Jeg er ikke nogen stor fan af Alternativet. Som i slet ikke. Men jeg må tilstå, at selvom jeg synes, det virker lidt crazy, at så mange (i øvrigt velbegavede) mennesker tilsyneladende har tænkt sig at stemme på Alternativet, så har de alligevel en eller anden charmerende appel, man er nødt til at holde af.
Eksempelvis er deres valgvideo umiddelbart den bedste, jeg er stødt på. I hvert fald målt på selvironi og overraskelseseffekt.
Overskudsagtigt tænkt og elegant eksekveret.
Efter at have fulgt Thorning og Løkkes duel på TV2 i aftes kan man godt blive lidt træt af livet som politisk nørd. Hvor er visionerne for Danmarks fremtid?
Kommer det virkelig ned til en forskel på 6 promille i den økonomiske politik eller forholdene for 1.800 kontanthjælpsmodtagere? Det håber jeg virkelig ikke.
Begge kandidater “performede” da fint, fik demonstreret henholdsvis vilje til at gå i offensiven (HTS) og evne til at tøjle eget temperament (Løkke). Fint nok. Og det vil formentlig være sådan, at hvis man på forhånd var mest enig med HTS, så synes man, at hun vandt duellen. Og omvendt. Der blev prædiket for præsterne og talt indsmigrende til de 5 procent tvivlere, der formentlig kommer til at afgøre valget. Og noget tyder på, at både V og S’ analyser viser, at de potentielt blok-flytbare tvivlere går utrolig højt op i 6 promilles forskel i økonomisk politik og i sølle 1.800 kontanthjælpsmodtageres forhold. Kan det virkelig passe?
Mandag Morgen skriver følgende i en glimrende analyse betitlet “Valgkamp i bakspejlet”:
“Socialdemokrater forsøger ivrigt at opstille en kant mellem deres løfter om mere velfærd og særlig Venstres løfter om skattelettelser. Men når Thorning lover, at de offentlige udgifter kan vokse med ekstra 6 promille om året, og Løkke taler om et udgiftsstop, er der tale om en forskel for feinschmeckere.”
Se “højdepunkterne” fra duellen på TV2.dk
Læs Mandag Morgens glimrende analyse
Om ikke for andet, så for at blive introduceret for det “prokurator-kneb”, som HTS har lært af Anders Fogh. 🙂
Henrik Dahl nåede lige nøjagtig at sætte sidste punktum i e-bogen “En wanna-be-politikers personlige guide til valgkamp på sociale medier”, før valget blev udskrevet, og han derfor fratrådte som kommunikationsrådgiver i Publico Kommunikation for at hellige sig valgkampen.
Dit held er så, at du kan hente en dugfrisk og højaktuel e-bog, der giver et unikt og personligt indblik i, hvordan man kan arbejde med sociale medier i egenskab af folketingskandidat. Den er 24 sider, letlæst og god inspiration, uanset om du stiller op til et poltisk embede, eller du blot ønsker at fremme din virksomheds interesser via sociale medier.
NB: DER ER FORTSAT LEDIGE PLADSER PÅ PUBLICOS SEMINAR MED HENRIK DAHL OM VALGKAMP PÅ SOCIALE MEDIER. DET ER PÅ ONSDAG, PÅ GODSBANEN I AARHUS.
Vi har haft held med timingen af Publico Kommunikations IWDK-seminar med Henrik Dahl på onsdag. Temaet er valgkamp på sociale medier, og valget er som bekendt blevet udskrevet i dag.
Så hvis du interesserer dig for politik og/eller strategisk kommunikation via sociale medier, burde du måske booke dig et af de ledige sæder ved at skrive til pia@publico.dk eller tilmelde dig via Internet Week Denmarks site.
Baggrund om IWDK
Tid og sted: Internet Week Denmark (IWDK) finder sted i og omkring Aarhus i uge 23 – 1.-5. juni.
Hvad: IWDK er en festival, der fejrer Danmarks position som et af verdens mest digitale og innovative lande.
Hvem: Alle kan deltage; professionelle såvel som studerende og andre amatører.
Hvorfor: Du kan vælge mellem 91 forskellige events, hvoraf Publicos seminar med Henrik Dahl blot er et enkelt.
PS: Publico er PR-partner for IWDK på pro bono-basis. Så du kan roligt regne med at møde IWDK i medierne. Ses vi?
Mine kolleger i Publico har sat sig ned og skrevet den ultimative guide til at skrive og udsende pressemeddelelser. Bum.
Guiden er opsummeret her:
#1 – Vis! – hvad er det, du vil fortælle?
#2 – Bevis! – hvorfor har du skrevet en pressemeddelelse om dét?
#3 – Overbevis! – hvorfor er dit budskab så vigtigt?
