Derfor bør du interessere dig for jeres kernefortælling

Kernefortælling, grundfortælling eller core strategy. Det er ikke vigtigt, hvad du kalder den. Men det er vigtigt, at du prioriterer den.

Alle virksomheder har en kernefortælling. Men det er ikke alle, der har sat ord på den – det bør de gøre. Der er mange måder at skrive en kernefortælling på, men lige meget hvilken du sværger til, kræver det forberedelse og arbejde. Og hvorfor skal du så prioritere netop kernefortællingen? Det har min kollega i Publico Jane Skovbo skrevet en artikel og en e-bog om. 

HENT PUBLICOS E-BOG OM KERNEFORTÆLLING HER

Worst practise-case: How not to run a PR agency

Storbritanniens største PR-bureau, Bell Pottinger, er i total opløsning efter at have spekuleret i race-uroligheder i Sydafrika. Et tankevækkende case-eksempel på, hvorfor etik og forretningsmoral ikke bare er glasur i en PR-branche, hvor der kan opstå mange dilemmaer mellem guld på kort sigt og license to operate på lang sigt.

Læs artikel om Bell Pottinger-sagen hos Bureaubiz 

Jeg skal måske tilføje, at Publico er medlem af Public Relations Branchen, hvor jeg sidder i bestyrelsen. I forbindelse med vores medlemsskab har vi forpligtet os til at overholde ånd som bogstav i brancheforeningens etiske regelsæt. Et regelsæt, der ville gøre det enkelt at ekskludere Bell Pottinger, hvis de var medlem hos os. Det er så også, hvad den britiske brancheforening har gjort, som det fremgår af denne Independent-artikel.

Employer branding-film for Konsulenthuset Ballisager

I Publico har vi haft fornøjelsen af at hjælpe Konsulenthuset Ballisager med en film om virksomheden som arbejdsplads. Konsulenthuset Ballisager, der arbejder med rekruttering, outplacement og karriererådgivning, er på få år vokset sig til at være blandt Danmarks førende konsulentvirksomheder på sit felt.

Min personlige relation til virksomheden går via direktør Morten Ballisager, som jeg har læst statskundskab sammen med. Morten bidrager aktivt til Publicos strategiske udvikling som et bestyrelsesmedlem, der deler generøst ud af sin viden – og samtidig er oprigtigt engageret i, at det går os godt. Sådan har jeg det også med Konsulenthuset Ballisager, som jeg ikke kan anbefale varmt nok.

Er inbound marketing egentlig relevant for din virksomhed?

Hvis du har stillet dig selv det spørgsmål, bør du overveje de fem punkter på min kollega Kristian Østerbys inbound-tjekliste. Så lover jeg, at du som minimum bliver klogere på din virksomheds inbound marketing-potentiale.

Læs artiklen her

10 Excel-tips for marketing

Min kollega i Publico Kristian Østerby har skrevet en glimrende listicle med 10 Excel-tips for marketing-typer. Med Kristians tips bliver arbejdet med kundelister, lead-opgørelser og nyhedsbrevstatistik måske lidt mindre frustrerende – også selvom du er sproglig student (som jeg).

Læs artiklen med 10 uundværlige tips, som (måske) vil ændre dit forhold til regneark for altid

Nogle temaer er nemmere at lave rørende film om …

… men denne lille perle for Børnecancerfonden er alligevel godt eksekveret. Måske er det, fordi jeg selv har en søn, der er hjertebarn, og som har gennemgået en stor operation med efterfølgende hospitalsindlæggelse, at jeg bliver rørt. Måske er syge børn bare et tema, der rører alle mennesker.

Læs mere om filmen, der er instrueret af Oscar-vindende Laurits Munch-Petersen, her.