Torsdag den 4. februar og fredag den 5. februar havde vi i Publico fornøjelsen af at byde velkommen til i alt 141 deltagere i Publico-panelet ved vores to inspirationseftermiddage på henholdsvis Tivoli Congress Center i København og Aros Kunstmuseum i Aarhus.
Se billed-galleri fra Aros på Facebook
På inspirations-arrangementerne fik deltagerne bl.a. et provokerende indspark om aggressiv vækst af virksomhedsrådgiver Steen Tromholt og en mere blid indføring i præsentationsteknik og gennemslagskraft af kommunikations-rådgiver Nina Vinther Andersen.
Endelig gav jeg selv et kort indblik i nogle af konklusionerne fra den første panel-undersøgelse med fokus på danske kommunikatørers brug af content marketing.