Category / Bureaubranchen
Doug Kessler: The search for meaning in B2B marketing
Publicos nye præsentationsfilm 😲
De mest kreative kampagner i verden
The Drum har rangeret det bedste kreative arbejde i verden målt på awards. Se kampagnerne her.
Hvert år udpeger det internationale onlinemedie The Drum de brands, bureauer og personer der har lavet det bedste kreative arbejde i det forgangne år.
I år har The Drum også rangeret de 20 bedste kampagner i verden – målt på antallet af priser ‘i industriens store shows’.
Se de mest 10 prisvindende kampagner her.
1) ‘The Tampon Book’ for The Female Company af Scholz & Friends Berlin
2) ‘Moldy Whopper’ for Burger King af David Miami, Inga og Publicis Bucharest
3) ‘A Sweet Escape’ for Chupa Chups af Cheil Hong Kong
4) ‘The EVA Initiative’ for Volvo Cars af Forsman & Bodenfors Gothenburg
5) ‘Eva Stories’ for K Galleries af Leo Burnett Israel
6) ‘Swipe Night’ for Tinder af 72andSunny Los Angeles
7) ‘The Small Escape’ for BMW af Jung von Matt Hamburg
8-9) ‘Crocodile Inside’ for Lacoste af BETC Paris
8-9) ‘The most Challenging Pingpong Table’ for Japan Para Table Tennis Association af TBWA\Hakuhodo
10) ‘Bounce’ for Apple Airpods af TBWA\Media Arts Lab LA
Se alle de 20 mest prisvindende kampagner i Drums artikel.
Sådan gik Publico fra 1.800 til 14.168 månedlige web-besøg på 3 år
ANANAS-CASE: Her kan du læse, hvorfor Publico siger og mener, at systematisk marketing i en videnstung B2B-virksomhed virker. Endda underbygget af noget, som en del kommunikationsindsatser savner: konkrete data på resultater. Læs ananas-casen her.
Goth-film top-performer
Filmen ”Goth Life” fortæller – ligesom søsterfilmen ”Tømmermænd” – om en akavet ”bivirkning” ved den nye metrolinje M3 Cityringen.
Nemlig den, at når hundredtusindvis af nye rejsende drøner rundt mellem endnu flere metrostationer i København, ja så vokser også risikoen for, at man løber ind i typer, man måske ikke har så meget tilfælles med.
Som for eksempel de to sortklædte typer, der i ”Goth Life” lander i en vogn med et meget ivrigt a capella-syngende selskab i pastelfarvet tøj …
Også udlandet fik hurtigt øje på de to danske Cityring-reklamefilm i serien: Branchemedier fra lande som Spanien, Frankrig, USA, Storbritannien, Tyskland, Australien, Tyrkiet og Kina skrev om dem, og der fulgte både hæder og priser med.
Adweek kårede Goth-filmen som Ad of the Week ugen efter lanceringen, The Drum kårede den som Ad of the Month i oktober, og i november blev det til guld ved Epica Awards.
Det er i øvrigt danske Peter Harton, der har instrueret begge film.
Credits
- Kreativt bureau: Hjaltelin Stahl
- Copy: Kenneth Kaadtmann
- Art Director: Cecilie Öberg
- Account Manager: Sandra Amalie Lacoppidan
- Produktionsselskab: Pegasus Productions
- Instruktør: Peter Harton
- Executive Producer: Cille Silverwood-Cope
- 1st AD: Nikolaj Storgaard Mortensen
- DOP: Jens Maasbøl
- Stylist + Production Design: Jane Marshall Whittaker
- Make-up: Tommy Hairwerk
- Editor: Anders Jon
- Sound Design: Ole Kristian Krogstad
- Colourist: Lasse Marcussen
- Production Manager: Sara Jürs Schmidt
Er du Publicos nye PPC- og SEO-konsulent?
Er Google Ads din turf, og drømmer du i kunderejser? Får du usexede nicheprodukter til at toppe Googles SERP? (Bare stop her, hvis du slog det op). Og kan du oversætte PPC, SEM og andre frække forkortelser, så vores kunder forstår? Så hører du måske til hos Publico som vores nye PPC- og SEO-konsulent.
I vores verden er distribution lige så vigtigt som content. Vi har travlt i det digitale team, som tager sig af distribution på SoMe, i Google og via marketing automation-systemer. Derfor søger vi nu en digital konsulent med speciale i SEO og PPC. En konsulent, der ikke blot forstår værktøjerne, men som også har forretningsforståelsen og øje for den kontekst, kanalerne skal bruges i.
