Digital marketing-strategi omsat til “Tube-map”

Kortet over Londons Underground-system er et stykke ikonisk designarbejde, som Underground-medarbejder Harry Beck genialt udtænkte i 1931, da han indså, at den fysiske lokation for de forskellige stationer ikke betyder nær så meget som deres indbyrdes relation. Tube-kortet er derfor ikke et kort over London, men et kort over stationernes og linjernes relationer.

Dette ikoniske Tube-kort har inspireret bureauet Hallam Internet til at designe The Digital Marketing Map som en oversigts-illustration af alle de mange byggeklodser af værktøjer, aktiviteter og mål inden for digital marketing. Samlet i én infografik – lige til at printe og hænge op.

tubemap_hallam_infographic_final_72dpi

 

Seminar om kommune-branding og bosætning


Hvis du arbejder i en kommune og interesserer dig for kommune-branding eller bosætning, så bør du overveje at sætte et kalender-kryds d. 13. oktober, hvor vi holder seminar i samarbejde med Vocast.

Seminaret henvender sig til
Professionelle i den kommunale sektor, der søger inspiration til branding og strategisk kommunikation i deres kommune.

På seminaret kan du blive klogere på følgende:

  • Hvad er kommunebranding?
  • Hvad styrer en flytning?
  • Hvad virker, og hvad virker ikke?
  • Hvorfor er strategi så vigtig?
  • Hvad har andre kommuner gjort?
  • Hvilken rolle kan borgerinddragelse, events og sociale medier spille?

Tid og sted:
13. oktober, kl. 09:00 – 11:00
Publico Kommunikation Aps
Balticagade 7
8000 Aarhus C

Inspirationsdage for Publico-panelister

Torsdag den 4. februar og fredag den 5. februar havde vi i Publico fornøjelsen af at byde velkommen til i alt 141 deltagere i Publico-panelet ved vores to inspirationseftermiddage på henholdsvis Tivoli Congress Center i København og Aros Kunstmuseum i Aarhus.

Se billed-galleri fra Aros på Facebook

På inspirations-arrangementerne fik deltagerne bl.a. et provokerende indspark om aggressiv vækst af virksomhedsrådgiver Steen Tromholt og en mere blid indføring i præsentationsteknik og gennemslagskraft af kommunikations-rådgiver Nina Vinther Andersen.
Endelig gav jeg selv et kort indblik i nogle af konklusionerne fra den første panel-undersøgelse med fokus på danske kommunikatørers brug af content marketing.

Hent Steen Tromholts Prezi

Hent mini-rapporten fra den første panel-undersøgelse  

Tilmeld dig Publico-panelet

Henrik Dahl: Sådan bliver du interessant

Interesting

Før Henrik Dahl blev valgt ind i Folketinget og endnu var kommunikationsrådgiver i Publico, nåede han at skrive e-bogen “Interessant”.

Den handler om at bruge greb fra den klassiske retorik til at gøre sig selv – eller sin virksomhed – mere interessant ved hjælp af konstruktionen “Tilsyneladende/Man skulle tro… men i virkeligheden…”.
Bogen er en smule mere teoretisk, end hvad vi normalt publicerer. Men den er god, og nu har vi endelig fået sat den pænt op som e-bog.

Du kan hente den 24 sider lange e-bog her (PDF)

inte

 

“Sindssyg ærlighed” som marketing-strategi

Dag #2 på Content Marketing World 2015:
I dag har jeg bl.a. været på en workshop med en titel, der ikke var til at stå for, How Insane Honesty Can Take Your B2B Story to the Next level, med amerikaneren Doug Kessler fra det super-cool britiske content-bureau Velocity Partners, der i sig selv er værd at tjekke ud.

Anyway, Kesslers appellerende hovedbudskab var en opfordring til B2B-virksomheder om at bruge “insane honesty” som et differentieringsparameter.

DK1

 

Altså ikke bare almindelig ærlighed i kommunikationen, men aktiv udvælgelse og fremvisning af egne svagheder. Og hvorfor så det? Det er jo nærmest det modsatte af, hvordan alle andre virksomheder markedsfører sig. Ja, netop, pointerer Kessler.

