Det har i efterhånden mange år været en personlig kæphest for mig at insistere på at kalde Publico for et PR-bureau – frem for et kommunikationsbureau – trods tilløb til mytteri blandt mine søde, men undertiden passivt-aggressive medarbejdere. Den kæphest har jeg nu besluttet at trække ud bag ved stalden og aflive – naturligvis på en nænsom og økologisk måde.
Det er altså ikke fordi, jeg har uret. Jeg har så meget ret. For alt, hvad vi laver i Publico, ligger klart inden for såvel Wikipedias definition af Public Relations, Public Relations Branchens definition af PR og ikke mindst inden for rammerne af den (efter min mening) suverænt bedste definition af PR:
Public Relations is about reputation – the result of what you do, what you say and what others say about you.
Public Relations is the discipline which looks after reputation, with the aim of earning understanding and support and influencing opinion and behaviour. It is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and mutual understanding between an organisation and its publics.
(CIPR – den britiske PR-brancheforening)
Er det ikke smukt formuleret? Jo, det er så.
Ifølge CIPR’s definition kan man sætte lighedstegn mellem PR og strategisk kommunikation, hvilket giver god mening, når man tænker på det arbejde, der udføres hver dag i virksomheders PR-afdelinger og på eksterne PR-bureauer som Publico.
Som det fremgår af ovenstående definitioner af PR, så er public relations en strategisk ledelsesdisciplin, der er moder for et væld af under-kommunikationsdiscipliner som marketing, branding, employer branding, investor relations, issues management, pressearbejde, public affairs og så videre.
Public relations er altså den korrekte kategori-betegnelse for et bureau som Publico. Vi er da også medlem af Public Relations Branchen, som jeg selv har fornøjelsen af at sidde i bestyrelsen for. Men problemet er (og nu kommer vi til, hvorfor jeg – selvom jeg egentlig har ret – alligevel har besluttet at trække PR-hesten ud bagved og gøre det grimme ved den), at de fleste kunders og andre menneskers opfattelse af PR-begrebet ligger et stykke væk fra de højpandede definitioner ovenfor. Mange danskere, der ikke lige er så sindssygt privilegerede at arbejde på et PR-bureau, sætter lighedstegn mellem PR og pressearbejde. Det kommer sågar til udtryk i den danske Wikipedia-definition, der af en eller anden mærkelig grund fremhæver, at “Oftest bruges ordet PR om en virksomheds kommunikation i det offentlige rum – typisk ved hjælp af pressemeddelelser.” WTF? Er det bare, fordi “pressemeddelelse” begynder med “PR” eller what?
Anyway, jeg giver mig. Det kommer sgu’ aldrig til at lykkedes for mig, Publico eller PR-branchen at opdrage danskerne til at adaptere den (korrekte) internationale definition af public relations. Derfor kalder vi fremover Publico for et kommunikationsbureau, som dog fortsat er medlem af PR-brancheforeningen under Dansk Erhverv. Det er fortsat der, vi hører hjemme. Der, vores faglige interesser varetages bedst.
Jeg er udmærket klar over, at denne navlepillende, semantiske forskel på PR- og kommunikationsbureau er cirka lige så spændende som en belgisk kortfilmfestival for alle andre end lige mig selv – og måske et par af de allermest engagerede Publico-medarbejdere. Men der er faktisk en pointe mere, som taler for at favne lidt bredere med “kommunikationsbureau”. Nemlig den pointe, at “Hybridbureauerne vinder til sidst”, som Henrik Jensen konkluderer i sin rapport om fremtidens forretningsmodeller i bureaubranchen. Her forudsiger han også, at fremtidens vinder-bureauer skal kunne tre ting, uanset hvilken bureau-kategori, de bekender sig til:
Den forudsigelse fra Henrik Jensen, som vi for nylig har fået fornøjelsen af som bestyrelsesmedlem i Publico, ræsonnerer heldigvis godt med vores udvikling og strategi. I Publico ønsker vi nemlig både at hjælpe virksomheder med at øge deres indtægter ved at understøtte salg (marketing) og at bidrage til at sikre virksomhedernes omdømme og licens to operate (public relations) på den lange bane. Det har jeg skrevet lidt om i indlægget “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.
