Hvor er visionerne?

Efter at have fulgt Thorning og Løkkes duel på TV2 i aftes kan man godt blive lidt træt af livet som politisk nørd. Hvor er visionerne for Danmarks fremtid?
Kommer det virkelig ned til en forskel på 6 promille i den økonomiske politik eller forholdene for 1.800 kontanthjælpsmodtagere? Det håber jeg virkelig ikke.

Begge kandidater “performede” da fint, fik demonstreret henholdsvis vilje til at gå i offensiven (HTS) og evne til at tøjle eget temperament (Løkke). Fint nok. Og det vil formentlig være sådan, at hvis man på forhånd var mest enig med HTS, så synes man, at hun vandt duellen. Og omvendt. Der blev prædiket for præsterne og talt indsmigrende til de 5 procent tvivlere, der formentlig kommer til at afgøre valget. Og noget tyder på, at både V og S’ analyser viser, at de potentielt blok-flytbare tvivlere går utrolig højt op i 6 promilles forskel i økonomisk politik og i sølle 1.800 kontanthjælpsmodtageres forhold. Kan det virkelig passe?

Mandag Morgen skriver følgende i en glimrende analyse betitlet “Valgkamp i bakspejlet”:

“Socialdemokrater forsøger ivrigt at opstille en kant mellem deres løfter om mere velfærd og særlig Venstres løfter om skattelettelser. Men når Thorning lover, at de offentlige udgifter kan vokse med ekstra 6 promille om året, og Løkke taler om et udgiftsstop, er der tale om en forskel for feinschmeckere.”

Se “højdepunkterne” fra duellen på TV2.dk

Læs Mandag Morgens glimrende analyse
Om ikke for andet, så for at blive introduceret for det “prokurator-kneb”, som HTS har lært af Anders Fogh. 🙂

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *