Kommune-branding handler (også) om fravalg

Fyens Stiftstidende bragte i går en artikel om kommune-branding med mig som kilde. Anledningen er, at Nyborg Slot skal restaureres for et stort million-beløb, og at dette kan være med til at sætte Nyborg Kommune på landkortet i de fynske kommuners indbyrdes kamp om at få de attraktive børnefamilier til at bosætte sig i kommunen.

Fyens-klip1

Det er nok tvivlsomt, om nogen flytter til Nyborg for at bo tættere på det fine slot, men det at have et fyrtårn som et nyrestaureret slot at læne sig opad i sin markedsføring kan sagtens give kommunen en lille fordel i forhold til at komme ind på radaren hos børnefamilier i flyttetanker. Næste step er så at bruge opmærksomheden på at fortælle en differentierende kernefortælling, der rammer et behov hos målgruppen. Og den udfordring deler Nyborg Kommune med de fleste provinskommuner, der i disse år udvikler bosætningsstrategier for at undgå at blive tabere i det nulsumsspil om ressourcestærke borgere, som megatrenden med urbanisering og koncentration af arbejdspladser har igangsat. Må de bedste kommuner vinde.

Læs mere om kommune-branding

 

Læs mere om Odder Kommunes bosætnings-markedsføring

 

 

Den ultimative spørgsmålsliste til persona-interviews

Her får du den ultimative liste med 75 spørgsmål til persona-interviews, der kan hjælpe dig med at udvikle personas (kundeprofiler) for din virksomhed.  

what-is-a-buyer-persona-1

Demografi

  1. Hvad er din civilstand?
  2. Hvad er din husstandsindkomst?
  3. Hvor bor du?
  4. Er du boligejer eller -lejer?
  5. Hvad er dit køn?
  6. Hvor gammel er du?
  7. Har du børn?
  8. Hvis ja, hvor mange og hvor gamle er de?
  9. Hvad er din etniske oprindelse?
  10. Hvordan vil du beskrive din politiske holdning?
  11. Er du religiøs?
  12. Er du ryger?
  13. Hvilket sprog taler I hjemme hos dig?

personas-620x330

Karriere

14. Hvilken branche arbejder du i?
15. Hvad er din nuværende stilling?
16. Hvad er dit drømmejob?
17. Hvor længe har du været i din nuværende stilling?
18. Hvad er dit uddannelsesniveau?
19. Træffer du indkøbsbeslutninger i dit job?
20. Hvad er det bedste ved dit job?
21. Hvis du kunne vælge helt frit, hvilket job ville du så have?
22. Hvordan kommer du frem og tilbage på arbejde?
23. Er du social med dine kolleger?
24. Er du tilfreds i dit job?
25. Hvad er succeskriterierne i dit job?
26. Hvilke kvalifikationer kræver dit job?
27. Hvilke værktøjer/hjælpemidler har man brug for i dit job?
28. Har du ledelsesansvar?
29. Hvor stor er den virksomhed, du arbejder i?
30. Hvilke arbejdsrelaterede blogs eller fag-/nyhedsmedier læser du?

buyer-persona-job-and-responsibilities

Hverdagsliv

31. Hvordan ser en typisk dag ud for dig?
32. Hvor meget tid bruger du henholdsvis på arbejde og hjemme?
33. Hvad laver du i din fritid?
34. Hvem er de vigtigste mennesker i dit liv?
35. Hvilke(n) type køretøj(er) har du?
36. Hvad ser du i fjernsynet?
37. Hvad for noget online-content kan du lide?
38. Er du medlem af nogen foreninger, klubber eller communities?
39. Hvilke sociale medier er du aktiv på?
40. Hvilke sociale aktiviteter bruger du tid på?
41. Hvor tæt er din relation med dine naboer?
42. Hvilke tre tilllægsord ville du bruge om dig selv?
43. Hvor meget tid bruger du online?
44. Hvilke websider besøger du hyppigst?
45. Foretrækker du skriftlig eller mundtlig kommunikation?
46. Hvor ofte tjekker du din e-mail?
47. Hvilket device bruger du (primært) til e-mail?
48. Kan du lide at rejse?