Som det fremgår, har vi igennem lang tid haft vores klamme fingre langt nede i dåsen med digital marketing. I modsætning til mange af vores traditionelle PR-konkurrenter, kunne jeg være så kæk at tilføje.
Aktuelt har vi i Publico fokus på at hjælpe en lang række kunder med at implementere inbound marketing, hvilket kræver strategi (fx inbound-strategi, content-strategi), kreativitet (engagerende premium content m.m.) og teknologi (fx HubSpot, Mailchimp, Campaign Monitor, Sleeknote). Voilá! Publico kommer til at erobre verden og vinde alle kunder ud i al fremtid. Eller noget.
NB: Hvis du stadig læser med, skal du næsten også lige se den opdaterede udgave af Publicos kernefortælling, der (også) er kommet ud af at skifte “PR” ud med “kommunikation” i vores (måske mest min) selvopfattelse.
Here we go:
Hvad synes du? Giver den mening for dig?
Smid mig gerne din uforbeholdne mening
Jeg har foretaget en rokade i bestyrelsen for Publico med virkning fra 1. januar 2018. Anders Trillingsgaard og Peter Kennebo, der begge har leveret en stor indsats for Publico igennem mere end 10 år, udtræder af bestyrelsen. Til gengæld stempler Martin Christiansen, Henrik Jensen og Liv Soelberg Andersen ind som nye medlemmer, hvorved bestyrelsen udvides med én person.
Årsagen til bestyrelsesrokaden er først og fremmest, at vi har brug for nye kompetencer til at hjælpe med at realisere vores ambitioner om at udvikle Publico til at blive en (endnu mere) professionel og profitabel (kommunikations-)konsulentvirksomhed – med 30 medarbejdere. Når man skal gå fra at være 15-18 medarbejdere, som vi er p.t., til at være 30, kræver det nogle andre værktøjer mht. ledelse, strategi, organisering, HR samt økonomi- og tidsstyring end de værktøjer, der bragt os derhen, hvor vi er nu.
Derfor er jeg både stolt over og glad for at kunne byde velkommen i bestyrelsen til to stærke, eksterne kapaciteter og en intern kapacitet i skikkelse af Publicos udviklingschef.
Morten Ballisager og Jonas Juul Jeppesen fortsætter i bestyrelsen, der altså hermed udvides med ét medlem. Jonas er fortsat formand.
Jeg glæder mig helt vildt til at sætte turbo på Publicos forretningsmæssige udvikling sammen med PR-branchens måske stærkeste bestyrelse. 🙂
PS: Jeg skylder i øvrigt en kæmpe tak til Peter Kennebo og Anders Trillingsgaard, der har bidraget til Publicos udvikling – siden henholdsvis 2001 for Peters vedkommende (!) og siden 2007 for Anders’ vedkommende.
Peter Kennebo er jo medstifter af virksomheden, som han i 2001 tog initiativ til at etablere sammen med mig. Peter er reelt årsagen til, at jeg endte med at blive selvstændig i stedet for at sidde på et fugtigt kælderværelse og se gamle afsnit af Felicity. Tak for det, Peter!
Rapporten, som du kan finde her, baserer sig på data fra 875 amerikanske PR-konsulenter (63 pct. arbejder på bureau, 37 pct. er ansat inhouse i virksomheder) samt 101 marketing-ansatte.
PR-folkene svarer blandt andet, at digital storytelling er den største fremtidstrend i PR (88 pct. vurderer denne som vigtig). Herefter kommer social listening (82 pct.) og “social purpose” (80 pct.) og Big Data (70 pct.)
