlig for den sags skyld. Nej, nej. Måske ikke i organisationsdiagrammet eller i din stillingsbeskrivelse. Men i en moderne virksomhed tager alle ressourcepersoner (som du jo helt klart er!) medansvar for både marketing og salg.

Måske ikke ligefrem på hardcore-måden:

Men som minimum ved at prøve at forstå kunderne:

Et blik på litteraturen inden for adfærdspsykologi, fx Daniel Kahneman (ham med system 1 og system 2) og Dan Ariely (ham med “The Truth About Lies“), afslører, at menneskers kognitive bias (og øvrige mentale genveje) har stor betydning for de beslutninger, vi træffer. Se fx Dan Arielys Ted Talk (indsat nedenfor) om hvor stor (læs: lille) kontrol, vi har over vores egne beslutninger.

Som det fremgår hos Dan Ariely, er vi mennesker ikke ligefrem top-rationelle, når vi træffer beslutninger (med vores ubevidste bias og andre fejlkilder). Hvad nu hvis du kunne udnytte den viden fra adfærdspsykologien til at bygge stærkere relationer med dine connections? Altså ikke på “Fuckr med din hjerne“-måden. Målet er jo at bygge stærkere relationer på lang sigt med netop de connections, der er vigtige for dig. Ikke at manipulere nogen på kort sigt.

3 videnskabelige grunde til at være (et) aktiv på LinkedIn

1) Tilgængeligheds-bias: Hvis det er nemt at huske, må det være godt

Tilgængeligheds-bias (availability bias) er en kognitiv bias, der handler om, at vores hjerne tillægger større troværdighed til det, som den har nemt ved at huske. Med andre ord: Jo mere tilgængelig et stykke information eller en person er for vores hjerne, desto større vægt tillægges det. Hvis det er nemt at huske, må det være godt, tænker vores hjerner.

Vi har altså en tendens til at overvægte ting, historier og anekdoter, der er nemme at huske. Denne interne bias er formentlig blandt årsagerne til de mange “top of mind” tv-reklamer – uden nogen Call-To-Actions – der indrykkes af store FMCG-virksomheder som Coca-Cola og Nike for eksorbitante millionbeløb. De ønsker at poppe frem i din primitive hjerne, næste gang du tænker “jeg er sulten” eller “jeg burde også løbetræne”.

Hver gang du skriver eller deler noget på LinkedIn, der rammer dine connections’ feed, måske mens de er på potten, lyder der et lille ping i deres hjerne. Et ping, der minder dem om dig og gør det nemmere for deres hjerner at huske dig. Det gælder også, selvom de hverken liker, kommenterer eller deler dit indhold. Hvis man interviewede dem, er det ikke sikkert, de ville være bevidste om det lille ping, du lavede i hjernen på dem. Men du har gjort det en lille smule nemmere for dem at huske dig eller din virksomhed, næste gang de skal bruge dit produkt eller din service.

Hvad du bør gøre (allerede fra i morgen):

  • Skriv opdateringer kontinuerligt. En opdatering per dag er et godt ambitionsniveau. Hvis det lyder urealistisk, kan du begynde med 3-4 opdateringer (kan også være kuratering af andres indhold) per uge. En opdatering hver 14. dag er lidt som en prut ved glemslens flod. Kom nu ind i kampen!
  • Engager dig i opdateringer fra dine connections og/eller andre, du gerne vil påvirke. Like, kommentér og del. Når du gør det, tænker LinkedIns algoritme: “Ah, okay. De her to personer er så gode relationer, at de engagerer sig i hinandens indhold”. Det betyder, at du kommer til at se mere indhold fra de connections, du engagerer dig i. Og mindst lige så vigtigt: De connections, som engagerer sig i dit indhold, kommer til at se mere fra dig.

Her kan du se en (lidt ældre) video om min egen taktik på LinkedIn:

2) Halo-effekten

Halo-effekten, som Morten Münster kalder for “Verdens bedste Scoretrick“, betyder kort fortalt, at vi mennesker har en tendens til at tro, at hvis en person er rigtig god til X, så er de sikkert også gode til Y. Hvis jeg synes, at du virker generøs og sympatisk på LinkedIn, så er jeg også mere tilbøjelig til at tro, at du er klog og kompetent.

