Stærke sager
Category / Ledelse
5 P’er, der kan give din virksomhed klarsyn i krisetågen
To CBS-forskere har formuleret fem strategiske spørgsmål, der kan hjælpe virksomheder med at planlægge deres comeback efter corona-pandemien. Læs mit executive summary her.
Chris Zook (Bain & co.) om “Repeatability”
Purpose: Morten Münster nailer den igen
Jeg har længe været irriteret over diskursen om Purpose og Mening i arbejdslivet. Selvfølgelig skal det give mening at gå på arbejde, men for de fleste af os kommer det aldrig til at give mening på Simon Sinek eller Morten Albæk-måden. Snarere på gode-kolleger-sjove-opgaver-og-fri-til-tiden måden.
Jeg har i nogen haft lyst til at skrive et indlæg om, hvorfor Purpose-diskursen – eller i hvert fald ideen om, at enhver virksomhed skal have et samfundsmæssigt formål for at få medarbejderne til at møde ind – i min optik været forfejlet. Men jeg har ikke fået skrevet indlægget eller overhovedet tænkt tanken til ende. Det har Morten Münster nu gjort – langt mere velskrevet og gennemarbejdet, end jeg ville have fået gjort. Tak for det, Morten.
Læs Mortens veloplagte artikel her
Jeg er fx fan af hans “Silver Circle”. 🙂
Sommerlæsning for kommunikationstyper
Mine anbefalinger til sommerlæsning for kommunikationstyper er et mix af kommunikation og business. Af nyere værker og lidt ældre klassikere.
Tip 1: Virksomhedens omdømme
“Virksomhedens omdømme – med PR-specialisten på arbejde” af Kresten Schultz-Jørgensen er efter min mening en af de bedste danske grundbøger i strategisk kommunikation. Så hvis du er ny i kommunikationsfaget eller blot har lyst til at få en lidt mere teoretisk overbygning på dit taktiske kommunikationsarbejde, så er Krestens bog et oplagt valg. Det er ikke blot en teoribog, men en bog, der inviterer læseren ind i en spændstig vekslen mellem praksis og teori. Forfatteren krydrer teorien og modellerne med masser af case-eksempler fra virkeligheden. Foruden de klassiske discipliner som kommunikationsstrategi og branding kommer bogen blandt andet omkring nichediscipliner som issues management, krisehåndtering og public affairs. Kresten Schultz-Jørgensen har høje ambitioner på kommunikationsfagets vegne, og det afspejler bogen også. Så hvis du har mod på 278 tætskrevne sider om dit fag, så vil jeg påstå, at du bliver en dygtigere kommunikationsarbejder af at læse “Virksomhedens omdømme.”
NB: “PR-specialisten” er i forfatterens terminologi lig med “kommunikationsarbejder”. Han bruger nemlig samme, brede forståelse af public relations, som jeg selv har skrevet lidt om her.
Tip 2: Jytte fra marketing …
“Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” af Morten Münster med undertitlen “Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden” er det bedste aktuelle bud på en kommunikations-bestseller i Danmark. Bogen er i øvrigt nu på vej til udlandet. Man skal have levet under en sten i de seneste år for ikke at være stødt på Morten Münsters veloplagte og morsomme indføring i adfærdsdesign. Bogen giver en underholdende indføring i en 4-trins-metode til at arbejde med adfærdsdesign (eller “nudging”) i praksis:
1. Definér den ønskede adfærd
2. Lav en barriereanalyse
3. Design din løsning
4. Test din løsning
Du har sikkert læst bogen, eller også må du have taget et aktivt fravalg om ikke at læse den. Du kan i hvert fald ikke have undgået den. Jeg har selv hørt bogen som lydbog på Mofibo, hvilket bestemt også kan anbefales (kunne dog have været fedt, hvis Morten Münster selv havde indlæst den). Hvis du hører lydbogen, vil du sikkert – som jeg – sætte pris på også at have bogen på kontoret, så du slå op i den, når du skal bruge tilgangen i praksis. For det kommer du til. Læs eller hør nu bare “Jytte”.
