Fra PR- til kommunikationsbureau (historien om en stakkels k√¶phest …)

Det har i efterh√•nden mange √•r v√¶ret en personlig k√¶phest for mig at insistere p√• at kalde Publico for et PR-bureau – frem for et kommunikationsbureau – trods till√łb til mytteri blandt mine s√łde, men undertiden passivt-aggressive medarbejdere. Den k√¶phest har jeg nu besluttet at tr√¶kke ud bag ved stalden og aflive – naturligvis p√• en n√¶nsom og √łkologisk m√•de.

Det er altså ikke fordi, jeg har uret. Jeg har så meget ret. For alt, hvad vi laver i Publico, ligger klart inden for såvel Wikipedias definition af Public Relations, Public Relations Branchens definition af PR og ikke mindst inden for rammerne af den (efter min mening) suverænt bedste definition af PR:

Public Relations is about reputation – the result of what you do, what you say and what others say about you.

Public Relations is the discipline which looks after reputation, with the aim of earning understanding and support and influencing opinion and behaviour. It is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and mutual understanding between an organisation and its publics.
(CIPR – den britiske PR-brancheforening)

Er det ikke smukt formuleret? Jo, det er så.

If√łlge CIPR’s definition kan man s√¶tte lighedstegn mellem PR og strategisk kommunikation, hvilket giver god mening, n√•r man t√¶nker p√• det arbejde, der udf√łres hver dag i virksomheders PR-afdelinger og p√• eksterne PR-bureauer som Publico.

Som det fremgår af ovenstående definitioner af PR, så er public relations en strategisk ledelsesdisciplin, der er moder for et væld af under-kommunikationsdiscipliner som marketing, branding, employer branding, investor relations, issues management, pressearbejde, public affairs og så videre.

Public relations er alts√• den korrekte kategori-betegnelse for et bureau som Publico. Vi er da ogs√• medlem af Public Relations Branchen, som jeg selv har forn√łjelsen af at sidde i bestyrelsen for. Men problemet er (og nu kommer vi til, hvorfor jeg – selvom jeg egentlig har ret – alligevel har besluttet at tr√¶kke PR-hesten ud bagved og g√łre det grimme ved den), at de fleste kunders og andre menneskers opfattelse af PR-begrebet ligger et stykke v√¶k fra de h√łjpandede definitioner ovenfor. Mange danskere, der ikke lige er s√• sindssygt privilegerede at arbejde p√• et PR-bureau, s√¶tter lighedstegn mellem PR og pressearbejde. Det kommer s√•gar til udtryk i den danske Wikipedia-definition, der af en eller anden m√¶rkelig grund fremh√¶ver, at “Oftest bruges ordet PR om en virksomheds kommunikation i det offentlige rum ‚Äď typisk ved hj√¶lp af¬†pressemeddelelser.” WTF? Er det bare, fordi “pressemeddelelse” begynder med “PR” eller what?

Anyway, jeg giver mig. Det kommer sgu’ aldrig til at lykkedes for mig, Publico eller PR-branchen at opdrage danskerne til at adaptere den (korrekte) internationale definition af public relations. Derfor kalder vi fremover Publico for et¬†kommunikationsbureau, som dog fortsat er medlem af PR-brancheforeningen¬†under Dansk Erhverv. Det er fortsat der, vi h√łrer hjemme. Der, vores faglige interesser varetages bedst.

Jeg er udm√¶rket klar over, at denne navlepillende, semantiske forskel p√• PR- og kommunikationsbureau er cirka lige s√• sp√¶ndende som en belgisk kortfilmfestival for alle andre end lige mig selv – og m√•ske et par af de allermest engagerede Publico-medarbejdere. Men der er faktisk en pointe mere, som taler for at favne lidt bredere med “kommunikationsbureau”. Nemlig den pointe, at “Hybridbureauerne vinder til sidst”, som Henrik Jensen konkluderer i sin rapport om fremtidens forretningsmodeller i bureaubranchen. Her forudsiger han ogs√•, at fremtidens vinder-bureauer skal kunne tre ting, uanset hvilken bureau-kategori, de bekender sig til:

  • Strategi
  • Kreativitet
  • Teknologi

Den forudsigelse fra Henrik Jensen, som vi for nylig har f√•et forn√łjelsen af som bestyrelsesmedlem i Publico, r√¶sonnerer heldigvis godt med vores udvikling og strategi. I¬†Publico¬†√łnsker vi nemlig b√•de at hj√¶lpe virksomheder med at √łge deres indt√¶gter ved at underst√łtte salg (marketing) og at bidrage til at sikre virksomhedernes omd√łmme og¬†licens to operate¬†(public relations) p√• den lange bane. Det har jeg skrevet lidt om i indl√¶gget “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.

Som det fremg√•r, har vi igennem lang tid haft vores klamme fingre langt nede i d√•sen med digital marketing. I mods√¶tning til mange af vores traditionelle PR-konkurrenter, kunne jeg v√¶re s√• k√¶k at tilf√łje.

