Rekordregnskab i Publico

PRESSEMEDDELELSE: Publico har afsluttet sit hidtil bedste årsregnskab målt på omsætning og bruttoresultat. Det seneste år har budt på fem nyansættelser, der skal understøtte bureauets vækstambitioner om at være 20 konsulenter i 2020.

For femtende år i træk har Publico præsenteret et årsregnskab med sorte tal på bundlinjen, og 2015/2016-regnskabet byder såvel på den højeste omsætning som det bedste bruttoresultat til dato. Resultatet er båret af en toplinjevækst på 40 procent og en vækst i bruttoresultat på 19 procent.

Medvind på havnefronten
I 2016 har Publico investeret i at flytte i større lokaler på Aarhus Havn, og antallet af medarbejdere er steget fra 12 konsulenter til 16 – herunder flere bureau-sværvægtere, der tilfører betydelig tyngde på rådgivningsområdet. Regnskabsåret har desuden budt på nye kunder som Bolighed, Syddjurs Kommune, Aberdeen Asset Management og Fjord Line samt betydelige udbudssejre for blandet andet Miljøstyrelsen, forklarer direktør Uffe Lyngaae.

– Vi har god medvind i øjeblikket. Vi har hævet ambitionsniveauet og igangsat en vækstplan med et mål om blive 20 konsulenter, der omsætter for 20 mio. kr. i 2020. Vi er godt på vej, og vores nyansættelser bærer frugt. Allerede nu kan vi konstatere, at vi i de første fire måneder af regnskabsåret 2016/17 performer bedre på topog bundlinje end nogensinde før. Samlet set har jeg derfor store forventninger til indeværende regnskabsår og vores overordnede vækststrategi, siger Uffe Lyngaae.

Ny satsning på inbound marketing
Publico specialiserer sig i videnstunge private B2B-virksomheder og offentlige kampagner. De to flader skal fortsat drive væksten i et marked, hvor bureauet oplever stor efterspørgsel på content marketing. I den forbindelse er Publico blevet HubSpot-partner, og bureauet satser målrettet på at blive blandt landets førende rådgivere på inbound marketing-området.

– Vi ser et meget stort potentiale i inbound marketing, der ligger lige til højrebenet for et PR-bureau med speciale i content. Vi tror på, at vi som PR-bureau, og dermed content-eksperter, har en central rolle at spille i mange virksomheders bevægelse fra halvhjertet content-indsats til at arbejde struktureret og strategisk med inbound marketing, siger Uffe Lyngaae

Professionel bestyrelse og kompetenceudvikling
På de indre linjer har Publico oprettet en professionel bestyrelse bestående af medlemmerne fra det tidligere advisory board. Det strategiske arbejde i bestyrelsen er nu opprioriteret og sat ind i en professionel struktureret ramme. Som led i Publicos satsning på inbound marketing gennemgår alle bureauets konsulenter i indeværende regnskabsår kompetenceudviklende forløb i inbound-disciplinen.

noegletal

Se os (PR-branchen), vi skaber også værdi!

Kim Larsen (med en fortid i PR-branchen, nu kommunikations-tophund i Danske Bank og jury-formand for PR-tigeren) har skrevet et glimrende indlæg om PR på LinkedIn.

Hans pointe er, at PR-branchen skaber værdi, når vi bruger vores forståelse for interessenternes ønsker til at sørge for, at ethvert tiltag, uanset hvor taktisk det er, styrker organisationens/virksomhedens relationer med vigtige interessenter, bygger omdømme og dermed udvider organisationens langsigtede strategiske råderum.

Vi skaber IKKE værdi ved at tælle presseklip og gange annonceværdien med en eller anden fantasi-faktor.

Udklip

Har Spies’ marketing glemt PR-perspektivet?

Hvis du er i tvivl om, hvorfor marketingfunktionen bør samarbejde tæt med PR-funktionen for at skabe det bedste resultat i virksomhedens kommunikation, så er denne annonce-kampagne fra Spies et skræmmende godt eksempel.

13312792_10154310755244954_7574016249982873109_n

Marketing handler jo om profilering med henblik på afsætning, mens PR handler om omdømme på lang sigt (se fx Kresten Schultz Jørgensens artikel på Kforum om forskellene på marketing og PR).

I Spies’ marketingafdeling har man tilsyneladende tænkt, at man da godt kan bruge flygtningekrisen, hvor mennesker fortsat skyller druknede op på Lesbos’ strande, til at sælge nogle ferie-rejser. Logikken må være, og her gætter jeg, at hvis du køber en rejse til Lesbos, støtter du jo lokalbefolkningen, hvorfor du kan have god samvittighed, mens du soler, spiser tzatziki og drikker retzina.

Og jeg kan da heller ikke afvise, at der findes charterturister, som trækker på smilebåndet over Spies’ annonce-kampagne og måske endda (konverterer og) booker en ferie. Marketing-job well done måske(?)