Så når vi ser en person være skarp eller succesfuld på et område, slutter vi ubevidst, at de også er skarpe og succesfulde på andre områder. Det er måske derfor, vi (ubevidst) tænker om Facebook-venner, der konstant poster glade, æstetiske feriebilleder, at de altid er glade. Spoiler alert: Det er de ikke!

Når dit LinkedIn-netværk ser dine opdateringer eller artikler inden for dit ekspertise-område, tillægger de dig ubevidst en bredere ekspertise end temaet for din opdatering eller artikel. Du bliver så at sige mere allround-kompetent – i deres bevidsthed. Det gælder også, hvis du bare deler en kunde-case eller poster en kunde-selfie (dig + en kunde) fra et seminar, en workshop eller en konference. Den kompetence og troværdighed, du signalerer, rejser således fra LinkedIn og ud i offline-virkeligheden, hvor kunderne træffer beslutninger.

Læs mere om, hvordan du bliver en decideret thought leader på LinkedIn.

Hvad du bør gøre (allerede fra i morgen):

  • Post billeder (med forklarende tekst) fra fysiske events; konferencer, workshops, seminarer, kundemøder, fabriksrundvisninger osv. Lad dit netværk se dig sammen med andre smilende mennesker. Det behøver ikke at være selfies med Obama, det kan sagtens være hverdagsagtigt. Pointen er at vise dit netværk, at du arbejder på noget vigtigt sammen med andre kompetente erhvervsmennesker.
  • Del kunde-succeser – med fokus på kundens udbytte, ikke dine produkter eller services. Det kan virke cheesy, men alle vil gerne være en del af en succes, og hvis du viser, at du medvirker til at skabe succes for andre, skaber det et positivt ping i hjernen hos dine connections.

3) Anchoring: Førstehåndsindtryk er (piv)vigtigt

Anchoring er en kognitiv bias, der handler om, at vi overvægter vores første indskydelse, når vi træffer beslutninger. At vi tillægger den første information, vores hjerne finder frem til, (for) stor værdi. Det er derfor, førstehåndsindtryk er så vigtige.

Det er også derfor, at sælgere ofte tilbyder den højeste pris til at begynde med. Det gælder naturligvis ikke, når jeg ude på landevejen og sælge for Publico. Of course not. Men det gælder alle de andre, mere sælger-agtige sælgere. Pointen er, at vi “forankrer” vores forventninger i relation til de første data – i dette tilfælde prisen. Og hvis sælgeren har nævnt et højt tal til at begynde med, og vi får forhandlet det ned til et lavere tal, så er vi tilbøjelige til at tænke, vi har lavet en god deal.

Spørgsmålet er: Hvad er dit personlige brand og din virksomheds brand “forankret til” i bevidstheden hos dine connections? Tjah, hvis de overhovedet ikke tænker på dig, er det selvfølgelig ikke forankret til noget. Men hvis de nu løbende ser relevante opdateringer og artikler fra dig på LinkedIn, så er der en god chance for, at dine connections “forankrer” dig til den kompetence og ekspertise, du gerne vil være kendt for.

Hvad du bør gøre (allerede fra i morgen):

  • Kuratér artikler, rapporter, white papers, seminarer og lignende om din branches kerneområder. Indsaml og del relevant vidensguf med 2-3 linjers kvalificering af, hvorfor netop dette stykke vidensguf er værd at dykke ned i. Det kan fx gøres med et fagligt spørgsmål, som artiklen stiller eller leverer svar på. Det er sådan, du begynder at positionere dig som en LinkedIn-relation, dine connections forbinder med små vidensgaver.
  • Skab fokuseret content – meget gerne i form af artikler. Se her, hvordan du skriver din første LinkedIn-artikel. Det er ikke alle erhvervsfolk, der er naturlige artikel-publicister eller thought leaders. Men hvis du kaster dig ud i det, så zoom ind på et felt, hvor du eller din virksomhed er en relevant domæne-ekspert. Gør det let for dit netværk at forbinde dig med de områder, du kan hjælpe med.

Begynd at være (et) aktiv på LinkedIn!

Nu hvor du har fået de tre adfærdspsykologiske argumenter for at blive (mere) aktiv på LinkedIn, så er det vel bare at komme i gang. Eller hvad? Jeg har i hvert fald forsøgt at give dig lidt argumentation for, hvorfor LinkedIn ikke blot er tidsspilde for  overfladiske marketing- og kommunikationstyper som mig. Men det gælder naturligvis om at bruge LinkedIn-minutterne klogt på aktiviteter og temaer, der skaber de rette ping i hjernen hos dine connections.

Det hele begynder med din første kvalificerede opdatering eller artikel. Skriv den allerede i dag!

PS: Hvis du kunne lide denne artikel og gerne vil have mere fra samme skuffe, kan du finde det på følgende kanaler:

Sommerlæsning for kommunikationstyper

Mine anbefalinger til sommerlæsning for kommunikationstyper er et mix af kommunikation og business. Af nyere værker og lidt ældre klassikere. 


Tip 1: Virksomhedens omdømme

Virksomhedens omdømme – med PR-specialisten på arbejde” af Kresten Schultz-Jørgensen er efter min mening en af de bedste danske grundbøger i strategisk kommunikation. Så hvis du er ny i kommunikationsfaget eller blot har lyst til at få en lidt mere teoretisk overbygning på dit taktiske kommunikationsarbejde, så er Krestens bog et oplagt valg. Det er ikke blot en teoribog, men en bog, der inviterer læseren ind i en spændstig vekslen mellem praksis og teori. Forfatteren krydrer teorien og modellerne med masser af case-eksempler fra virkeligheden. Foruden de klassiske discipliner som kommunikationsstrategi og branding kommer bogen blandt andet omkring nichediscipliner som issues management, krisehåndtering og public affairs. Kresten Schultz-Jørgensen har høje ambitioner på kommunikationsfagets vegne, og det afspejler bogen også. Så hvis du har mod på 278 tætskrevne sider om dit fag, så vil jeg påstå, at du bliver en dygtigere kommunikationsarbejder af at læse “Virksomhedens omdømme.”
NB: “PR-specialisten” er i forfatterens terminologi lig med “kommunikationsarbejder”. Han bruger nemlig samme, brede forståelse af public relations, som jeg selv har skrevet lidt om her.

Tip 2: Jytte fra marketing …
“Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” af Morten Münster med undertitlen “Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden” er det bedste aktuelle bud på en kommunikations-bestseller i Danmark. Bogen er i øvrigt nu på vej til udlandet. Man skal have levet under en sten i de seneste år for ikke at være stødt på Morten Münsters veloplagte og morsomme indføring i adfærdsdesign. Bogen giver en underholdende indføring i en 4-trins-metode til at arbejde med adfærdsdesign (eller “nudging”) i praksis:

1. Definér den ønskede adfærd
2. Lav en barriereanalyse
3. Design din løsning
4. Test din løsning

Du har sikkert læst bogen, eller også må du have taget et aktivt fravalg om ikke at læse den. Du kan i hvert fald ikke have undgået den. Jeg har selv hørt bogen som lydbog på Mofibo, hvilket bestemt også kan anbefales (kunne dog have været fedt, hvis Morten Münster selv havde indlæst den). Hvis du hører lydbogen, vil du sikkert – som jeg – sætte pris på også at have bogen på kontoret, så du slå op i den, når du skal bruge tilgangen i praksis. For det kommer du til. Læs eller hør nu bare “Jytte”.

Giver aktieanalyse overhovedet nogen værdi, eller kunne du lige så godt lytte til en astrolog? Millionærklubben debatterer spørgsmålet med Morten Münster.

Slået op af Millionærklubben i Onsdag den 27. juni 2018

PS: Jeg kan i øvrigt anbefale at se eller lytte til Mortens gæsteoptræden i Millionærklubben (se ovenfor), hvor han ydmyger hele standen af aktieeksperter ved at uddybe pointerne fra sin Børsen-blogpost: “Aktieinvestering er ren og skær astrologi”. Det er både underholdende og tankevækkende (læs: sælg dine enkeltaktier, og køb indeksfonde!)


Tip 3: “Pseudoarbejde”
Pseudoarbejde” af antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen er ikke kun relevant for kommunikationstyper. Forhåbentlig ikke. 
Bogen rejser en uhyggeligt relevant debat om det vidensarbejde, de fleste af os fylder tiden ud med. Jeg håber, at bogen og budskabet får så stor udbredelse som muligt, så det bliver muligt at gøre anskrig, når man spotter en pseudo-opgave, en pseudo-proces, en pseudo-strategi, et pseudo-møde eller sågar et pseudo-job. Og vi, der er konsulenter, bør gå forrest i denne udrensning af spildt arbejde, så vi dermed kan medvirke til at bruge vores tid og kundernes penge klogere. Jeg har hørt bogen på Mofibo, hvor det er forfatterne selv, der læser op. Underholdende og tankevækkende sommerlæsning. Se indslag i Deadline herunder.