Giver aktieanalyse overhovedet nogen værdi, eller kunne du lige så godt lytte til en astrolog? Millionærklubben debatterer spørgsmålet med Morten Münster.
Slået op af Millionærklubben i Onsdag den 27. juni 2018
PS: Jeg kan i øvrigt anbefale at se eller lytte til Mortens gæsteoptræden i Millionærklubben (se ovenfor), hvor han ydmyger hele standen af aktieeksperter ved at uddybe pointerne fra sin Børsen-blogpost: “Aktieinvestering er ren og skær astrologi”. Det er både underholdende og tankevækkende (læs: sælg dine enkeltaktier, og køb indeksfonde!)
Tip 3: “Pseudoarbejde”
“Pseudoarbejde” af antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen er ikke kun relevant for kommunikationstyper. Forhåbentlig ikke.
Bogen rejser en uhyggeligt relevant debat om det vidensarbejde, de fleste af os fylder tiden ud med. Jeg håber, at bogen og budskabet får så stor udbredelse som muligt, så det bliver muligt at gøre anskrig, når man spotter en pseudo-opgave, en pseudo-proces, en pseudo-strategi, et pseudo-møde eller sågar et pseudo-job. Og vi, der er konsulenter, bør gå forrest i denne udrensning af spildt arbejde, så vi dermed kan medvirke til at bruge vores tid og kundernes penge klogere. Jeg har hørt bogen på Mofibo, hvor det er forfatterne selv, der læser op. Underholdende og tankevækkende sommerlæsning. Se indslag i Deadline herunder.
Ny bestyrelse i Publico skal styrke væksten
Jeg har foretaget en rokade i bestyrelsen for Publico med virkning fra 1. januar 2018. Anders Trillingsgaard og Peter Kennebo, der begge har leveret en stor indsats for Publico igennem mere end 10 år, udtræder af bestyrelsen. Til gengæld stempler Martin Christiansen, Henrik Jensen og Liv Soelberg Andersen ind som nye medlemmer, hvorved bestyrelsen udvides med én person.
Årsagen til bestyrelsesrokaden er først og fremmest, at vi har brug for nye kompetencer til at hjælpe med at realisere vores ambitioner om at udvikle Publico til at blive en (endnu mere) professionel og profitabel (kommunikations-)konsulentvirksomhed – med 30 medarbejdere. Når man skal gå fra at være 15-18 medarbejdere, som vi er p.t., til at være 30, kræver det nogle andre værktøjer mht. ledelse, strategi, organisering, HR samt økonomi- og tidsstyring end de værktøjer, der bragt os derhen, hvor vi er nu.
Derfor er jeg både stolt over og glad for at kunne byde velkommen i bestyrelsen til to stærke, eksterne kapaciteter og en intern kapacitet i skikkelse af Publicos udviklingschef.
- Martin Christiansen er kommunikationschef i Rambøll Management, hvor han har været siden 2010, da Attractor blev købt af Rambøll. I 2007-2010 var Martin kommunikations-medarbejder i Attractor.
- Henrik Jensen er p.t. i gang med slutspurten af en erhvervs-phd om forretningsmodel-innovation i mediebranchen. Henrik har en fortid som mediebureau-direktør, bl.a. som nordisk CEO for Aegis. Endelig er Henrik også manden bag denne spændende rapport om bureauers forretningsmodeller.
- Liv S. Andersen: Udviklingschef, kommunikationsrådgiver, god kollega, ledelsteam-medlem og nu også medarbejder-repræsentant i bestyrelsen.
Morten Ballisager og Jonas Juul Jeppesen fortsætter i bestyrelsen, der altså hermed udvides med ét medlem. Jonas er fortsat formand.
Jeg glæder mig helt vildt til at sætte turbo på Publicos forretningsmæssige udvikling sammen med PR-branchens måske stærkeste bestyrelse. 🙂
PS: Jeg skylder i øvrigt en kæmpe tak til Peter Kennebo og Anders Trillingsgaard, der har bidraget til Publicos udvikling – siden henholdsvis 2001 for Peters vedkommende (!) og siden 2007 for Anders’ vedkommende.