Her kommer Kesslers 6 argumenter for at være “insanely honest” i sin marketing:

  1. Sindssyg ærlighed overrasker og charmerer
    På samme måde som det kan virke afvæbnende at fortælle selvironiske antihelt-anekdoter på en date, så kan det også virke afvæbnende, når en virksomhed ikke blot taler brochure-snak om sine styrker.
    Her nævner Kessler bl.a. det klassiske Avis vs. Hertz-eksempel (Avis brugte sin position som det næststørste biludlejningsselskab som driver for bl.a. udvikling af sloganet “We try harder”, der har overlevet i 50 år).
    Han nævner også Rokokoposten-forbilledet “The Onion“, der selvironisk bruger nedenstående disclaimer ifm. sponsoreret indhold (branded content/native advertising) frem for en typisk floromvunden formulering om “strategisk partnerskab med sponsorer af kvalitetsindhold… “.
    DK5
  2. Sindssyg ærlighed signalerer selvtillid
    Hvis en virksomhed har overskud nok til aktivt at spille på egne svagheder, så har den nok noget at have selvtilliden i, er logikken.
    Som eksempel på et brand, der har haft selvtillid nok til at spille på sin egen “uglyness” i amerikanske kampagner, nævner han Volkswagens klassiske reklamer for “boblen”, der jo adskiller sig ret markant fra typiske amerikanske biler.
    DK4
  3. Sindssyg ærlighed opbygger tillid
    Når man tør være hudløst ærlig og sætte det svage ben forrest, så er man nok til at stole på, er logikken her.
    Kessler nævner et eksempel på en britisk udlejer, der selv beskriver en lejlighed på følgende måde i ord og billeder:
    slide-25-1024
    Hvis udlejeren siger sådan i annoncen, så taler han sikkert også sandt (og overholder aftaler) i andre forhold, tænker man (måske).
  4. Sindssyg ærlighed afskrækker kolde leads (“less likely buyers”)
    Når man tænker på, hvor mange kræfter marketing bruger på at opvarme leads (ned igennem salgstragten med godt indhold), således at salg kan bruge kræfterne på de rette leads (jf. McKinseys consumer journey), så har Kessler helt klart fat i noget her. Alt for mange marketingindsatser forsøger at ramme alt for mange på samme tid – og rammer derfor ingen. Og hvis man har styr på sin målgruppe, kan det sagtens være en helt rigtig strategi at afskrække de forkerte for måske til gengæld at tiltrække de rette.
    Kesslers eksempel er her Hans Brinkers Budget Hotel i Amsterdam, der er nærmest grotesk ærlige om, hvor skodagtigt hotellet er. Hvilket naturligvis afskrækker familier, par og forretningsrejsende, som heller ikke er deres målgruppe, men derimod tiltrækker unge festaber (målgruppen), der blot ønsker en billig køjeseng at crashe i efter en bytur i Europas hashhovedstad.
    Nedenstående annonce illustrerer en hotelgæst før og efter en overnatning. 🙂
    Udklip
    NB: Hotellets slogan er i øvrigt: The hotel that could not care less, but we will try. 🙂
    Og pointen er, at hotellet har forstået sin målgruppe, som efter sigende vender tilbage gang på gang og sørger for en tårnhøj kapacitetsudnyttelse.
  5. Sindssyg ærlighed tiltrækker de rigtige
    Bagsiden, eller forsiden om man vil, af nr. 4 er jo så, at man potentielt kan komme ind på radaren hos de helt rigtige, samtidig med at man afskrækker de forkerte.
    Kesslers eksempel her er en britisk kontorlokale-udlejer, der har taget konsekvensen af sin kontorbygnings grimme ydre og døbt den Ugli – hvilket nok afskrækker advokater og revisorer, men måske tiltrækker små, kreative start-ups, som angiveligt er målgruppen.

    DK3
  6. Sindssyg ærlighed fokuserer jer på de kampe, I kan vinde
    Her bruger Kessler sin egen virksomhed, Velocity, som eksempel på, at en salgs- og marketingstrategi nødvendigvis må indeholde klare fravalg, fx kundesegmenter, man alligevel ikke rigtig passer til. Nedenstående lækkerbisken af en elevatortale er blot et enkelt på, hvordan Velocity selv har kant og “insane honesty” i deres egen kommunikation.
    DK2

Nå. Hvem er klar på omlægge marketingstrategien til “insane honesty” sammen med Publico?

