Hvad skal man egentlig med et PR-bureau i 2017?

Der er mange gode grunde til at fravælge et PR-bureau i 2017 og i stedet bruge pengene på Adwords. Eller skumfiduser.

For det første kan man da for pokker selv skrive og udsende sine pressemeddelelser. Ordret citat fra Publico-kunde: “Vi er 900 medarbejdere. Der må sgu’ da være en, der kan skrive”.

For det andet minder medieomtale i landsdækkende erhvervsmedier (klassisk kongedisciplin for PR-bureauer) efterhånden lidt om en sivende prut ved glemslens hav. Hvis artiklen ligger bag en betalingsmur og derfor ikke ranker i Google, er den glemt i morgen.

For det tredje kan web- eller reklamebureauet da ligeså godt producere virksomhedens content, når nu de i forvejen administrerer online marketing-budgettet. De har alligevel bedre styr på alt det der digitale. Content, native, inbound, influencer, automation og så videre.

Content i kommunikations-mixet
Der er årsager nok til at droppe dit PR-bureau – og til at stoppe med at læse denne tekst for den sags skyld. De kattefotos liker jo ikke sig selv.

Hvis du alligevel hænger på og læser med, vil jeg indvie dig i, hvorfor jeg mener, PR-bureauer som Publico har potentiale til at gøre en større forskel for deres kunders forretning end nogensinde. Det skyldes ikke, at vi skriver kioskbasker-pressemeddelelser, eller at vi har gået på Journalisthøjskolen med erhvervsjournalisterne fra Børsen og Berlingske. Det spiller i bedste fald en marginal rolle for vores kunders forretning. Nej, det handler om den stadig mere strategisk vigtige rolle, som content spiller i moderne virksomheders kommunikationsmix.

Fra forståelse til konkurrencekraft
Kampen om opmærksomhed er hårdere end nogensinde. Det gælder i Google, det gælder ved hæve-/sænke-bordene i danske virksomheder. Det gælder på farten og potten, hvor en stor mængde content bliver konsumeret via den allestedsnærværende smartphone. Det betyder, at de virksomheder, som forstår deres kunder, leads, brugere, forhandlere, medlemmer, ekskærester og andre interessenter bedre, opnår større konkurrencekraft. Især hvis den overlegne forståelse omsættes til relevant content, som tilbydes til interessenterne på de rette platforme, i de rette formater, på de rette tidspunkter og i et software-baseret system, som genererer leads til sælgerne. Og er det egentlig piece of cake eller hvad? Nej, det er ikke. Faktisk slet ikke.

Personas, produktion og publicering
Hvis man vil skabe forretningsmæssig gennemslagskraft og succes med sit content, kræver det en række kompetencer og et sæt veltrænede produktions-muskler, som de dygtigste PR-bureauer har listet foran og udviklet. Der skal laves research, interviews og personas. Der skal udvikles content-strategier, conversation calendars og SoMe-distributionsplaner. Der skal produceres og publiceres en shitload af content-flows, som er tilpasset de forskellige stadier i kunderejsen. Og det hele skal – hvis det rigtig skal spille – sættes op og administreres via en marketing automation-platform som fx HubSpot.

Blev du lige helt forpustet over at læse ovenstående afsnit? Det gjorde jeg ærlig talt også selv. Men fordi kernen i ovenstående proces er at forstå målgrupper og at producere content, der kilder velvalgte sweet spots hos disse målgrupper, bliver jeg helt glad, næsten lidt selvfed, over at drive et bureau, der positionerer sig i PR-kategorien, men med lange fingre nede i dåsen med digital marketing.

Marketing + PR = Publico
I Publico ønsker vi nemlig både at hjælpe virksomheder med at øge deres indtægter ved at understøtte salg (marketing) og at bidrage til at sikre deres omdømme og licens to operate (public relations) på den lange bane. Det undrer mig, at der ikke er flere danske PR-bureauer, der har valgt at fokusere på det strategisk forankrede content- og inbound marketing-arbejde. Marketing og public relations er jo begge strategiske kommunikationsdiscipliner, der kan – hvis de tænkes og udføres rigtigt – skabe værdi og understøtte forretningsmål.