Aktuelt har vi i Publico fokus på at hjælpe en lang række kunder med at implementere inbound marketing, hvilket kræver strategi (fx inbound-strategi, content-strategi), kreativitet (engagerende premium content m.m.) og  teknologi (fx HubSpot, Mailchimp, Campaign Monitor, Sleeknote). Voilá! Publico kommer til at erobre verden og vinde alle kunder ud i al fremtid. Eller noget.

NB: Hvis du stadig l√¶ser med, skal du n√¶sten ogs√• lige se den opdaterede udgave af Publicos kernefort√¶lling, der (ogs√•) er kommet ud af at skifte “PR” ud med “kommunikation” i vores (m√•ske mest min) selvopfattelse.

Here we go:

Hvad synes du? Giver den mening for dig?
Smid mig gerne din uforbeholdne mening

Ny bestyrelse i Publico skal styrke væksten

Jeg har foretaget en rokade i bestyrelsen for Publico med virkning fra 1. januar 2018. Anders Trillingsgaard og Peter Kennebo, der begge har leveret en stor indsats for Publico igennem mere end 10 år, udtræder af bestyrelsen. Til gengæld stempler Martin Christiansen, Henrik Jensen og Liv Soelberg Andersen ind som nye medlemmer, hvorved bestyrelsen udvides med én person.

√Örsagen til bestyrelsesrokaden er f√łrst og fremmest, at vi har brug for nye kompetencer til at hj√¶lpe med at realisere vores ambitioner om at udvikle Publico til at blive en (endnu mere) professionel og profitabel (kommunikations-)konsulentvirksomhed – med 30 medarbejdere. N√•r man skal g√• fra at v√¶re 15-18 medarbejdere, som vi er p.t., til at v√¶re 30, kr√¶ver det nogle andre v√¶rkt√łjer mht. ledelse, strategi, organisering, HR samt √łkonomi- og tidsstyring end de v√¶rkt√łjer, der bragt os derhen, hvor vi er nu.

Derfor er jeg både stolt over og glad for at kunne byde velkommen i bestyrelsen til to stærke, eksterne kapaciteter og en intern kapacitet i skikkelse af Publicos udviklingschef.

Morten Ballisager og Jonas Juul Jeppesen fortsætter i bestyrelsen, der altså hermed udvides med ét medlem. Jonas er fortsat formand.

Jeg gl√¶der mig helt vildt til at s√¶tte turbo p√• Publicos forretningsm√¶ssige udvikling sammen med PR-branchens m√•ske st√¶rkeste bestyrelse. ūüôā

PS: Jeg skylder i √łvrigt en k√¶mpe tak til Peter Kennebo og Anders Trillingsgaard, der har bidraget til Publicos udvikling – siden henholdsvis 2001 for Peters vedkommende (!) og siden 2007 for Anders’ vedkommende.

Peter Kennebo er jo medstifter af virksomheden, som han i 2001 tog initiativ til at etablere sammen med mig. Peter er reelt årsagen til, at jeg endte med at blive selvstændig i stedet for at sidde på et fugtigt kælderværelse og se gamle afsnit af Felicity. Tak for det, Peter!

Fremtidens PR-konsulenter skal være digitale storytellers

En frisk unders√łgelse om fremtiden i PR-faget foretaget af USC Annenberg Center for Public Relations¬†blandt amerikanske PR-professionelle forudsiger, at digital storytelling og social listening kommer til at pr√¶ge fremtiden.

Rapporten, som du kan finde her, baserer sig på data fra 875 amerikanske PR-konsulenter (63 pct. arbejder på bureau, 37 pct. er ansat inhouse i virksomheder) samt 101 marketing-ansatte.

PR-folkene svarer blandt andet, at digital storytelling er den st√łrste fremtidstrend i PR (88 pct. vurderer denne som vigtig). Herefter kommer social listening (82 pct.) og “social purpose” (80 pct.) og Big Data (70 pct.)

Som det fremg√•r af grafikken ovenfor, siger 47 pct. af de respondenter, der arbejder p√• PR-bureau, og 45 pct. af de inhouse-ansatte PR-konsulenter, at PR-disciplinen bliver mere alignet¬†med marketing i de kommende √•r. Som jeg ser det, set fra virkeligheden i Publico, er dette allerede for l√¶ngst sl√•et igennem hos os – blandt via disciplinerne content og inbound marketing. L√¶s fx min artikel “Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?”.

PR-respondenterne svarer, at de vigtigste kompetencer i fremtiden er strategisk planning (89 pct.), skriftlig kommunikation (pyhha, 86 pct.), sociale medier (84 pct.) etc.

HENT RAPPORTEN HER

Worst practise-case: How not to run a PR agency

Storbritanniens st√łrste PR-bureau, Bell Pottinger, er i total opl√łsning efter at have spekuleret i race-uroligheder i Sydafrika. Et tankev√¶kkende case-eksempel p√•, hvorfor etik og forretningsmoral ikke bare er glasur i en PR-branche, hvor der kan opst√• mange dilemmaer mellem guld p√• kort sigt og license to operate p√• lang sigt.