Peter Kennebo er jo medstifter af virksomheden, som han i 2001 tog initiativ til at etablere sammen med mig. Peter er reelt årsagen til, at jeg endte med at blive selvstændig i stedet for at sidde på et fugtigt kælderværelse og se gamle afsnit af Felicity. Tak for det, Peter!
Hvorfor eksisterer din virksomhed?
Alle virksomheder har en skarp fortælling som fast holdepunkt i deres kommunikation. En fortælling, der på 30 sekunder beskriver virksomhedens formål. Og I har selvfølgelig jeres på skrift og rygrad. Nej? Så læs med her.
Kender du det? Du er på et seminar, og nu er der pause. Som du har munden fuld af kanapé, møder du en frisk fyr, der er glad for at netværke. ”Nå,” siger han og ser ned på dit skilt med navn og firma. ”Hvad bidrager jeres virksomhed så med?” Du prøver at vinde tid ved at tørre dig om munden. Men han venter tålmodigt.
Det er nu, du giver ham en fortælling, der på 30 sekunder gør det krystalklart, hvorfor jeres virksomhed eksisterer. Og når han efterfølgende går hjem og trawler gennem jeres website, blogposts og indlæg på de sociale medier, vil han se din fortælling folde sig elegant ud i et utal af variationer.
Summen af virksomheden
Alle virksomheder har en fortælling, som er kernen i deres virke. Det er bare ikke alle virksomheder, der er klar over det og systematisk arbejder med deres kernefortælling. Det er en skam.
Kort fortalt er kernefortællingen en tekst, der samler virksomhedens essens. Det vil sige summen af organisationens historie, kultur og viden. Men en kernefortælling er mere end bare en historie. Det er virksomhedens ankersted, der skal sikre, at der er bund og troværdighed i kommunikationen.
Du kan læse mere om, hvad en kernefortælling er her.
I bestsellerforfatteren Simon Seniks Golden Circle repræsenterer kernefortællingen hans ’why’. Det vil sige:
- hvorfor virksomheden er sat i verden,
- hvorfor man tror på den,
- hvorfor omverdenen bør interessere sig for den.
Begynd med at spørge
Heldigvis skal du ikke opfinde kernefortællingen ud af det blå. Det handler om at finde ind til grundstenen i virksomheden og sætte ord på, hvorfor I er sat i verden, og hvordan I adskiller jer fra konkurrenterne.
Et godt sted at starte er ved at stille kolleger, kunder og samarbejdspartnere en række spørgsmål om deres syn på virksomheden. Hvordan du derfra når frem til en god kernefortælling, kunne der skrives bøger om – så det har vi gjort.
Sådan skriver du din kernefortælling
Vil du have flere gode fif til, hvordan du griber kernefortællingen an? Publico har forfattet en e-bog, der hjælper dig godt i gang. Den er gratis, og du henter den her.
En moderne årsrapport er ikke bare tørre tal
Der er mange gode grunde til at give virksomhedens årsrapport en makeover, så det ikke kun er CFO’en, der jubler over den. Investeringen i en årsrapport har sin berettigelse, når rapporten bliver en strategisk kommunikationskanal, som har en holdbarhed, der rækker ud over regnskabet.
e-Boks A/S tænker ud af boksen og giver kunderne indsigt og taletid i vedkommende journalistiske tekster. Årsrapporten for 2016 har netop forladt trykken.
Er din virksomheds årsrapport en af dem, der ender som fyld på modtagernes reol uden at blive læst? Så kan I måske sætte lighedstegn mellem jeres årsrapport og et af følgende punkter:
- Tal og tabeller er i fokus – det er jo dem, vi vil formidle i rapporten.
- Stilen er corporate, og tonen er formel – vi skal jo fremstå som nogen, der laver serious business.
- Vores CEO smiler i lederen, men ellers har vi ikke afsendere på teksterne – det bliver en alt for blandet pose bolsjer med alle dem, vi taler med.
e-Boks A/S kan ikke sætte flueben på listen. Virksomheden går mere moderne veje og lykkes med at skabe en årsrapport, der er væsentlig og har gemmeværdi for modtagerne. I Publico har vi hjulpet e-Boks med at lave årsrapporten for 2016. Den er udkommet i både en trykt og en digital udgave.