Den røde tråd er intakt
Jamen, har I hos Publico ikke sat jer mellem to stole ved at forsøge at være halvgode til flere ting? kunne man spørge. Nej, det har vi ikke, ville jeg så svare. Den røde tråd i alt vores arbejde er at forstå virksomheders mål, at forstå deres målgrupper, at sætte kurs for kommunikation, at finde ind til kernehistorien og at eksekvere kreativt som bare pokker. Det gælder, uanset om vi arbejder med informationskampagner, presseindsatser, kommunikations- eller content-strategier. At vi så har sat os ind i inbound marketing-metodikken og er blevet HubSpot-certificeret bureau, handler om, at vi har tilegnet os et værktøj, som kan hjælpe os med skabe endnu større forretningsmæssig værdi for vores kunder. Nu og her. Eller lidt længere nede ad vejen.

Husk at komme til Internet Week Denmark i april

Publico er som sædvanlig PR-partner ved Internet Week Denmark i 2017. Festivalen foregår 19.-23. april i Aarhus, og byder på mere end 100 events for både professionelle nørder og andre interesserede.

Ud over at vi i Publico varetager al pressearbejdet ifm. internet-festivalen, så er vi også selv værter for en ret cool event: Vi har nemlig fornøjelsen af at kunne præsentere verdens førende inbound marketing-autoritet i form af en keynote speaker fra HubSpot, der 21. april gæster rådhuset, hvor der er plads til +200 tilhørere. Men der skal nok blive fuldt hus. Emnet er persona-drevet content.

Læs mere om eventen, og tilmeld dig her.

5 grunde til, at B2B bør interessere sig for inbound

Min dygtige kollega, Thomas Mandrup, der er seniorrådgiver i Publico, har skrevet en glimrende artikel, hvor han skitserer fem gode grunde til, at B2B-virksomheder bør interessere sig for inbound marketing – blandt andet giver det flere leads, skarpere eksekvering og bedre målbarhed.

Artiklen er Publiceret på LinkedIn, men du får lige overskrifterne på de fem gode grunde her:

  • Inbound marketing sætter distributionen af dit gode content i system
  • Inbound giver flere og varmere leads
  • Inbound binder kommunikation, marketing og salg sammen og skaber et nyt mind-set
  • Inbound tvinger os til at forstå vores kunde til bunds og eksekvere skarpt i alle kommunikationsaktiviteter
  • Inbound tilfører målbarhed

Læs hele artiklen her

Vil du vide mere om principperne i inbound marketing? Så læs Publicos introduktion til inbound marketing her.
Se også denne gennemgang af
en række effektive værktøjer, der hjælper dig med at komme i gang med at sætte marketing i system og generere leads. Eller hent e-bogen om måling af brand-awareness, loyalitet og lead-generering.

SMART Goals – sådan sætter du smarte mål

Du ved det sikkert godt. Altså hvorfor det er så vigtigt at måle din content marketing-indsats. Men ved du også, hvordan du griber det an?

I Publico er vi varme fortalere for at sætte SMART-mål. SMART-mål sikrer, at dine marketingmål rent faktisk er målbare, og at du kan bruge dem til at justere og prioritere dine indsatser.

Som du nok har regnet ud, er SMART et akronym, som jeg folder ud om et øjeblik. Men SMART-mål er også smarte. De sætter nemlig system I dine mål og måling.

Der er ikke helt konsensus omkring, hvad akronymet egentlig står for. I Publico arbejder vi efter George T. Dorans originale model fra 1981. Ifølge den, skal et SMART-mål være:

Derved bliver de til troværdige og naturlige milepæle, som styrer din content-indsats i den rigtige retning. Samtidig gør SMART-målene det muligt at vurdere indsatsens succes.