Om ikke andet har jeg da tænkt mig at inkorporere tilgangen i Publicos kommunikation. Vi skal da have en FAQ, der fortæller sandheden om, at vi ikke altid er gode til projektledelse, at vi er bedre til at nurse nye kunder end gamle, at presseomtale sjældent bidrager til forretningsmål, at vi er halvtynde på social media etc. Det står på min efterårs-to-do. 🙂

Vil du med Publico på Folkemøde 2016?


Publico har indgået en samarbejdsaftale med PR-bureauet Kasters, der bl.a. har udviklet det prisbelønnede debatformat Meningsministeriet til Folkemødet.

Samarbejdet handler om, at vi kan tilbyde vores kunder deltagelse i en times debat på Folkemødet 2016 om et tema og med et deltagerpanel, som vi udvikler sammen med jer. Som ordstyrer kan I vælge imellem Natasja Crone, Jes Dorph og Kurt Strand.

I samarbejde med Kasters tilbyder Publico en Folkemøde-pakke sammensat af følgende ingredienser:

> Udvikling af strategi
> Line-up og eksekvering af arrangement
> Markedsføring
> PR og dokumentation
> Netværk og public affairs

Selvom juni 2016 virker som langt ude i fremtiden, er det nu, I skal slå til, hvis I ønsker en god slot på Meningsministeriet i 2016. Tidsplanen ser i grove træk ud som nedenfor:

  • STEP 1: Booking af scene, slot, valg af emne og evt. medarrangør (efterår)
  • STEP 2: Afholdelse af workshop (vinter)
  • STEP 3: Line-up og planlægning af arrangement og PR (vinter/forår)

Kontakt mig, hvis du er interesseret i yderligere info.

 

Vil du ikke være med i Publico-panelet?

I Publico har vi besluttet at etablere vores eget online-panel bestående af søde kommunikatører, der har lyst til at gøre os lidt klogere ved at besvare en kvartals-survey (5-7 min.) om forskellige kommunikationstemaer.

Som paneldeltager får du:

  • Kvartalsrapport med konklusioner fra seneste panelundersøgelse
  • Mulighed for at vinde en iPad Mini
  • Invitation til inspirationseftermiddage i Aarhus/København
  • Mulighed for networking på inspirationseftermiddage + LinkedIn-gruppe
  • Årsrapport som e-bog med konklusioner fra seneste års undersøgelser

Vi er interesserede i panel-deltagere på alle niveauer inden for kommunikation. Fra studerende til kommunikationsdirektører og CEOs med interesse for kommunikation.

For at melde din interesse skal du bare skrive til panel@publico.dk.

Den første survey (primo oktober) kommer til at omhandle danske virksomheders brug af content marketing, mens temaet for inspirationseftermiddagene (december) formentlig bliver kommune-branding.

Publico skal bruge en ny kommunikationsrådgiver

I Publico skal vi bruge en erfaren rådgiver med bureau-erfaring, spids tænkehat, runde albuer og stærke faglige ambitioner. En type, der kan sætte sig ind i komplekse stofområder, styre projekter og skrive som H.C. Andersen. Eller noget.

Vi har ambitioner om at accelerere vores vækst og blive det største PR-bureau uden for København. De ambitioner skal vores nye kollega hjælpe med at indfri.

Hent stillingsopslaget her

Dilbert - Dogbert - Consultant
NB: Hvis der kommer en ansøger med så veludviklede kommercielle skills (læs: en dygtig konsulent-sælger), så er det muligt, at vi ansætter to.
Find evt. sælger-inspiration i mit blog-indlæg om Don Drapers salgsteknikker

Tjek min tjekliste til Publico-ansøgere
Tjek mit afslagsbrev til praktikant-wannabes

IMG_7168

Valgkampens bedste video?

Jeg er ikke nogen stor fan af Alternativet. Som i slet ikke. Men jeg må tilstå, at selvom jeg synes, det virker lidt crazy, at så mange (i øvrigt velbegavede) mennesker tilsyneladende har tænkt sig at stemme på Alternativet, så har de alligevel en eller anden charmerende appel, man er nødt til at holde af.

Eksempelvis er deres valgvideo umiddelbart den bedste, jeg er stødt på. I hvert fald målt på selvironi og overraskelseseffekt.
Overskudsagtigt tænkt og elegant eksekveret.