På vej til bureau-konference i London

Sidder i lufthavnen og er på vej til London for at deltage i konferencen The Indie Summit, der er verdens eneste større konference for uafhængige bureauer.

Jeg ser fx frem til at høre følgende oplæg:

  • What’s wrong with our business – and what we can do about itaf Michael Farmer, der har skrevet bestselleren “Madison Avenue Manslaughter“* om reklamebranchens pris- og dødskamp.
  • What Clients really want from their agencies” – paneldiskussion blandt CMO’er.
  • “The Power of Purpose” af Melissa Waggener Zorkin, CEO,WE Communications (uafhængigt bureau med 950 ansatte!)
  • “Improve your profit, by improving your pricing” v. Tim Williams fraIgnition, der er en af inspirationskilderne for “vores egen” Henrik Jensen i hans arbejde med og kurser inden for strategisk prissætning.
 Det er planen, at jeg vil blogge lidt fra konference her på stedet. Så stay tuned. 🙂

Fra PR- til kommunikationsbureau (historien om en stakkels kæphest …)

Det har i efterhånden mange år været en personlig kæphest for mig at insistere på at kalde Publico for et PR-bureau – frem for et kommunikationsbureau – trods tilløb til mytteri blandt mine søde, men undertiden passivt-aggressive medarbejdere. Den kæphest har jeg nu besluttet at trække ud bag ved stalden og aflive – naturligvis på en nænsom og økologisk måde.

Det er altså ikke fordi, jeg har uret. Jeg har så meget ret. For alt, hvad vi laver i Publico, ligger klart inden for såvel Wikipedias definition af Public Relations, Public Relations Branchens definition af PR og ikke mindst inden for rammerne af den (efter min mening) suverænt bedste definition af PR:

Public Relations is about reputation – the result of what you do, what you say and what others say about you.

Public Relations is the discipline which looks after reputation, with the aim of earning understanding and support and influencing opinion and behaviour. It is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and mutual understanding between an organisation and its publics.
(CIPR – den britiske PR-brancheforening)

Er det ikke smukt formuleret? Jo, det er så.

Ifølge CIPR’s definition kan man sætte lighedstegn mellem PR og strategisk kommunikation, hvilket giver god mening, når man tænker på det arbejde, der udføres hver dag i virksomheders PR-afdelinger og på eksterne PR-bureauer som Publico.

Som det fremgår af ovenstående definitioner af PR, så er public relations en strategisk ledelsesdisciplin, der er moder for et væld af under-kommunikationsdiscipliner som marketing, branding, employer branding, investor relations, issues management, pressearbejde, public affairs og så videre.

Public relations er altså den korrekte kategori-betegnelse for et bureau som Publico. Vi er da også medlem af Public Relations Branchen, som jeg selv har fornøjelsen af at sidde i bestyrelsen for. Men problemet er (og nu kommer vi til, hvorfor jeg – selvom jeg egentlig har ret – alligevel har besluttet at trække PR-hesten ud bagved og gøre det grimme ved den), at de fleste kunders og andre menneskers opfattelse af PR-begrebet ligger et stykke væk fra de højpandede definitioner ovenfor. Mange danskere, der ikke lige er så sindssygt privilegerede at arbejde på et PR-bureau, sætter lighedstegn mellem PR og pressearbejde. Det kommer sågar til udtryk i den danske Wikipedia-definition, der af en eller anden mærkelig grund fremhæver, at “Oftest bruges ordet PR om en virksomheds kommunikation i det offentlige rum – typisk ved hjælp af pressemeddelelser.” WTF? Er det bare, fordi “pressemeddelelse” begynder med “PR” eller what?

Anyway, jeg giver mig. Det kommer sgu’ aldrig til at lykkedes for mig, Publico eller PR-branchen at opdrage danskerne til at adaptere den (korrekte) internationale definition af public relations. Derfor kalder vi fremover Publico for et kommunikationsbureau, som dog fortsat er medlem af PR-brancheforeningen under Dansk Erhverv. Det er fortsat der, vi hører hjemme. Der, vores faglige interesser varetages bedst.