Specifikt

Når du sætter dig mål for indsatsen, er det vigtigt at beskrive kortfattet og præcist, hvad du ønsker at opnå og hvorfor. Forestil dig, at du sidder på et statusmøde og får 90 sekunder til at forklare, hvad marketingafdelingen vil opnå med næste års budget. ”Mere aktiv markedsføring” eller ”større kendskab” er ikke specifikke mål, der overbeviser ledelsen om, at content-indsatsen er pengene værd – så hvilke specifikke mål, kan du stille dem i udsigt? Hvor mange flere besøgende vil du for eksempel trække ind på websitet? Hvor mange skal blive til gode, varme leads? Og hvor mange leads skal konverteres til kunder?      

Målbart

Husk, at sætte tal på dine mål. Mange virksomheder vil gerne have flere besøgende på websitet, men det er langt mere konkret at gå efter for eksempel 30 procent flere unikke besøgende på websitet. Ved at sætte tal på, kan du løbende følge med i, om du er godt på vej mod målet – og dermed har du mulighed for at justere indsatsen, hvis dine tiltag ikke bringer dig tættere på målet.
 

Ansvarsfordelt

Det er vigtigt at afgøre, hvem der har ansvaret for opgaven, så den ikke falder ned mellem flere stole. Èn skal have teten, men kan naturligvis godt uddelegere til andre skriveborde. Det er selvfølgelig vigtigt, at den person, der får ansvarshatten, også tror på og er motiveret for at nå målet. Idéen er naturligvis ikke at have en person at skyde på, hvis målet ikke bliver nået, men snarere at sikre, at der rent faktisk bliver fulgt op på målet, og at indsatsen løbende bliver justeret.

Realistisk

Vær ærlig over for jer selv om, hvad der realistisk at opnå inden for de givne rammer. Ingen gider løbe efter et mål, de ikke tror på, de kan nå. Det vil bestemt ikke sige, at målene skal være lette – for det er heller ikke motiverende. Sæt dig for at finde frem til nogle mål, der udfordrer jer, men er opnåelige.

Tidsafgrænset

Sæt en deadline. Hvornår skal dit mål være nået? For at blive i førstnævnte eksempel kan du for eksempel sætte som mål at nå 30 procent flere unikke besøgende på websitet per 1. september 2017. En tidsramme er med til at holde fokus på målet. En idé er også at sætte løbende deadlines for, hvornår du skal følge op på dit mål, så du løbende kan justere indsatsen, hvis I ikke er på rette vej.
Og bare lige for at tage brodden af. Nej, det er ikke sikkert, at du når alle dine mål inden for din tidsramme. Men så har du mulighed for at evaluere indsatsen og vurdere, hvorfor du ramte ved siden af. Var du for ambitiøs? Var der særlige forhindringer, du ikke havde taget højde for? Var dit content ikke så interessant som forventet? Brugte du tiden på de forkerte kanaler? Etcetera, etcetera. Når du ved, hvorfor målet ikke blev nået, har du mulighed for at justere og prioritere din content-indsats, så du bruger dine kræfter der, hvor de giver mest værdi.

Klar til at sætte smarte mål?

Her kan du hente en skabelon, der gør det nemmere at holde styr på marketing-målene: Hent skabelon til SMART-mål

Sådan måler du Return on Facebook-Likes

Vi marketingtyper har tit svært ved at dokumentere ROI på vores indsatser på sociale medier. Her er en nem måde at kvantificere værdien af et opsamle likes til din virksomheds Facebook-side.

 

Du skal bruge:

  1. En målemetode
    Hvad er dit mål med at rekruttere likere? Handler det om at øge salg, påvirke adfærd eller opnå noget helt tredje?
    Din målemetode skal fokusere på en målbar adfærd. I nogle tilfælde, fx e-handel, giver målemetoden lidt sig selv, i andre tilfælde, fx brand awareness, har du brug for at gøre en lidt større indsats; fx afvikle en survey.
  2. En rekrutteringsmode
    Du er nødt til at bede folk om at like din virksomheds side. En (simpel) metode kan være at høste mail-adresser på folk i din målgruppe.