Som det fremgår af grafikken ovenfor, siger 47 pct. af de respondenter, der arbejder på PR-bureau, og 45 pct. af de inhouse-ansatte PR-konsulenter, at PR-disciplinen bliver mere alignet med marketing i de kommende år. Som jeg ser det, set fra virkeligheden i Publico, er dette allerede for længst slået igennem hos os – blandt via disciplinerne content og inbound marketing. Læs fx min artikel “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.
PR-respondenterne svarer, at de vigtigste kompetencer i fremtiden er strategisk planning (89 pct.), skriftlig kommunikation (pyhha, 86 pct.), sociale medier (84 pct.) etc.
Jeg skal måske tilføje, at Publico er medlem af Public Relations Branchen, hvor jeg sidder i bestyrelsen. I forbindelse med vores medlemsskab har vi forpligtet os til at overholde ånd som bogstav i brancheforeningens etiske regelsæt. Et regelsæt, der ville gøre det enkelt at ekskludere Bell Pottinger, hvis de var medlem hos os. Det er så også, hvad den britiske brancheforening har gjort, som det fremgår af denne Independent-artikel.
e-Boks A/S tænker ud af boksen og giver kunderne indsigt og taletid i vedkommende journalistiske tekster. Årsrapporten for 2016 har netop forladt trykken.
Er din virksomheds årsrapport en af dem, der ender som fyld på modtagernes reol uden at blive læst? Så kan I måske sætte lighedstegn mellem jeres årsrapport og et af følgende punkter:
e-Boks A/S kan ikke sætte flueben på listen. Virksomheden går mere moderne veje og lykkes med at skabe en årsrapport, der er væsentlig og har gemmeværdi for modtagerne. I Publico har vi hjulpet e-Boks med at lave årsrapporten for 2016. Den er udkommet i både en trykt og en digital udgave.
Den digitale version af e-Boks’ årsrapport indledes med nedenstående video:
Sådan skruer I en god årsrapport sammen
Selv om en årsrapport i sit udgangspunkt handler om et overstået regnskabsår, bruger e-Boks gennemarbejdede journalistiske artikler til at kigge fremad. På 29 sider beskriver kunder og samarbejdspartnere deres forventninger til e-Boks, og medarbejdere sætter ord på, hvordan forretningen udvikles med udgangspunkt i kundernes behov. Nye løsninger præsenteres. Ingen ser tilbage, alle kigger ind i det nye år, og årene der kommer. Det giver indholdet en værdi og relevans, som rækker ud over det aktuelle regnskab.
e-Boks sætter ansigt på alle, der har en stemme i årsrapporten. Det gør ikke alene artiklerne mere vedkommende. Et ansigt på medarbejderne viser, hvem der tegner det pågældende område i virksomheden, og får årsrapporten til at afspejle sin afsender.
Selv om indholdet er seriøst, er henvendelsesformen i en årsrapport en væsentlig faktor. Artiklerne i en god årsrapport skal matche virksomhedens sprog og måde at kommunikere på. Men veloplagte formuleringer og appelformer kan gøre alting lidt mere spiseligt. e-Boks serverer en veldisponeret årsrapport, hvor grafik, faktabokse og løsrevne tekstelementer giver en varieret læseoplevelse.
Lav et fedt digitalt uddrag af årsrapport
Hvor den trykte årsrapport er et oplagt produkt til nuværende og potentielle kunder og jeres samarbejdspartnere, kan I med en digital version af jeres årsrapport nå en målgruppe, som I måske ikke kender i forvejen. Den digitale årsrapport egner sig nemlig til deling på de sociale medier.
Når I går digitalt med årsrapporten, bør I ikke spise læserne af med en pdf-version af den trykte rapport. Brug i stedet de ekstra ressourcer, det kræver at skrue en digital version af årsrapporten sammen. Så har I pludselig et visitkort, der fænger modtageren og vækker interesse for jeres virksomhed.
e-Boks A/S har suppleret sin trykte årsrapport med en digital årsrapport i form af en levende multimediefortælling (udarbejdet af Publico), som opsummerer årsrapportens hovedpunkter i video, billeder og interaktive grafikker. Det er sådan, man overfører print til web.