Det tager tid at udvikle en effektiv content marketing-strategi. Ikke at det tager lang tid at skrive den, eller at den behøver at være særligt lang. Men kunsten er at forstå målgruppen. Altså rigtigt forstå hende.
Men hvis du kan finde og formulere solide svar på de følgende 12 spørgsmål, så er du godt på vej.
- Hvorfor skal vi overhovedet med arbejde med content marketing?
- Hvordan skal content marketing-indsatsen understøtte vores overordnede forretningsmål?
Hint: Der skal helst være et betydeligt overlap i svarene på 1 og 2. - Hvem er det, der skal købe vores produkter eller ydelser?
- Hvem er det, der vil engagere sig i vores content?
Hint: Der vil typisk være forskel på svaret i 3 og 4. - Hvem skal gøre arbejdet? Altså helt konkret: Hvilke personnumre skal committe sig til at eksekvere strategien?
- Hvad kan vi tilbyde vores målgrupper på hvert stadie ned igennem salgs- og marketing-tragten?
- Hvordan finder vores målgrupper vores content? Og hvordan engagerer de sig i det?
- Hvordan skal vi differentiere os fra konkurrenter og andre content-hubs?
Hint: Det kan f.eks. være noget med zoome ind på et tema, som din virksomhed kan blive thought leader på. - Hvordan definerer vi succes (eller fiasko)?
Hint: Det er her, måling kommer ind i billedet. - Hvor (hvilke kanaler) vil vi fokusere vores content-indsats? Og hvor vil vi arbejde med traditionel marketing. Hvordan er mixet imellem henholdsvis jeres owned, earned og paid kanaler?
- Hvilke formater vil vi benytte? (white papers, e-bøger, webinars, seminarer, podcast, guide-video etc.)
- Hvornår (og hvor ofte) publicerer vi?
- Hvordan måler vi resultaterne?
Kilde: Content Harmony
Du kan arbejde med content marketing-strategi på mange forskellige niveauer. Men hvis du kan formulere gode, forretningsunderstøttende og faktabaserede svar på ovenstående, så er der efter min mening ingen grund til at brainstorme og workshoppe tingene ihjel. Sæt i gang!