Derefter skal du gøre følgende:

  1. Høst likes
    Inviter halvdelen af din stikprøve-målgruppe til at like din virksomheds Facebook-side (fx via e-mail marketing). Denne gruppe bliver udsat for “behandlingen”. Den anden halvdel af din stikprøve-målgruppe er din “kontrol-gruppe”.
  2. Bekræft dine antagelser
    Tjek, om behandlings-gruppen har accepteret invitationen til at like jeres Facebook-side. Du kan estimere succesen ved at se på sidens følger-vækst umiddelbart efter distribution af invitationen.
  3. Annoncér
    Kør noget annoncering på Facebook for at eksponere dine nye følgere til dine marketing-budskaber. Det gør du ganske enkelt ved at booste (sponsorere) content-posts.
  4. Tjek responsen
    Mål på den adfærd, du definerede ifm. din målemetode. Hvis det fx er salg: Hvis det gennemsnitlige forretningsomfang hos deltagerne i behandlingsgruppen er højere end i kontrolgruppen, ja så er forskellen jo lig med værdien af et like. Der vil naturligvis være noget “støj” i resultaterne. Det kan være, du misser de køb, som foretages af personer, der checker ud af webshoppen med en anden mail-adresse end den, du har dem registreret under. Du kan øge præcisionen ved at øge stikprøve-størrelsen samt ved at holde din mailingliste så opdateret som muligt.Sæt i gang.

PS: Denne artikel er skrevet med inspiration fra denne Harvard Business Review-artikel. Så selvom din tillid til mig måske kan ligge på et lille sted, så tænker jeg, du godt kan have tillid til HBR. 🙂

Hvad er værdien af et like?

“What’s the Value of a Like?” lyder overskriften på en interessant artikel i det aktuelle nummer (marts-april 2017) af Harvard Business Review. Og forskernes svar er noget i retning af “meget lille, med mindre du smider annoncekroner efter det.”

Disclaimer: Dette er en opsummerende oversættelse af HBR-artiklen “What’s the Value of a Like?”. Så kan du jo selv vurdere, om du foretrækker originalen eller mit summary her.

Virksomheder over hele verden bruger fantasilioner af dollars på at gøre sig lækre nok til at høste likes på sociale medier. Men er det egentlig pengene værd?

80 pct. af USA’s Fortune 500-virksomheder har en aktiv Facebook-side, hvor de publicerer en lind strøm af content i form af artikler, fotos, videoer, infografikker og-jeg-skal-komme-efter-dig-med-formater. Marketing legitimerer ofte de store investeringer i content til sociale medier med, at tiltrækningen af følgere, venner og likes øger virksomhedens eksponering i målgruppen og dermed også salget. Eller noget. Ud fra denne logik, beskriver HBR-artiklen, vil følgere, venner og fans bruge flere penge hos et brand, end de ellers ville have gjort, samtidig med at deres SoMe-venner (og deres venner) også begynder at handle hos virksomheden.

Logisk fejlslutning, at likes = omsætning
Mange brands har gjort den erfaring, at kunder, som interagerer med dem på sociale medier, rent faktisk bruger flere penge hos virksomheden. HBR-artiklen nævner fx et studie, der viste, at personer, som har liket Starbucks’ Facebook-side, eller som blot har venner, der har liket siden, brugte 8 pct. mere hos Starbucks og besøgte kaffekæden 11 pct. mere. Men artiklen påpeger, at studiet lider af en stor fed logisk fejlslutning; den sammenblander årsag og konsekvens. Det er naturligvis muligt, at det at få mennesker til at følge eller like får dem til at købe mere. Men det er også muligt, at der er den indbyggede bias, at mennesker, som i forvejen er positivt stemt over for et brand, er mere tilbøjelige til at følge eller like – og heri ligger måske årsagen til deres positive købsadfærd.