Den digitale version af e-Boks’ årsrapport indledes med nedenstående video:
Sådan skruer I en god årsrapport sammen
Selv om en årsrapport i sit udgangspunkt handler om et overstået regnskabsår, bruger e-Boks gennemarbejdede journalistiske artikler til at kigge fremad. På 29 sider beskriver kunder og samarbejdspartnere deres forventninger til e-Boks, og medarbejdere sætter ord på, hvordan forretningen udvikles med udgangspunkt i kundernes behov. Nye løsninger præsenteres. Ingen ser tilbage, alle kigger ind i det nye år, og årene der kommer. Det giver indholdet en værdi og relevans, som rækker ud over det aktuelle regnskab.
e-Boks sætter ansigt på alle, der har en stemme i årsrapporten. Det gør ikke alene artiklerne mere vedkommende. Et ansigt på medarbejderne viser, hvem der tegner det pågældende område i virksomheden, og får årsrapporten til at afspejle sin afsender.
Selv om indholdet er seriøst, er henvendelsesformen i en årsrapport en væsentlig faktor. Artiklerne i en god årsrapport skal matche virksomhedens sprog og måde at kommunikere på. Men veloplagte formuleringer og appelformer kan gøre alting lidt mere spiseligt. e-Boks serverer en veldisponeret årsrapport, hvor grafik, faktabokse og løsrevne tekstelementer giver en varieret læseoplevelse.
Lav et fedt digitalt uddrag af årsrapport
Hvor den trykte årsrapport er et oplagt produkt til nuværende og potentielle kunder og jeres samarbejdspartnere, kan I med en digital version af jeres årsrapport nå en målgruppe, som I måske ikke kender i forvejen. Den digitale årsrapport egner sig nemlig til deling på de sociale medier.
Når I går digitalt med årsrapporten, bør I ikke spise læserne af med en pdf-version af den trykte rapport. Brug i stedet de ekstra ressourcer, det kræver at skrue en digital version af årsrapporten sammen. Så har I pludselig et visitkort, der fænger modtageren og vækker interesse for jeres virksomhed.
e-Boks A/S har suppleret sin trykte årsrapport med en digital årsrapport i form af en levende multimediefortælling (udarbejdet af Publico), som opsummerer årsrapportens hovedpunkter i video, billeder og interaktive grafikker. Det er sådan, man overfører print til web.
Google belønner fejlfindere – KMD politianmelder
Min gode kollega Thomas Mandrup undrer sig i et indlæg på LinkedIn over KMD’s krisehåndtering af egne software-fejl. Strategien er tilsyneladende den modsatte af Googles. Læs Thomas’ indlæg herunder.
———————————————————————————————————
Hvis du er en dygtig it-specialist og finder en fejl i Googles Android- eller Chrome-systemer, er der en pæn chance for, at du bliver belønnet med en kontant bonus. Sidste år udbetalte Google ikke mindre end 3 millioner dollars i alt til engagerede it-folk, som faldt over sikkerhedsbrister i Google-produceret software.
Googles Vulnerability Reward Program – i folkemunde også kendt som the bug bounty program – inspirerer entusiastiske fejlfindere til at bruge deres tid og evner på at lave ekstra tests af den software, som kommer på markedet. Google erkender blankt, at det meste software, der kommer ud, ikke er fejlfrit. Og når de vælger at belønne programmører, som finder fejl, er det fordi, at disse superbrugere hjælper til med at gøre Googles applikationer sikrere at bruge for alle. Derfor har man valgt at gøre ”hackerne” til en fast del af software-testberedskabet.
“We created our Vulnerability Rewards Program in 2010 because researchers should be rewarded for protecting our users. Their discoveries help keep our users, and the internet at large, as safe as possible. “
Hvis du er blandt de allermest aktive nørder, der hacker løs på Googles systemer for at finde fejl, kan du endda erobre en plads på Googles Hall of fame. Listen føres p.t. af Tomasz Bojarski fra Polen, som bl.a. blev tildelt en dusør for at påvise en fejl på Googles eventside events.google.com
Hvorfor skyde meddeleren?
