Lider du (også) af konsulent-itis?

Når man arbejder med rådgivning og vidensservice, som fx advokat, revisor, arkitekt, ingeniør, management-konsulent eller kommunikationsrådgiver, så er der en igennem karrieren stigende risiko for at opbygge en (lidt for) ophøjet selvforståelse. Man kunne kalde den uklædelige lidelse for konsulent-itis. Eller slet og ret arrogance.

Sagen er jo, at når du igennem din karriere oplever en vedholdende efterspørgsel på din ekspertviden fra kunder, som typisk også er veluddannede mennesker, så kommer du nemt til den behagelige konklusion, at efterspørgslen må skyldes, at du simpelthen bare er lidt klogere, skarpere og dygtigere end de fleste andre. Kunderne bliver jo tilsyneladende ved at med have brug for din hjælp til deres selvangivelser, årsregnskaber, tilbygninger, VVM-undersøgelser, organisationsændringer og pressemeddelelser. År efter år køber de din hjælp til høje timepriser. Lærer de da aldrig noget? Magter de simpelthen bare ikke at tage ny viden ind på samme måde, som du løbende inkluderer nye paradigmer og buzzwords i din højt kvalificerede Mensa-rådgivning? Og for dig er det bare piece of cake og venstrehåndsarbejde. Ergo må du jo simpelthen bare være en mester. Det er een mulighed.

En anden mulighed er, at du bare er en fagnørd, som kunderne har brug for de få perioder af deres arbejdsliv, hvor din nicheviden er relevant. Resten af tiden lykkes de på forunderlig vis med drive og udvikle deres virksomheder (ofte skræmmende succesfuldt) helt uden din hjælp. De fleste vidensservice-kunder har faktisk en værktøjskasse med sofistikerede skills fra så forskellige discipliner som HR, logistik, økonomi, jura, salg, produktudvikling og ledelse, mens du blot har din revisor-/advokat-/arkitekt-/ingeniør-/management- eller kommunikations-hammer. Og hvis det virkelig skal være advanced, kan du finde på at gribe skruetrækkeren – som sjovt nok ligner din hammer ret meget(?).

Måske er du bare lidt ligesom ham fessoren fra din gymnasieklasse, som var i høj kurs, når der skulle laves matematikaflevering, men som du knap hilste på til festerne.

Hvis du kan følge ovenstående analyse, skulle du, jeg og alle andre konsulenter måske droppe attituden, arrogancen, de himmelvendte øjne og den overbærende hovedrysten. Måske skal vi bare prise os lykkelige for, at der stadig er nogen af de smarte fra klassen, der gider købe vores matematik-afleveringer. Den eneste grund til, at vi kan få lov til at nørde med vores respektive fag, som vi elsker, er jo, at der er nogen søde kunder, som ind imellem har brug at blive serviceret med vores smalle nørdeviden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.