I 23 eksperimenter udført i løbet af de seneste fire år med mere end 18.000 forsøgsdeltagere har HBR-artiklens forfattere udført A/B-testing for at undersøge, hvad følgere/venner ville have gjort, hvis de ikke havde fulgt/liket et bestemt brand. Det er trods alt ikke uvæsentligt at vide for alle de tusindevis af virksomheder, der hælder enorme marketingbudgetter ned i Mark Zuckerbergs (eller LinkedIns) pengetank ud fra den antagelse, at likes giver omsætning.

Og forskernes konklusion er klar: Sociale medier virker ikke på den måde, som mange marketingmennesker antager. At “Synes godt om” en virksomhedsside påvirker ikke kunders købsadfærd – eller deres venners og venners venners købsadfærd for den sags skyld. Men det kan have en væsentlig positiv effekt at producere branded content og distribuere dette via sociale medier. Eftersom SoMe-sider er hubs for loyale kunder og fans, så kan virksomheder indsamle værdifuld viden om denne væsentlige målgruppe. En viden, der kan bruges til at udvikle mere effektive SoMe-strategier.

Testning af like-effekten
Basale psykologiske principper giver gode grunde til at antage, at når man “synes godt om” en virksomheds Facebook- eller LinkedIn-side, så er man også mere tilbøjelig til at købe noget af den virksomhed. Mennesker oplever “kognitiv dissonans“, når deres handlinger konflikter med deres værdier. Ergo skulle man tro, at likere er mere sandsynlige kunder end ikke-likere. Men forskernes resultater tyder på noget andet.

I en undersøgelse foretaget af Harvard Business School-forskere inviterede man halvdelen af forsøgsdeltagerne til at like et nyt kosmetik-brand på Facebook – hvilket de fleste gjorde. Den anden halvdel af forsøgsdeltagerne modtog ikke invitationen. Samtlige deltagere fik herefter rabatkuponer til gratis samples fra kosmetik-brandet. Det viste sig, at begge grupper af forsøgsdeltagere var nøjagtig lige tilbøjelige til at indløse deres kuponer til gratis samples – uanset om de havde fået invitationen til at like Facebook-siden eller ej. Dette resultat viser, at der ikke er nogen direkte årsagssammenhæng mellem likes på Facebook/LinkedIn og købsadfærd.

I en anden gruppe studier undersøgte Harvard-forskerne, om likes på SoMe havde indflydelse på likernes online-venner og -connections. Ud fra en klassisk marketing-logik vil man jo forvente, at word-of-mouth anbefaling (i form af likes, posts, shares og kommentarer) til venner og netværk vil øge salget. Men værdien af anbefalinger er måske lavere på sociale af en række forskellige årsager.

For det første garanterer “Synes godt om” ikke eksponering over for hverken venner/følgere eller deres venner/connections – det gælder på Facebook, LinkedIn, Twitter og på Instagram. Facebooks algoritme styrer suverænt, hvad du får vist i dit feed, og selvom du har givet Publico et like, så er sandsynligheden for, at du ser vores ikke-sponsorerede opslag, meget lav. For det andet er der tilsyneladende mange Facebook-brugere, der liker virksomhedssider for at få rabatter eller andre fordele, snarere end fordi de oprigtigt kan lide virksomheden.

Harvard-forskerne har også undersøgt værdien af anbefaling på sociale medier og konkluderet, at købsadfærden hos dine venner og connections er upåvirket af, om du har liket Publicos company page.