Men ud fra et PR-perspektiv, som jo (jf. Kresten artikel og i øvrigt hans glimrende bog “Virksomhedens omdømme”handler om at varetage virksomhedens omdømme, dens license to operate på lang sigt, så er Spies’ smagløse annonce-kampagne naturligvis et no-go. At spille kæk på bekostning af en historisk krise (der druknede angiveligt over 550 mennesker – heraf mindst 40 børn – i sidste uge) er bare bad for business. Måske ikke i denne eller næste uge.

Men på lang sigt er det ikke svært at forestille sig, at forbrugere, ngo’er, politikere eller andre interessenter vil se anderledes (negativt) på Spies fremover som følge af denne marketing-kampagne.

Profilering er fint, det vil vi PR-typer også gerne være med til.
Men man skal altid huske at spørge sig selv, hvad der tjener virksomhedens omdømme og interesser bedst på lang sigt, før man trykker “publish”.

13321646_10154310711209954_1383830025789333546_n

13323360_10154310753369954_9089411354443868349_o

13335841_10154310692919954_1030925696101566153_n

Reception: Sæt kryds i kalenderen 10. juni

I anledning af at Publico er flyttet i nye lokaler, som efterhånden også er ved at være indrettet, og at det snart er både sommer og ferie, inviterer vi kunder, samarbejdspartnere, venner, familie og andet sødtfolk til reception fredag den 10. juni kl. 14-17 i Balticagade 7. Receptionen har både et fagligt program og et hygge-program.

Det faglige program er følgende:

  • Kl. 14.00-14.30: “Visionær byudvikling på Aarhus Ø” v. Rune Kilden*, byudvikler
  • Kl. 15.00-15.20: “Nichemedier rykker” v. Jens Hamborg Kofoed**, direktør for Vocast
  • Kl. 15.20-15.40: “Chefredaktørens syn på lokal-PR” v. Jan Schouby***, chefredaktør for Århus Stiftstidende

* Rune Kilden er en af de absolutte nøglepersoner i udviklingen af Aarhus Ø – fra containerhavn til ny bydel. Rune har bl.a. været involveret i Lighthouse og Isbjerget. Aktuelt er han særdeles involveret i både boligprojektet AArhus i Aarhus (se illustration nedenfor) og i erhvervsprojektet Pakhusene. Og så er han en visionær type, der elsker deleøkonomi og tror på god karma i forretningslivet.

Aarhus_Nat

** Jens Hamborg Kofoed er stifter af softwarevirksomheden Vocast, der leverer database-adgang til journalister og bloggere i Norden. Hovedpointen med hans oplæg er, at det betaler sig at gå efter nichemedier – frem for Børsen og Berlingske – i sin opsøgende presseindsats.

Udklip

*** Jan Schouby er chefredaktør for Århus Stiftstidende og Århus Onsdag. Jan har lovet at give sit besyv med om, hvad Århus Stiftstidende og Århus Onsdag lægger vægt på, når de modtager pressemeddelelser eller henvendelser fra virksomheders/organisationers pressemedarbejdere.

8218702-jan-s

Hygge-programmet er følgende:

  • Kl. 14.00-17.00: Fadøl, hvidvin, snacks, networking og live-jazz v. tidligere Publico-praktikant Morten Haugshøj (guitar) og Samara Bahrami (vokal).

12993492_10154029902270275_9080670012021866678_n (1)

Derfor skal du bruge e-mail marketing

En mail-adresse er B2B-marketings vigtigste valuta. Og e-mail marketing er fortsat en af de vigtigste kanaler til at nå effektivt ud til din B2B-målgruppe.

Hent Publicos e-bog om e-mail marketing

E-mail er et tussegammelt medium – faktisk lige så gammelt som internettet. Alligevel fortsætter e-mail med at vise sit værd. Den simple forklaring på successen er, at det virker. Undersøgelser viser, at for hver krone du investerer i e-mail marketing, får du 38 kroner tilbage. Det er altså en væsentlig højere return on investment end de fleste andre marketing-discipliner, herunder markedsføring via søgeord, sociale medier samt betalte reklamer.

I denne e-bog får du 7 gode grunde til at bruge kræfter på god e-mail marketing. Send den meget gerne til din chef, hvis han eller hun også skal overbevises om e-mailens effektivitet.

skaermbillede-2016-04-06-113727_750x490

Nu med professionel bestyrelse

Publico har med virkning fra 1. januar 2016 opgraderet det hidtidige advisory board til en professionel bestyrelse. Medlemmerne er:

Årsagen er, at vi i Publico prøver at professionalisere og geare organisationen til at kunne realisere vores målsætning om at være 20 konsulenter i 2020 – og dermed blive det største PR-bureau uden for København. Denne gearing af strategien, processerne og organisationen har blandt andet også inkluderet etablering af et ledelsesteam med bureauchef (Thomas Wilhelmsen) og udviklingschef (Liv Soelberg Andersen), der skal hjælpe mig med at udvikle og eksekvere vores vækststrategi.

Liv-Thomas

Som det næsten fremgår af grafen nedenfor over Publicos økonomiske udvikling (2005-2016) og vores målsætningsbudget (2017-2020), så er det ikke givet, at de virkemidler, der har skabt vores moderate vækst i de seneste 10 år, også er de samme midler, som kan bringe os i mål med 2020-ambitionerne. Der skal nye boller på suppen.