#4 – Byg din pressemeddelelse journalistisk op
#5 – Levér hårdt benarbejde, når du sælger historien til medierne
Hent Publicos ultimative guide til at skrive og udsende pressemeddelser (PDF)
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er tiderne, hvor marketingfolk blot skulle være Don Draper-kreative og finde på catchy slogans for at være deres eksorbitante løn værd, passé. Google, SoMe, Big Data, Automation, Programmatic, Data Management, SEO og andre grimme ord har forvandlet målemulighederne og dermed kundens forventninger fra “hvis din intuition siger dig det…” til “hvad er ROI i Q1?”.
I seneste udgave af McKinsey Quarterly identificeres* fem elementer, der, siger forfatterne, kan bringe marketing-disciplinen ind i en ny, gylden æra:
* Artiklen, der definerer elementerne, er skrevet af Jonathan Gordon og Jesko Perrey og hedder “The dawn of marketing’s new golden age“.
Artiklen kan findes (og downloades som PDF) her.
Science – slut med mavefornemmelser
Det er åbenbart, at faktabaserede marketingbeslutninger har vundet frem, i takt med at det er blevet nemmere at måle på og sammenligne konvertering og adfærdseffekter via diverse touch points – både online og fysisk i butikkerne. Men ifølge McKinsey er der ikke blot tale om big data, også om big research.
I artiklen nævnes som eksempel en case-virksomhed, der i løbet af en måned indsamlede 10.000 kundesurvey-besvarelser, der kom til at danne grundlag for en omkalfatring af brandstrategi, produktportefølje og en ny tilgang til marketingkampagner. Desuden nævnes en ny trend, hvor store B2C-virksomheder flytter fokus fra præcisions-fintuning af annonceringsmix til kundernes butiksadfærd: Hvordan påvirkes salget af trafik-flow og forskellige interaktioner med personale og produkter?
Opsamling og analyse af data om fysisk adfærd og interaktion er nemlig blevet tilgængelig via fx indbyggede sensorer, automatiseret analyse af overvågningsvideo og sågar tracking af kundernes øjenbevægelser (creepy!).
Den mere faktabaserede marketingvirkelighed stiller nye krav til morgendagens marketingdirektør om blandt andet heftige analyse-skills, mener McKinsey og nævner en kunde, der har udnævnt ikke blot en “Chief Marketing Officer (CMO)”, men også en “Marketing Technology Officer (MTO)“.
Substance – marketing kan ændre forretningen
Efterhånden som mere avancerede marketing-teknologier vinder frem, bliver det stadig mere naturligt, vurderer McKinsey, at fokus i marketing løfter sig fra budskaber og kampagner til forretningen. Eksempelvis på kundeoplevelsen og på udviklingen af nye produkter og services.
Den store indsigt, som marketing tilegner sig om kunderne og virksomhedens relationer til dem, giver den marketingansvarlige en solid platform til at byde ind med forslag til ændring af substansen i produkter og services.
Story – content er stadig king
I Publico er vi glade for at konstatere (og en smule lettede over…), at McKinsey vurderer, at marketings mange nye målemuligheder blot har skærpet betydningen af den gode historie. Men historien skal naturligvis fortælles digitalt og i formater, der imødekommer brugernes online- og device-adfærd.
Googles “Dear Sophie”-reklamefilm nævnes som eksempel på elegant formidling af en god historie, serveret online i et 1:30 min. format, der kan opleves på telefon, iPad, laptop eller desktop. Et andet eksempel er P&G’s “Pick them back up”-film lavet til Sochi-vinterlegene i 2014.
Men mindre kan altså også gøre det, skulle jeg hilse og sige fra os i Publico og alle vores kunder, der aldrig kommer til at lave OL-reklamespots. 🙂
Et par mere jordnære eksempler fra den seneste uge i Publico kunne være denne lille artikel om den bedre halvdels pension eller denne lille tegnefilm, der forklarer Profilfonde på et minut. Begge opgaver har vi lavet for AP Pension som content-bidder til deres Update-univers, som distribueres ud til læserne via et ganske almindeligt nyhedsbrev.
Speed – time-to-market er kortere end nogensinde
I den digitale økonomi publicerer marketing ikke længere i “bulk”, som fx printmagasiner med lang produktionstid. Hastigheden og kundernes forventninger til aktualitet, relevans og dynamisk indhold er gået markant op.
Det betyder, at effektiv marketing forudsætter en helt anden agilitet. Ikke blot i marketing-kommunikationens indhold, men også i marketingorganisationen. McKinsey nævner som eksempel, at Nestlé – for at øge sit digitale tempo – har lanceret “digital acceleration-teams”, der rejser rundt i forretningsenhederne og træner kolleger i at drive mere effektiv marketing i en digital og social virkelighed. Nye produkter og services lanceres med stadig kortere tilløb, og de data, som indsamles om brugernes interaktion med produkterne, bruges til at evaluere, justere og ind ind imellem tilbagetrække produkter.
Simplicity – keep it simple
Kompleksitet modarbejder hastighed, hvorfor mange store virksomheder ændrer deres marketingorganisationer væk fra komplekse hierarkier med siloer og dertilhørende kommunikations-gaps og i retning af enkelhed.