I dag kunne branchemediet ITWatch fortælle, hvordan en dansk familiefar er blevet politianmeldt for hacking, fordi han har påvist centrale sikkerhedsbrister i KMD’s løsning til danske kommuners pladsanvisning. Manden, som til daglig arbejder i en it-virksomhed, er på barsel, og han søgte efter en institutionsplads til sin søn. I den forbindelse faldt han over fejlen i det KMD-producerede system, som gjorde det muligt at lave udtræk af tilfældige personers navne og CPR-numre.
Han dokumenterede, hvordan man ved hjælp af et enkelt script kan trække oplysningerne ud. Og i stedet for at bruge sin viden til skade for nogen, informerede han kommunen om bristen. Kommunen tog sagen videre til KMD, som altså kvitterede med en politianmeldelse for hacking.
Man må undre sig over, hvad rationalet bag KMD’s håndtering er. Måske kan de juridisk set få ret i, at familiefaren har brudt loven. Men det virker som en meget kortsigtet krisehåndteringsstrategi at tørre ansvaret af på den person, som har gjort dem en kæmpe tjeneste ved at påvise en fejl. Dermed har de undgået, at andre – potentielt med langt værre hensigter – kan udnytte sikkerhedsbristen.
Forkert håndtering kan blive værre end fejlen
Alle virksomheder kan begå fejl. Det sker hele tiden. Og når fejl opdages, er det nødvendigt at vise handlekraft. Men handlekraft bør ikke bestå i at skyde den meddeler ned, som er så venlig at gøre opmærksom på problemet. Sig i stedet tak! Send jeres meddeler en dusør eller 12 flasker rødvin. Anerkend jeres fejl og ret den. Beklag over for jeres kunder. Og kommunikér om, hvad I vil gøre for at undgå gentagelser fremadrettet.
Når organisationers møgsager bliver til imagekriser, er det sjældent på grund af de oprindelige fejl. Langt oftere udvikler krisen sig på grund af virksomhedens manglende evne til at håndtere den.
I dette tilfælde kan KMD’s aggressive fremfærd og forsøget på at forskyde ansvaret give langt flere ridser i lakken end nogen brist i et pladsanvisningssystem.
Ny seniorprofil til Publico
Thomas Mandrup er per 1. november ansat som ny seniorrådgiver i Publico. Han kommer med solid bureauerfaring og stærke kompetencer inden for strategisk rådgivning og salg.
Efter knap fire år i PR-bureauet Mannov – senest som direktør for bureauets Aarhus-afdeling – er Thomas Mandrup skiftet til en stilling som seniorrådgiver i Publico. I sin nye rolle vil han rådgive videnstunge organisationer om blandt andet kommunikationsstrategi, presse- og krisehåndtering, kampagner og strategisk brug af content marketing.
Bureau-sværvægter med bred erfaring
43-årige Thomas Mandrup er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet i 2001. Ud over Mannov har han erfaring fra blandt andet Pressalit A/S, hvor han har været kommunikationschef igennem syv år. Nu ser han frem til at bidrage til Publicos fortsatte vækst.
– Jeg har stor respekt for det, som teamet hos Publico har bygget op. I mine øjne repræsenterer Publico en moderne og dynamisk tilgang til kommunikation, og jeg glæder mig til at blive en del af bureauet, siger Thomas Mandrup.
Medvind på havnefronten
Publico oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel fra både eksisterende og nye kunder. I 2015/16 voksede omsætningen med over 40 procent, og tidligere i år flyttede bureauet til nye og større lokaler på Aarhus havn.
– Vi oplever stærk medvind i øjeblikket. Vi har hævet ambitionsniveauet og igangsat en ambitiøs vækstplan, der indebærer et mål om blive 20 konsulenter, der omsætter for 20 mio. kr. i 2020. Derfor er det en fornøjelse at invitere Thomas Mandrup med ombord. Han er en knivskarp og samtidig meget sympatisk kommunikationsmand med flair for både strategi og håndværk, siger Uffe Lyngaae, direktør i Publico.