Læs artikel om Bell Pottinger-sagen hos Bureaubiz 

Jeg skal m√•ske tilf√łje, at Publico er medlem af Public Relations Branchen, hvor jeg sidder i bestyrelsen. I forbindelse med vores medlemsskab har vi forpligtet os til at overholde √•nd som bogstav i brancheforeningens etiske regels√¶t. Et regels√¶t, der ville g√łre det enkelt at ekskludere Bell Pottinger, hvis de var medlem hos os. Det er s√• ogs√•, hvad den britiske brancheforening har gjort, som det fremg√•r af denne Independent-artikel.

En moderne √•rsrapport er ikke bare t√łrre tal

Der er mange gode grunde til at give virksomhedens årsrapport en makeover, så det ikke kun er CFO’en, der jubler over den. Investeringen i en årsrapport har sin berettigelse, når rapporten bliver en strategisk kommunikationskanal, som har en holdbarhed, der rækker ud over regnskabet. 

e-Boks A/S tænker ud af boksen og giver kunderne indsigt og taletid i vedkommende journalistiske tekster. Årsrapporten for 2016 har netop forladt trykken.

Er din virksomheds¬†√•rsrapport en af dem, der ender som fyld p√• modtagernes reol uden at blive l√¶st? S√• kan I m√•ske s√¶tte lighedstegn mellem jeres √•rsrapport og et af f√łlgende punkter:

  • Tal og tabeller er i fokus ‚Äď det er jo dem, vi vil formidle i rapporten.
  • Stilen er corporate, og tonen er formel ‚Äď vi skal jo fremst√• som nogen, der laver serious business.
  • Vores CEO smiler i lederen, men ellers har vi ikke afsendere p√• teksterne ‚Äď det bliver en alt for blandet pose bolsjer med alle dem, vi taler med.

e-Boks A/S kan ikke sætte flueben på listen. Virksomheden går mere moderne veje og lykkes med at skabe en årsrapport, der er væsentlig og har gemmeværdi for modtagerne. I Publico har vi hjulpet e-Boks med at lave årsrapporten for 2016. Den er udkommet i både en trykt og en digital udgave.

Den digitale version af e-Boks’ √•rsrapport indledes med nedenst√•ende video:

Sådan skruer I en god årsrapport sammen
Selv om en √•rsrapport i sit udgangspunkt handler om et overst√•et regnskabs√•r, bruger e-Boks gennemarbejdede journalistiske artikler til at kigge fremad. P√• 29 sider beskriver kunder og samarbejdspartnere deres forventninger til e-Boks, og medarbejdere s√¶tter ord p√•, hvordan forretningen udvikles med udgangspunkt i kundernes behov. Nye l√łsninger pr√¶senteres. Ingen ser tilbage, alle kigger ind i det nye √•r, og √•rene der kommer. Det giver indholdet en v√¶rdi og relevans, som r√¶kker ud over det aktuelle regnskab.

e-Boks s√¶tter ansigt p√• alle, der har en stemme i √•rsrapporten. Det g√łr ikke alene artiklerne mere vedkommende. Et ansigt p√• medarbejderne viser, hvem der tegner det p√•g√¶ldende omr√•de i virksomheden, og f√•r √•rsrapporten til at afspejle sin afsender.

Selv om indholdet er seri√łst, er henvendelsesformen i en √•rsrapport en v√¶sentlig faktor. Artiklerne i en god √•rsrapport skal matche virksomhedens sprog og m√•de at kommunikere p√•. Men veloplagte formuleringer og appelformer kan g√łre alting lidt mere spiseligt. e-Boks serverer en veldisponeret √•rsrapport, hvor grafik, faktabokse og l√łsrevne tekstelementer giver en varieret l√¶seoplevelse.¬†

Lav et fedt digitalt uddrag af årsrapport
Hvor den trykte årsrapport er et oplagt produkt til nuværende og potentielle kunder og jeres samarbejdspartnere, kan I med en digital version af jeres årsrapport nå en målgruppe, som I måske ikke kender i forvejen. Den digitale årsrapport egner sig nemlig til deling på de sociale medier.

N√•r I g√•r digitalt med √•rsrapporten, b√łr I ikke spise l√¶serne af med en pdf-version af den trykte rapport. Brug i stedet de ekstra ressourcer, det kr√¶ver at skrue en digital version af √•rsrapporten sammen. S√• har I pludselig et visitkort, der f√¶nger modtageren og v√¶kker interesse for jeres virksomhed.

e-Boks A/S har suppleret sin trykte √•rsrapport med en digital √•rsrapport i form af¬†en levende multimediefort√¶lling¬†(udarbejdet af Publico), som opsummerer √•rsrapportens hovedpunkter i video, billeder og interaktive grafikker. Det er s√•dan, man overf√łrer print til web.