økonomi

Ny strategi, nyt ledelsesteam, nye must-win-battles, nye lokaler på havnen (med plads til 25 medarbejdere) og langt mere ambitiøse hardcore-vækstmål (såvel toplinje som bundlinje) er blandt de nye boller, der skal på Publico-suppen.

Desuden har jeg valgt at opgradere det advisory board, som jeg har fået kvartalsvis sparring fra siden 2006, til en professionel bestyrelse for Publico Kommunikation ApS. Denne formalisering er en del af min bestræbelse på at drive Publico mere professionelt end sammenlignelige konkurrenter.

best2

I PR-branchen, hvor vi jo lever af at levere strategisk rådgivning, gør vi meget ud af at tale om strategi, forretningsforståelse, KPI’er, disruption og-jeg-skal-komme-efter-dig-med-handelshøjskole-termer. Men vi er helt ærligt – som branche betragtet – ikke specielt dygtige til at drive vores egne virksomheder. Det vil jeg gerne gøre noget ved i Publico, og det skal min kompetente bestyrelse hjælpe med.

Jonas, Anders og Morten driver selv konsulentvirksomheder, mens Peter, som i dag er gymnasielærer, var med til at stifte Publico (dengang Protekst) i 2001. Sammen med disse skarpe hjerner vil jeg forsøge at gøre Publicos bestyrelse – og dermed ledelsen af Publico – til best practise-eksempel på god SMV-ledelse. Jeg ved, det lyder kækt. Men det er altså ambitionen.

Vi har foreløbig kun holdt et møde i 2016, hvor vi blandt andet gik i gang med at udvikle et bestyrelses-årshjul (inspireret af Hildebrandt og Brandis “Professionelt bestyrelsesarbejde”) samt lægge en plan for, hvordan vi på bestyrelsesmøderne kan fastholde fokus på de overordnede, strategiske temaer (strategi, organisation, ledelse) frem for at forfalde til aktuelle drifts-issues, som er en risiko på alle møder, hvor en ejerleder er til stede.

For at geare mig selv til bestyrelsesarbejdet er jeg i gang med Aarhus Universitets bestyrelsesuddannelse for SMV-virksomheder. Her skal jeg bruge 10 dage (+ opgave + mundtlig eksamen) i 2016 på at skærpe min forståelse for, hvordan bestyrelsen kan skabe værdi.

Indtil videre virker det som en god beslutning af investere tid og penge i en tur på skolebænken. Undervisere på professor-niveau med skarpt fokus på SMV-bestyrelser samt skarpe medkursister i form af både ejerledere og ansatte topledere gør undervisningen, diskussioner og gruppearbejde særdeles kvalificeret og relevant.

Hvis du skulle have spørgsmål eller input til den igangværende professionalisering af Publico, så hører jeg gerne fra dig via uffe@publico.dk.

Inspirationsdage for Publico-panelister

Torsdag den 4. februar og fredag den 5. februar havde vi i Publico fornøjelsen af at byde velkommen til i alt 141 deltagere i Publico-panelet ved vores to inspirationseftermiddage på henholdsvis Tivoli Congress Center i København og Aros Kunstmuseum i Aarhus.

Se billed-galleri fra Aros på Facebook

På inspirations-arrangementerne fik deltagerne bl.a. et provokerende indspark om aggressiv vækst af virksomhedsrådgiver Steen Tromholt og en mere blid indføring i præsentationsteknik og gennemslagskraft af kommunikations-rådgiver Nina Vinther Andersen.
Endelig gav jeg selv et kort indblik i nogle af konklusionerne fra den første panel-undersøgelse med fokus på danske kommunikatørers brug af content marketing.

Hent Steen Tromholts Prezi

Hent mini-rapporten fra den første panel-undersøgelse  

Tilmeld dig Publico-panelet

Gratis e-bog om pressemeddelelser

Efter sigende handlede verdens første pressemeddelelse om død og ulykke. Det var i 1906, hvor en togulykke i New Jersey førte til, at 53 personer mistede livet.

The Pennsylvania Railroad, hvis tre togvogne var involveret, havde en freelancejournalist og PR-mand ved navn Ivy Lee ansat. Han overbeviste togselskabet om, at det ville være en god idé at udsende en offentlig udtalelse om den fatale ulykke.

The New York Times lovpriste den nye tilgang til måden at kommunikere på, og de trykte udtalelsen i avisen to dage senere. The Pennsylvania Railroad modtog efterfølgende stor ros for sin åbenhed og ærlighed.

Heldigvis handler pressemeddelelser oftere om nye, produkter, tendenser og koncepter end om død og ulykke. Og mediet er et effektivt middel til at få vigtige og relevante budskaber ud til den brede målgruppe. Men kun hvis du som afsender har gjort dit hjemmearbejde ordentligt.

Når du skriver pressemeddelelser, skal du hverken rode dig ud i lange salgstaler, tekniske forklaringer eller personlige holdninger. Til gengæld skal du gøre noget så basalt som at tale sandt, interessant, levende og troværdigt – og kun om én ting.

Hent Publicos e-bog om om pressemeddelelser

PR-citat