Bertel Haarder har i bl.a. Berlingske fremført det synspunkt, at erhvervsfolk som Asger Aamund og Stine Bosse burde stille op til valg frem for at “kloge sig på politik, men ikke selv stille sig til rådighed”. Bertel Haarder mener, det er forkert at rette kritik mod kvaliteten af de nuværende politikere. I stedet mener han, at kritikken burde rettes mod erfarne erhvervsfolk, præster og kulturpersoner, der ifølge ham har noget at bidrage med, men ikke stiller op til kommune-, regions- eller folketingsvalg.

Men her hopper kæden altså af for Bertel Haarder, som jeg ellers har stor respekt for. Pointen med at inddrage erhvervsfolk i samfundsdebatten og i selve lovgivningsprocessen er jo netop, at de kan byde ind med uslebne synspunkter fra erhvervslivet. Hvis politisk engagerede erhvervsfolk som Asger Aamund, Stine Bosse og andre lyttede til Bertel Haarders opfordring og stoppede deres erhvervskarriere til fordel for en politisk karriere, ville de miste en væsentlig del af deres legitimitet, nemlig at de ser på politik fra erhvervslivets virkelighed – uden at være sovset ind i politiske aftaler, alliancer og parti-interesser.

Bertel Haarder burde i stedet opfordre nogle flere erhvervsfolk til at byde ind i samfundsdebatten med ideer og løsningsforslag funderet i erhvervslivets virkelighed. Her er nemlig et væsentligt forbedredringspotentiale, som jeg er helt enig i, der burde gøres noget ved. Det er jo ikke tilfældigt, at det er Asger Aamund og Stine Bosse, der altid nævnes som eksempler på samfundsdebattører med afsæt i erhvervslivet. Der er nemlig ikke så mange, der gider eller tør engagere sig i debatten. Og det er ærgerligt. Dansk politik kunne i den grad have gavn af flere konstruktive indspark fra erhvervslivet om arbejdsmarkedspolitik, reformer, integration, skat, EU og mange andre politikområder. Men lad endelig erhvervsfolkene blive ude i virksomhederne, hvor de har fingeren på pulsen af de rammebetingelser, som politikerne stiller til rådighed.