Men den gode nyhed er, at der findes en metode til at konvertere likes til ønsket adfærd, og den metode hedder … wait for it … reklame. Facebook sælger hvert år annoncer (inkl. sponsorering) for 22 mia. USD. Det skyldes blandt andet, at virksomheder ønsker at kompensere for Facebook-algoritmens modvilje mod rent faktisk at vise content til følgerne. Så selvom marketing-udviklingen i det seneste årti, dokumenteret i tusindevis af artikler (herunder også nogle stykker fra Publicos hånd), har fokuseret på “fra push til pull”, så tyder Harvard-forskernes resultater på, at i relation til at skabe værdi via sociale medier, så bør man ikke glemme annoncering og sponsorering.

Få værdi ud af likes
Facebook giver ikke i dag virksomheder mulighed for at sponsorere visning af posts fra engagerede kunder, selvom det ville være en oplagt taktik for virksomheder, der ønsker at drage nytte af Harvard-forskernes konklusioner. Snedige marketingafdelinger kan selvfølgelig monitorere deres SoMe-kanaler og inkorporere de indsigter, det giver, i deres marketing-budskaber. Stadig flere brands (især B2C) indarbejder kunders content via strategisk brug af hashtags (oprette, følge, retweete etc.). Det gælder fx også Odder Kommune, der trods sin beskedne størrelse er Danmarks største kommune på Facebook og Instagram i forhold til sit indbyggertal. Læs mere om Odder Kommunes bosætningsstrategi.

Giv venskabet betydning
En af årsagerne, til at dine likes ikke påvirker dine online-venners købsadfærd, er, at et like altså ikke behøver være sæligt dybtfølt. Vi er så at sige nogle billige skøger, hvad vores likes angår. En online-anbefaling i form af et like er ikke nær så betydningsfuld som en anbefaling i den virkelige verden. Når det er sagt, har MIT-forskeren Sinan Aral vist, at online-anbefalinger (likes) rent faktisk kan påvirke adfærd. I et eksperiment viste det sig, at forsøgsdeltagerne vare mere tilbøjelige til at downloade en app, når en online-ven havde anbefalet den, end når de blot var informeret om, at deres ven også havde downloadet den. Andre eksperimenter har ifølge HBR-artiklen vist, at “dybere” SoMe-anbefalinger kan lukke hullet mellem anbefalinger online og i virkeligheden. For eksempel har et studie vist, at Facebook-opslag, der indikerer, at din Facebook-ven rent faktisk bruger et specfikt produkt – frem for at hun blot har liket et produkt – øger chancen for, at du også kommer til at bruge produktet. Denne effekt forstærkes (i eksperimentet), hvis din ven sender dig en personlig besked, hvor hun anbefaler produktet. Denne effekt kan selvfølgelig være svær, og særdeles dyr, at fremkalde i praksis som virksomhed.

Forskernes undersøgelser viser altså, at når brands skal bruge deres kunders online-engagement i marketingøjemed, så er det mest effektivt at bruge posts og andet bruger-genereret content med lidt mere “personlighed” end blot likes. Hvis du for eksempel bruger TripAdvisor til at vælge hoteller, kan du se hvilke af dine Facebook-venner, der har boet på de hoteller, du overvejer.

Brug “pull” marketing til at forstå dine bedste kunder
En af grundene, til at Facebook-annoncering kan være effektiv, er, at en virksomheds SoMe-side kan være vejen til en meget attraktiv målgruppe. Likes er i et eller andet omfang et interesse-tegn, der kan stimuleres med målrettet annoncering (især hvis du er en B2C-virksomhed). Men selvom du ikke hælder annoncekroner ned i Zuckerbergs (eller LinkedIns) pengekasse, så kan du komme tættere på dine mest loyale brugere eller kunder ved at observere og lære af deres adfærd. Derfor er det også en særdeles dårlig ide at jage aggressivt efter likes frem for blot at vokse din base organisk. De mennesker, som af sig selv finder frem til din virksomheds side, er som udgangspunkt mere interesserede og positivt stemt over dit brand. Og denne gruppe rummer et særdeles værdifuldt potentiale med hensyn til, hvad du kan lære af at lytte til og observere dem. LEGO bruger eksempelvis sine SoMe-kanaler til at indsamle bruger-ideer til nye produkter og produktlinjer. Og flyselskabet KLM bruger sin Twitter-tilstedeværelse som et værktøj til at modtage og håndtere kunde-feedback; ud over at svare på kunders tweets så viser KLM kunderne, at selskabet lytter ved at oplyse den estimerede responstid i sin Twitter-header. KLM opdaterer vel at mærke denne hvert femte minut.