Mange marketingfunktioner udnytter teknologi til at reducere kompleksitet. Det kan fx være i form af interne sociale medier som Yammer, Echo.it, Podio, Trello eller lignende, som bruges til at understøtte ideskabelse, nytænkning og vidensdeling.
Forenkling af samarbejdsrelationer (færre bureauer per kunde!) er et mål for mange marketingorganisationer. Men, påpeger McKinsey, mange af de bureauer, som besidder de skarpeste digitale kompetencer, er ikke fullservice-bureauer. Til gengæld har fullservice-bureauer måske nok flere kompetencer, men deres styrker vil typisk være på traditionelle medier snarere end på nye digitale muligheder. Derfor opbygger mange virksomheder solide digitale kompetencer inhouse. Dels for at varetage flere opgaver internt, dels for at være skarpere indkøbere hos bureauerne med alle deres smarte buzzwords. 🙂
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Fremskridt på alle 5 S’er
I sit arbejde med marketingfunktioner over hele kloden ser McKinsey betydelige fremskridt på alle 5 S-dimensioner. Men artiklens forfattere (Jonathan Gordon og Jesko Perrey) opfordrer marketing til at stille sig selv følgende 5 spørgsmål:
1) Udnytter vi mulighederne inden for “science of data and research” til at opnå nye indsigter, eller arbejder vi stadig på basis af gårsdagens antagelser?
2) Udnytter vi marketings muligheder for at forbedre den substans – dvs. vores produkter, services og kundeoplevelser – vi tilbyder kunderne, eller prøver vi bare at bruge indsigterne til at booste salget af de gode gamle produkter?
3) Har vi en klar grundfortælling, der gennemsyrer vores online-tilstedeværelse på tværs af medier og kanaler?
4) Har vi forenklet vores organisering, eller er vi låst fast i komplekse matrixer?
5) Er vores time-to-market hurtigere eller langsommere end vores konkurrenters?
I forfatternes optik er det de virksomheder, som har de bedste svar på ovenstående spørgsmål, der vil tage markedsandele i de kommende år.
I lighed med seks af mine medarbejdere i Publico er jeg uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole – i mit tilfælde med 18 måneders praktik på Århus Stiftstidende. Her er 7 tricks til mit (og dit?) content marketing-arbejde, som jeg har lært fra journalistikken.
1. Deadlines får ting til at ske
Mange hader deadlines. Men deadlines er en af de væsentligste årsager til, at journalister, som for manges vedkommende (fx yours truly) er pivdovne, får så meget fra hånden. Deadlines får ting til at ske. Det gælder også, når man arbejder med content marketing. Så sæt, og overhold dine deadlines.
2. Lad ikke årshjulet diktere dit indhold
I mange content marketing-opskrifter står der, at man bare skal lave detaljerede årshjul, årsplaner og content calendars – så skal det nok blive godt. Men virkeligheden, markedet, medierne og diskursen ændrer sig hele tiden. Derfor er det vigtigt at være fleksibel og lade den dynamiske kontekst, som din content marketing skal opleves i, influere på din content-proces. Læs, lyt, opsnap og juster.
3. Skriv hurtigt
Ofte har man som nyhedsjournalist under en time til at skrive en artikel. I content marketing kommer vi nemt til at fedte alt for længe med vores tekster. Skriv historien, som om du fortæller den til en god ven. Læs den så højt for dig selv, og sæt de punktummer, der mangler. Punktum. Publicer.
4. Gode overskrifter tiltrækker læsere
Mange læsere når aldrig længere end til overskriften. Det er første “moment of truth”, når læseren skal vurdere dit content. Så kæl for, omskriv og vær skarp i dine overskrifter. En overskrift skal ideelt set være æggende, dækkende og vækkende. Nogle skribenter skriver overskriften som det første, andre som det sidste. Find din egen stil.
5. Navnestof
En af grundene til, at nogle lokalaviser har nemmere end landsdækkende aviser ved at fastholde deres oplag eller i det mindste opbremse nedgangen, er navnestoffet. Navne på og historier om personer, som læseren kender eller har hørt om, tiltrækker publikum. Så find anledninger til at inkludere navne på og historier om spændende mennesker i dit content.
6. Billeder, billeder, billeder
Vi elsker billeder. Historier med gode billeder får bare mere klik-attention, sådan er det. Men hellere et autentisk originalfoto, som eventuelt kun er halvgodt, end et godt, men generisk stockfoto (selvom disse nu er ret sjove).
7. Hav altid skuffe-historier klar
Som journalist lærer man hurtigt, at god research, dårlige kilder og brændte interviewaftaler i praksis dræber mange “gode” historier. Derfor har journalister altid en plan B-historie liggende klar i skuffen. Det skal du også have. Så kan du nemlig overholde din deadline.
Publicos egen hus-sociolog Henrik Dahl har ikke blot opfundet en interessent-model (Minerva-modellen). Nu har han også opfundet en interessant-model, som vi gerne vil dele med dig. På vores interessant-seminar giver Henrik dig opskriften på, hvordan din virksomhed bliver interessant.