I Publico arbejder vi overvejende med videnstunge B2B-virksomheder og offentlige organisationer. Derfor er det væsentligt, at du kan analysere en kompleks virksomheds marked og målgrupper og komme med en klar anbefaling til en velbegrundet PPC- og SEO-strategi.
Du fungerer naturligt i rollen som konsulent, når kunden skal rådgives i hverdagen, eller når der er behov for en facilitator på en workshop om distribution.
Hos os får du:
- 26 søde, dygtige kolleger
- Et dedikeret, digitalt team (3 m/k’er plus dig) at sparre med
- Et bureau med medvind i markedet
- En arbejdsplads med høj arbejdsglæde (4,2 i snit (1-5 skala))
- Et familievenligt job, ugentlig hjemmearbejdsdag og årlig udlandstur
- Masser af fede, sociale arrangementer (tænk fx NorthSide, stand-up, Publico-dinners og MASH).
Her er din legeplads
Vi kommer fra content marketing, og derfor bifalder vi, at Google i dag belønner relevans, kontekst og godt indhold mere end keyword stuffing og links købt på sortbørsen. Det gør du selvfølgelig også. Som vores PPC-specialist forstår du derfor Google Ads-metodernes placering i kunderejsen og det samlede kanalmix, og du fokuserer på de mest relevante metrics, når du skal vise en kampagnes effekt.
Dit primære fokus vil være Google-annoncering og SEO for vores kunder og for os selv. Du vil også ofte være go-to-guy/-girl for kolleger, som har brug for din ekspertise til pitches og workshops med kunder. Du kan – eller har i hvert fald lysten til – at drive kunder selv.
Hvem er du?
- Du har 3-5 års erfaring – rigtig, rigtig gerne fra bureau
- Du er en haj til håndværket og kender alle muligheder – både i Google Ads og inden for SEO
- Du ved, at annoncering og god ranking ikke lykkes uden at tænke værktøjet ind en større kontekst
- Du fokuserer på resultater og elsker at levere letforståelige kunde-rapporter, der dokumenterer effekt
- Du har diverse Google-certificeringer på CV’et
- Du er udadvendt og trives med at dele din viden – både internt og til vores kunder
- Hvis du tilmed mestrer flere kanaler– paid såvel som marketing automation (fx HubSpot) – knuselsker vi dig allerede.
Kan du se dig selv hos os?
Hvis ja, så send CV og ansøgning til hejsa@publico.dk med emnelinjen “SEO- og PPC-konsulent”. Du er også velkommen til at ringe til Casper på 86 19 72 15, hvis du vil vide mere om stillingen.
Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Start-dato: Senest 1. april. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Publico søger ny kommunikationskonsulent
Du omsætter kundens forretningsbehov til kommunikation, der spiller. Du har konsulent-mindset og flair for såvel videnstærke B2B-virksomheder som komplekse offentlige kunder. Og så er du velskrivende som bare pokker. Tjek, tjek, tjek, tjek? Så står der snart Publico på ryggen af dig.
Vi har travlt i Publico. Derfor er vi på udkig efter en ny kommunikationskonsulent, der kan møde ind på havnefronten i Aarhus fra 1. april 2020 eller før.
Vi holder samtaler løbende og beslutter os, så snart vi har fundet den rette profil. Send ansøgning samt CV og relevante teksteksempler (fx artikler, blog-indlæg, e-bøger, white papers eller lign.) snarest muligt til direktør Uffe Lyngaae: Uffe@Publico.dk.
Skriv gerne i emnefeltet, at det er stillingen som “kommunikationskonsulent”, du søger. Vi har nemlig flere opslag ude.
Stillingens endelige indhold (mht. kunde- og opgave-mix) afhænger lidt af, hvem vi ender med at ansætte. 🙂
+3 års erfaring: Du skal have mindst 3-5 års erfaring som kommunikatør for at komme i betragtning. Derudover lægger vi vægt på, at du kan sætte flueben ved flest mulige af punkterne på følgende tjekliste:
- Du skriver veloplagt og fejlfrit: Du skriver som en journalist, uanset om din baggrund er journalistisk eller akademisk. Hvis du laver fejl i din ansøgning, skal du ikke vente ved telefonen.