Konklusion
I takt med at sociale medier er blevet stadig vigtigere marketing-kanaler, er forventningerne til sociale mediers evne til at drive salg også steget. Men som jeg (og du muligvis også) selv har erfaret, kan det være svært at kvantificere den kommercielle værdi af SoMe-aktiviteter. I bekræftende fald er vi ikke alene. HBR-artiklen henviser til en frisk survey blandt 427 marketingansvarlige i amerikanske virksomheder, hvoraf 80 pct. har svaret, at de (heller) ikke er i stand til at kvantificere værdien af sociale medier. I en anden undersøgelse blandt Fortune 500-virksomheder har 87 pct. af CMO’s (Chief Marketing Officers) svaret, at de ikke er i stand til at dokumentere, at sociale medier skaffer nye kunder. HBR-forskernes arbejde illustrerer, hvorfor det kan være frustrererende at arbejde med sociale medier – i hvert fald hvis man bruger ressourcerne forkert. Boosting af content via annoncering kan give bedre ROI, samtidig med at man som virksomhed bør udforske mulighederne for at connecte med og forstå sine mest loyale kunder og brugere.

Sådan bliver du en sælger-superman på LinkedIn

Din læser sidder sandsynligvis på potten, mens hun (måske) læser din LinkedIn-salgsmail. Det er værd at huske på, når du forfatter den næste. For du vil jo gerne have, at hun bliver siddende længe nok til at læse din mail færdig – og måske endda beslutte sig for at takke ja til dit mødeforslag. Vil du ikke?

Hvis du bruger LinkedIn som professionelt salgsværktøj, bør du ikke pitche eller bede om noget i din invitation om at connecte med et lead. Det er først, når vedkommende har accepteret din invitation, og du måske har dannet dig et billede af, hvilken “LinkedIn-type” hun er, at du (eventuelt) skal foreslå et kaffemøde (med et specifikt tema) eller lignende.

Har hun fx en profil med uddybende kompetencebeskrivelser, opnåede resultater og skills, eller fremgår det blot, hvor hun har arbejdet og hvornår?
Er hun typen, der selv bidrager til festen ved at publicere artikler, slides, updates og kvalificerede shares, eller er hun blot en “stalker”, der allerhøjst svinger sig op til at like kollegernes content?

Uanset hvem du skriver salgsmails til via LinkedIn, så kan du vælge at gøre det med god, neutral eller decideret dårlig stil. Måske kan du finde inspiration min guide til gode LinkedIn-salgsmails:

Herunder lidt flere ord på de 10 komponenter i den gode LinkedIn-salgsmail.

1) Emnefelt
Gør emnefeltet så specifikt og modtager-orienteret som muligt. Hvis du stiller et spørgsmål til eller vinkler på noget, som modtageren har foretaget sig på LinkedIn (fx deling, kommentar, artikel, update), så er chancen for, at hun i det mindste gider åbne din mail, formentlig pænt høj.

2) Brug fornavn
Det er en banal indsigt, I know, men det virker naturligvis bedst at adressere salgsmailen personligt til modtageren. Jeg har selv modtaget mange upersonlige (og pivdårlige!) LinkedIn-salgsmails fra afsendere, der tilsyneladende blot har copy-pastet en masseudsendelse uden at ulejlige sig med – eller i det mindste foregive at ulejlige sig med – at skrive til mig personligt.