Jeg er udmærket klar over, at denne navlepillende, semantiske forskel på PR- og kommunikationsbureau er cirka lige så spændende som en belgisk kortfilmfestival for alle andre end lige mig selv – og måske et par af de allermest engagerede Publico-medarbejdere. Men der er faktisk en pointe mere, som taler for at favne lidt bredere med “kommunikationsbureau”. Nemlig den pointe, at “Hybridbureauerne vinder til sidst”, som Henrik Jensen konkluderer i sin rapport om fremtidens forretningsmodeller i bureaubranchen. Her forudsiger han også, at fremtidens vinder-bureauer skal kunne tre ting, uanset hvilken bureau-kategori, de bekender sig til:

  • Strategi
  • Kreativitet
  • Teknologi

Den forudsigelse fra Henrik Jensen, som vi for nylig har fået fornøjelsen af som bestyrelsesmedlem i Publico, ræsonnerer heldigvis godt med vores udvikling og strategi. I Publico ønsker vi nemlig både at hjælpe virksomheder med at øge deres indtægter ved at understøtte salg (marketing) og at bidrage til at sikre virksomhedernes omdømme og licens to operate (public relations) på den lange bane. Det har jeg skrevet lidt om i indlægget “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.

Som det fremgår, har vi igennem lang tid haft vores klamme fingre langt nede i dåsen med digital marketing. I modsætning til mange af vores traditionelle PR-konkurrenter, kunne jeg være så kæk at tilføje.

Aktuelt har vi i Publico fokus på at hjælpe en lang række kunder med at implementere inbound marketing, hvilket kræver strategi (fx inbound-strategi, content-strategi), kreativitet (engagerende premium content m.m.) og  teknologi (fx HubSpot, Mailchimp, Campaign Monitor, Sleeknote). Voilá! Publico kommer til at erobre verden og vinde alle kunder ud i al fremtid. Eller noget.

NB: Hvis du stadig læser med, skal du næsten også lige se den opdaterede udgave af Publicos kernefortælling, der (også) er kommet ud af at skifte “PR” ud med “kommunikation” i vores (måske mest min) selvopfattelse.

Here we go:

Hvad synes du? Giver den mening for dig?
Smid mig gerne din uforbeholdne mening

Ny bestyrelse i Publico skal styrke væksten

Jeg har foretaget en rokade i bestyrelsen for Publico med virkning fra 1. januar 2018. Anders Trillingsgaard og Peter Kennebo, der begge har leveret en stor indsats for Publico igennem mere end 10 år, udtræder af bestyrelsen. Til gengæld stempler Martin Christiansen, Henrik Jensen og Liv Soelberg Andersen ind som nye medlemmer, hvorved bestyrelsen udvides med én person.

Årsagen til bestyrelsesrokaden er først og fremmest, at vi har brug for nye kompetencer til at hjælpe med at realisere vores ambitioner om at udvikle Publico til at blive en (endnu mere) professionel og profitabel (kommunikations-)konsulentvirksomhed – med 30 medarbejdere. Når man skal gå fra at være 15-18 medarbejdere, som vi er p.t., til at være 30, kræver det nogle andre værktøjer mht. ledelse, strategi, organisering, HR samt økonomi- og tidsstyring end de værktøjer, der bragt os derhen, hvor vi er nu.

Derfor er jeg både stolt over og glad for at kunne byde velkommen i bestyrelsen til to stærke, eksterne kapaciteter og en intern kapacitet i skikkelse af Publicos udviklingschef.

Morten Ballisager og Jonas Juul Jeppesen fortsætter i bestyrelsen, der altså hermed udvides med ét medlem. Jonas er fortsat formand.

Jeg glæder mig helt vildt til at sætte turbo på Publicos forretningsmæssige udvikling sammen med PR-branchens måske stærkeste bestyrelse. 🙂

PS: Jeg skylder i øvrigt en kæmpe tak til Peter Kennebo og Anders Trillingsgaard, der har bidraget til Publicos udvikling – siden henholdsvis 2001 for Peters vedkommende (!) og siden 2007 for Anders’ vedkommende.

Peter Kennebo er jo medstifter af virksomheden, som han i 2001 tog initiativ til at etablere sammen med mig. Peter er reelt årsagen til, at jeg endte med at blive selvstændig i stedet for at sidde på et fugtigt kælderværelse og se gamle afsnit af Felicity. Tak for det, Peter!