I Publico har vi fået til opgave at udvikle en kampagne, der skal øge kendskabet til og synligheden af ”Hotline mod radikalisering”.
Opdragsgiverne er Københavns Kommune, Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, der i fællesskab driver den nye landsdækkende hotline, som man kan ringe til, hvis man er bekymret for, om en man holder af er på vej til at blive radikaliseret.
Vi har vundet opgaven i en bureaukonkurrence. Hvad vi naturligvis er svært tilfredse med.
Kampagnen skal øge kendskabet til den nyoprettede hotline, hvor pårørende kan ringe for at få råd og vejledning til, hvad de kan gøre, hvis de er bekymrede for én, der er ved at blive radikaliseret.
Med en tryg og tillidsvækkende tone skal kampagnen skabe et alternativ til det dramatiske og ensporede (medie)billede, der er af radikalisering af unge. Tryghed og tillid båret af viden om radikalisering og rådgivning er elementerne, der skal hjælpe bekymrede pårørende til at søge hjælp og vejledning.
Kampagnen skal afvikles i efteråret 2016, og vi glæder os meget til at komme i gang.