advertising-buyer-personas

Forbrugsvaner

49. Hvor søger du viden om produkter eller services?
50. Hvilke offline-medier bruger du?
51. Hvilke online-medier bruger du?
52. Hvor foretrækker du at købe ind?
53. Hvordan foretrækker du at interagere med leverandører?
54. Hvem spørger du til råds om produkter/services?
55. Hvor vigtigt er det at gøre et godt køb?
56. Hvilke mobile devices bruger du?
57. Bruger du mobile devices til at researche på produkter/services?
58. Bruger du mobile devices til at foretage køb?
59. Hvilke typer af selvforkælelse under du dig selv?
60. Læser du produkt-anmeldelser online?
61. Skriver du produkt-anmeldelser online?
62. Beskriv et køb, du har foretaget for nylig.
63. Hvad er det mest impulsive køb, du nogensinde har foreaget?

buyer-personas-cintell

Pain points

64. Hvad er det mest frustrerende tidspunkt på din dag?
65. Hvad er den værste kundeservice-oplevelse, du har haft?
66. Hvilken normal aktivitet irriterer dig mest?
67. Hvad kan gøre dig nervøs?
68. Hvad er den hurtigste måde at gøre dig vred på?
69. Hvad er det værste ved dit arbejde?
70. Hvad er det værst job, du kan forestille dig?
71. Hvilket køb under 10.000 kr. fortryder du mest?
72. Hvad bekymrer dig?
73. Hvad frygter du?
74. Hvad gør du, når du har foretaget et køb, som du fortryder?
75. Hvis du kunne ændre én ting ved dit liv, hvad skulle det så være?

#########################################################################################

various-personas

Hvis du vil vide mere om personas, bør du læse min store guide til udvikling af personas.

Miljøstyrelsen valgte Publico

Miljøstyrelsen har i et mini-udbud udvalgt Publico til at revidere og relancere et undervisningswebsite om forbrugerkemi til grundskolens udskolingselever. Opgaven løser vi i samarbejde med Astra, som er det Nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, og vores faste grafiske partner, Ineo.

Formålet med materialet – Kemi, fordi? – er, at de unge får indsigt i, hvorfor deres hverdag er uløseligt forbundet med kemiske forbindelser. Og hvordan stofferne på den ene side kan have konsekvenser for sundhed og helbred – men på den anden side er præmis for deres moderne, behagelige liv. Det gør vi bl.a. gennem grafiske film og vedkommende tekster, der tager udgangspunkt i almindelige produkter, de unge bruger.

Med gennemarbejdede og køreklare didaktiske forløb til lærerne vil vi desuden gøre materialet relevant i undervisningen. Og med distribution via faglige netværk vil vi skabe et solidt grundlag for, at websitet rent faktisk bliver anvendt.

Kemi, fordi? bliver lanceret primo 2017.

Publico har tidligere udviklet undervisningsplatformen MaybeBaby om fertilitet – også for Miljøstyrelsen.

Seminar om kommune-branding og bosætning


Hvis du arbejder i en kommune og interesserer dig for kommune-branding eller bosætning, så bør du overveje at sætte et kalender-kryds d. 13. oktober, hvor vi holder seminar i samarbejde med Vocast.

Seminaret henvender sig til
Professionelle i den kommunale sektor, der søger inspiration til branding og strategisk kommunikation i deres kommune.

På seminaret kan du blive klogere på følgende:

  • Hvad er kommunebranding?
  • Hvad styrer en flytning?
  • Hvad virker, og hvad virker ikke?
  • Hvorfor er strategi så vigtig?
  • Hvad har andre kommuner gjort?
  • Hvilken rolle kan borgerinddragelse, events og sociale medier spille?

Tid og sted:
13. oktober, kl. 09:00 – 11:00
Publico Kommunikation Aps
Balticagade 7
8000 Aarhus C

Publico har vundet kampagne om anti-radikalisering

I Publico har vi fået til opgave at udvikle en kampagne, der skal øge kendskabet til og synligheden af ”Hotline mod radikalisering”.
Opdragsgiverne er Københavns Kommune, Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, der i fællesskab driver den nye landsdækkende hotline, som man kan ringe til, hvis man er bekymret for, om en man holder af er på vej til at blive radikaliseret.

Vi har vundet opgaven i en bureaukonkurrence. Hvad vi naturligvis er svært tilfredse med.

Kampagnen skal øge kendskabet til den nyoprettede hotline, hvor pårørende kan ringe for at få råd og vejledning til, hvad de kan gøre, hvis de er bekymrede for én, der er ved at blive radikaliseret.

Med en tryg og tillidsvækkende tone skal kampagnen skabe et alternativ til det dramatiske og ensporede (medie)billede, der er af radikalisering af unge. Tryghed og tillid båret af viden om radikalisering og rådgivning er elementerne, der skal hjælpe bekymrede pårørende til at søge hjælp og vejledning.

Kampagnen skal afvikles i efteråret 2016, og vi glæder os meget til at komme i gang.