- Du har forretningsforståelse: Du er god til at sætte dig ind i virksomheders markedssituation og skarp i din analyse af hvilke tiltag, der bedst understøtter virksomhedernes mål. Du kan med andre ord læse og forstå Børsen – med oprigtig interesse.
- Du har k-tyngde: Vi forudsætter, at du har stor viden om kommunikation. Men for virkelig at skabe værdi skal du have strategisk forståelse for, hvordan kommunikation i praksis flytter kunden fra udgangspunkt til mål. Hvordan du argumenterer for det. Og dokumenterer det.
- Du fatter politisk styrede organisationer: Du tænder på tanken om tilflytterkommunikation for kommuner eller informationskampagner for staten. Du forstår, hvad det betyder, hvis departementet sætter foden ned. Du kan (måske på sigt) facilitere en workshop for et byråd.
- Du har pondus: Du kan håndtere folk med stjerner på skulderen. Du har k-røv-i-buksen nok til at hvile i din egen faglighed, så du kan sparre med kunder og kolleger.
- Du kan styre projekter: Du skal kunne disciplinere dig selv og dine projekter, så du møder deadlines med overskud – også når der opstår bøvl undervejs. Du skal kunne (udvikle dig til at) være kundeansvarlig på såvel offentlige informationskampagner som strategisk content marketing-arbejde for private B2B-virksomheder. Du forstår både kundens og projektets økonomi.
- Du har bureau-erfaring: Det er ikke et ultimativt krav, men det vil bringe dig seriøst tæt på en samtale, hvis du kan dokumentere erfaring fra et kommunikationsbureau.
- Du er god til engelsk: Det vil være en klar fordel, hvis du taler og skriver business-engelsk på et højt niveau. Mange af vores kunder har engelsk som koncern-sprog, og en del af vores tekstprodukter skal leveres på engelsk.
- Du er ikke bange for telefonen: Du skal have det godt med at gribe knoglen og ringe til mennesker, du ikke kender, og som ikke altid har tid eller lyst til at snakke med dig.
- Du er sulten: Selvom du har +3 års erfaring som kommunikatør, ser vi gerne, at du fortsat bærer en til ærgerrighed grænsende sult efter at udvikle dig via ud-af-komfortzonen-arbejdsopgaver for rigtige kunder og sparring fra kvikke kolleger.
Hos os får du:
- 25 søde, dygtige kolleger
- En mentor og kundebaserede teams at sparre med
- Et bureau med medvind i markedet
- En arbejdsplads med høj arbejdsglæde (4,2 i snit (1-5 skala))
- Et familievenligt job, ugentlig hjemmearbejdsdag og årlig udlandstur
- Masser af fede, sociale arrangementer (tænk fx NorthSide, stand-up, Publico-dinners og MASH).
Kunderne: I Publico løser vi strategiske, taktiske og operationelle kommunikationsopgaver for ca. 70 virksomheder og organisationer. Kundelisten tæller bl.a. Aberdeen Asset Management, AP Pension, Cryos International, DIBS, E-Boks, Kosan Gas, Krone Vinduer, Letbanen, Louis Nielsen, Lunar Way, MHI Vestas Offshore Wind, Miljøstyrelsen, NNIT, Nordic Waterproofing, Nærpension, Obton, Rambøll Management, Region Midtjylland, Scanmarket, Siemens Gamesa Renewable Energy, Styrelsen for International Rekrutttering og Integration, Syddjurs Kommune og Troldtekt.
Om Publico: Publico er et kommunikationsbureau med 25 medarbejdere, der hjælper videnstærke virksomheder med at vinde opmærksomhed, sympati og markedsandele.
Vi er specialister i at levere content & inbound marketing, kommunikationsstrategier, kernefortællinger samt pressearbejde til B2B- og finansvirksomheder. Desuden udvikler vi velfunderede strategier og kampagner til stat, forsyning og kommuner.
Publico som arbejdsplads: Vi er stolte af at have fem Publico-medarbejdere, der har passeret deres 10-års jubilæum og to mere, der runder 10-års milepælen i de kommende år. Vi tror på langvarige, professionelle venskaber og på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vores kultur og holdånd er formentlig vores stærkeste konkurrenceparameter.
Hos Publico får du 25 af branchens dygtigste kommunikationsprofiler som dine søde kolleger. Vi er i gang med at udvikle og skalere vores organisation til at kunne rumme 35-40 medarbejdere, der trives og har det sjovt, mens de bliver dygtigere.
Videoer fra bureau-konference i London 2018