Category / LinkedIn
Digital marketing-strategi omsat til “Tube-map”
Kortet over Londons Underground-system er et stykke ikonisk designarbejde, som Underground-medarbejder Harry Beck genialt udtænkte i 1931, da han indså, at den fysiske lokation for de forskellige stationer ikke betyder nær så meget som deres indbyrdes relation. Tube-kortet er derfor ikke et kort over London, men et kort over stationernes og linjernes relationer.
Dette ikoniske Tube-kort har inspireret bureauet Hallam Internet til at designe The Digital Marketing Map som en oversigts-illustration af alle de mange byggeklodser af værktøjer, aktiviteter og mål inden for digital marketing. Samlet i én infografik – lige til at printe og hænge op.
Sådan eksporterer du dine LinkedIn-kontakter
Det er lettere end nemt at eksportere LinkedIn-relationer til Excel.
Se selv her:
Navn, e-mail, stilling og virksomhed på hele dit netværk serveret på et sølvfad. Brug det i dit CRM-system, til at kortlægge dit netværk eller til at lokalisere nye kunder og arbejdspladser.
Men tag dit nærvær og venlighed med dig fra LinkedIn.
Skal din profil stå skarpt efter sommerferien?
Sommerferien er ikke længere væk, end at du at skimte den i godt vejr. Kan du dufte pølserne på grillen? Før du fusionerer fuldstændigt med din liggestol og sætter al tankevirksomhed på halvt blus, vil vi gerne gøre dig (og dine fremtidige kunder eller arbejdsgivere) en tjeneste. Den vender jeg tilbage til.
Først skal du sætte øret i blyantspidseren og forstå, at selvom du går på sommerferie, spiller Ludo med børnene eller træner op til dit sjette maraton, er din LinkedIn-profil altid i gang. A-l-t-i-d. Den popper frisk op, når samarbejdspartnere googler dit navn, den sladrer til mulige kunder om dine bedrifter (eller mangel på samme), og så giver den kommende arbejdsgivere og kolleger det berømte førstehåndsindtryk af dig.
Rykker du lidt i stolen?
Du er ikke alene. LinkedIn er manges blæksorte samvittighed, og selvom vi ved, at vi burde opdatere vores profil, så den rammer vores relationer lige i krydderen og giver dem lyst til at købe vores produkter, ansætte os eller i det mindste invitere os på en kop kaffe, ryger det nederst på dosmersedlen.
Her kommer vores sommertilbud ind i billedet igen. Mens du sipper mojitoer og griller pølser i din sommerferie, vil vi (Publico Kommunikation) nemlig bruge tiden lige før og efter vores ferie på at give din LinkedIn-profil en minutiøs overhaling, så du kan vinke farvel til den dårlige samvittighed og stå knivskarpt online. Ligesom du jo allerede gør det på stranden.
Benytter du dig af vores sommertilbud, kan du for 3.995 kr. få en profil, der:
- styrker dit personlige brand. Firetyve-syv, året rundt.
- er udadvendt med fokus på de relationer, du gerne vil i kontakt med. Er det potentielle kunder? Nye samarbejdspartnere? Eller måske en ny chef? Den optimerede LinkedIn-profil vil gøre et stort stykke opsøgende arbejde for dig.
- er gennemarbejdet fra A-Å, så du trumfer LinkedIns søgemaskine-algoritmer.
Det eneste, du skal gøre, før du stempler ud og går på sommerferie, er at deltage i et kort telefoninterview om dine ønsker og målsætninger for LinkedIn. Så fikser vi din profil – enten ved at logge på som dig og foretage ændringerne – eller ved at levere en så konkret to-do-liste, at du selv kan implementere vores ændringsforslag på 30-60 minutter.
Skriv til mig, hvis du er klar til at bestille et profil-boost
I tvivl?
Så kan du begynde med at tage vores (gratis) e-mail-kursus og få inspiration til at gøre arbejdet selv. Men så skal du jo netop gøre arbejdet selv. Og det får du jo ikke gjort i sommerferien. 🙂
P.S. Hvis du rigtig vil glitre på LinkedIn, lægger vi gerne en strategisk plan for din online-tilstedeværelse. Vi tilbyder blandt andet hjælp til content, der beriger dit netværk og på sigt positionerer dig som ekspert på dit felt.