3) Dit navn, din virksomhed og din titel/funktion
Spar modtageren for et klik til din profil ved at opsummere, hvor du arbejder, hvad I laver (ultrakort), og hvad din titel og/eller funktion er.

4) Fælles referanceramme og netværk
Data (fx fra HubSpot) viser, at beslutningstagere reagerer meget forskelligt på LinkedIn-mails fra personer, de har henholdsvis mange eller få fælles connections med. Hvis du har en fælles referenceramme med modtageren, fx fordi I kommer fra samme branche, er uddannet samme sted, bor i nærheden af hinanden eller måske blot er medlem af den samme LinkedIn-gruppe, så brug endelig dette i indledningen af din salgsmail. Det øger din troværdighed hos modtageren, som dermed sænker paraderne lidt.

5) Observation
Salgsmails, salgsmøder og tilbud bør altid handle mere om din modtager og hendes pain points end om dig selv og din virksomheds fortræffeligheder. Vis derfor modtageren, at du har gjort dig den ulejlighed at reflektere over en handling (deling, kommentar, artikel osv.), som hun har foretaget på LinkedIn.

6) Vidensgave
Fortsæt den dialog/debat, som din modtager har indledt med sin handling på LinkedIn, ved at dele en vidensgave (artikel, blog-post, rapport, video, seminar-link osv.), som du tænker, at hun kunne have glæde af. Hermed viser du, at du – ud over at ville soft-selle – er oprigtigt interesseret i at hjælpe hende videre. Også selvom hun ikke køber noget af dig i denne omgang.

7) Spørgsmål
Undervurder aldig værdien af begavede spørgsmål. Ud over at demonstrere din forståelse for modtagerens situation/udfordring kan det være med til at sætte en interessant samtale i gang. Et par gode standard-spørgsmål kunne fx være:

  • er [emnet] en prioritet hos jer lige nu?
  • har du nogle spørgsmål om [emnet]?
  • hvor kunne du tænke dig at forbedre jeres strategi og/eller eksekvering?

8) Interesse
Få det til at handle om din modtager ved at vise oprigtig interesse for hendes situation. “Jeg er nysgerrig på …” eller “Er det rigtig forstået, at …” er i denne sammenhæng gode vendinger at benytte.

9) Gulerod
Det er godt at have en attraktiv luns (typisk en vidensgave i form af sparring eller case-erfaringer fra modtagerens branche) at tease med, hvis dit formål at booke et møde med modtageren. Giv en forsmag luns i mailen, men gem en endnu bedre luns til mødet.

10) Spørgsmålet
Enhver salgskontakt, hvad enten det er online og automatiseret eller personlig dialog, bør have et veldefineret næste step. Hvad er målet for din salgsmail? Et telefon- eller Skype-møde? Et personligt møde? En henvisning til en kollega i modtagerens organisation? Uanset hvad målet er, er det vigtigt, at du tør bede klart og tydeligt om det, så modtageren ikke kan være i tvivl. Tænk på, at hun sandsynligvis læser din besked, mens hun sidder på potten.

Denne guide er skrevet med inspiration fra HubSpot.

PS: Nedenfor kan du se en video, hvor jeg fortæller lidt om min personlige LinkedIn-strategi, der handler om at være flink på kort sigt, men kynisk på lang sigt.

Publico søger praktikant

Lær at tæmme strategisk kommunikation som praktikant hos Publico

I Publico søger vi vores næste helt eller heltinde, som fra den 14. august 2017 til 19. januar 2018 kunne tænke sig en ordentlig dosis praktisk erfaring med strategisk kommunikation. 

Som praktikant hos Publico indgår man i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige medarbejdere (se, hvem vi er, her). Med andre ord blive vores praktikanter involveret i ideudvikling, tekstarbejde, korrekturlæsning, kampagneplanlægning, kommunikationsstrategier – og meget mere. Mestrer du video, herunder optagelse og redigering i Final Cut, er det et plus, men ikke et krav.

Hent stillingsopslaget som PDF