“Her er vores praktikant…”

Kommunikationsforum bragte for nylig en glimrende artikel om en kommunikations-disciplin, jeg personligt aldrig havde tænkt over – nemlig hvordan man præsenterer andre mennesker. Hvordan man opsummerer kolleger, samarbejdspartnere eller sin partner, når man introducerer dem for fremmede.

Artiklen påpeger, at vi formentlig alle har prøver at krumme tæer, når vi bliver præsenteret af andre – fordi opsummeringen er skæv, nedladende, faktuelt forkert eller noget helt fjerde. Jeg tror personligt, at jeg ikke så få gange har haft kolleger eller vores praktikant med ude på kundemøder og i den forbindelse præsenteret dem for kunden med en opsummering, der – i bedste fald – underdriver deres vigtighed og dygtighed. Så direkte afledt af artiklen vil jeg fremover forsøge at præsentere mennesker på en mere personlig, retvisende og måske endda anerkendende måde.

Læs Christine Lind Ditlevsens artikel på K-forum

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.