Gratis e-mail-kursus i være flink på LinkedIn
LinkedIn er ikke kun de sociale mediers legeplads for skarpe jakkesæt, der råber højt om deres seneste præstationer. Det er også mødestedet for for mennesker, der søger ægte, nærværende relationer. Relationer, der kan styrke brands og skabe forretninger.
Hvis du hører til sidstnævnte gruppe (det håber jeg lidt, du gør), så er der god grund til at støve penalhuset af og møde ind til første skoledag i Publicos LinkedIn-skole. Det er en kort uddannelse bestående af fem e-mails. Ikke desto mindre vil du lære, hvordan:
- du opbygger din profil, så den føles som et varmt håndtryk, der giver kolleger, forretningspartnere eller kommende chefer lyst til at lære dig bedre at kende.
- jeg personligt bedriver personligt “social selling” på LinkedIn.
- du kan bruge LinkedIn til at forhøje åbningsraten på dine mails.
- to sure italienere kan inspirere dig til at blive en bedre blogger på LinkedIn.
- LinkedIn også kan bruges uden for LinkedIn.
Du modtager i alt 5 mails med konkrete, implementer-dem-med-det-samme, gode råd til dit nærvær på LinkedIn.
Der skal to til at skabe en relation, så vi begynder med dig og din personlige profil. Vi har samlet kontorets bedste råd til en venlig profil, der flytter fokus fra dig selv – til din kunde/mulige arbejdsgiver/kommende kollega/nye bedste ven.
Det gør dit digitale jeg både flinkere og mere sympatisk (og styrker dit personlige brand, din virksomheds rekrutteringsrate og muligheden for på sigt at sælge gennem LinkedIn. Men det er en længere historie, som vi kommer nærmere ind på i Publicos LinkedIn-skole.
Her en lille smagsprøve fra første modul:
Jeg håber, du vil gøre både venlighed og nærvær til en fast del af din LinkedIn-profil. Så kigger jeg gerne forbi. 🙂
Kom til gratis seminar om inbound marketing (Aarhus)
Du er sikkert blevet tudet ørerne fulde om content marketing (bl.a. af Publico), og om at du skal guide og informere dine potentielle kunder frem for at tage sælgerhatten på med det samme. Det er en lang og sej indsats, når du skal gøre opmærksom på din virksomhed eller dit budskab. Men hvordan ved du, om det virker? Det spørgsmål besvarer Inbound Marketing.
Inbound Marketing er nemlig ikke blot det seneste buzz word fra amerikanske marketing-folk. Det er en strategi og en metode, der hjælper dig til at distribuere, udnytte og måle din content marketing-indsats og til at omsætte alt dit værdifulde indhold til konkrete leads – med andre ord; brandvarme ringeemner.
På Publicos seminar om Inbound Marketing får du en indføring i begrebet, hvilke discipliner, du bør sætte i spil, og hvilke redskaber, du har brug for.
Læs min kollega Casper Svoldgaards artikel om inbound marketing
Guide til at skrive blog-indlæg på LinkedIn
Rambølls kommunikationschef Martin Christiansen har skrevet et glimrende (meta)blog-indlæg om, hvordan man skriver blog-indlæg på LinkedIn via Pulse-formatet. Indlægget er så godt, at jeg føler mig kaldet til at dele det her.
Selvom titlen (“How to write your first LinkedIn blog”) antyder, at indlægget er målrettet førstegangs-bloggere, så har jeg selv fundet god inspiration i det.
Det samme gælder grafen, der viser, at det er vigtigere at have noget relevant at sige end at formidle det perfekt.
Men tak ikke mit ord for det.
Læs endelig hele blog-indlægget her.
Tak for inspirationen, Martin!
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Hvis du foretrækker at læse på dansk, kan du også tjekke Social Selling Companys intro: “Hvad er LinkedIn Pulse?”
Lidt mere nede-på-jorden-for-begyndere.