E-mail marketing guldkorn fra markedets bedste værktøj

Mit favorit-værktøj til e-mail marketing, Campaign Monitor, indtager massive mængder af egen medicin (content marketing). Denne uges nyhedsbreve alene indeholder en række guldkorn, som jeg helt sikkert kommer til at vende tilbage til og dykke ned i. Derfor denne huskeliste.

E-mail liste building in the new era of e-mail marketing
Grundlaget for at få succes med e-mail er naturligvis en kvalitetsliste med varme leads. En liste med leads, der modtager personaliseret, automatiseret og engagerende indhold. Det har Campaign Monitor skrevet en glimrende guide om – baseret på en survey blandt 250 e-mail-proffer.

Udklip

How to use video in e-mail
Når du skal integrere video i din e-mail marketing, og det skal du, er der en række do’s and don’t’s, der er værd at notere sig. Derfor har Campaign Monitor også lavet en guide til, hvordan du kan bruge video i din e-mail.

Udklip

5 things to know when creating an automated email series
Hvis du er en erfaren e-mail marketingtype, så ved du, at automatiserede e-mail-serier (også kaldet auto-responders) rummer et stort potentiale. Det gælder både ift. SEO, konvertering, rækkevidde og mange andre online-parametre. Hvis du er i tvivl, bør du i øvrigt læse Morten Münsters blog-indlæg om, hvordan Bro Kommunikation tjente 1,7 mio. kr. ved hjælp af én e-mail-serie. Anyway, Campaign Monitor har naturligvis også skrevet en listicle med “5 things to know when creating an automated email series“.

Udklip

10 ting, du (sikkert) ikke ved om Campaign Monitor
Hvis du endnu ikke har fået øjnene op for Campaign Monitors fortræffeligheder, kan du blive lidt klogere ved at læse deres artikel om (oversete) 10 ting, man kan med systemet. Det handler bl.a. om:

  • Mobiloptimering med responsive templates
  • Personalisering med dynamisk content
  • A/B-test
  • Synkronisering med 250 forskellige systemer

Udklip

Hvis du har fået lyst til at være med i loopet hos Campaign Monitor, så du slipper for at have mig som kurator, kan du hoppe ind på deres resources-side, signe up til nyhedsbreve via formularen i bunden af deres side eller simpelthen prøve værktøjet af for free.

PS: Jeg har absolut ingen kommercielle interesser i Campaign Monitor. Jeg er blot en glad bruger.

 

Derfor skal du bruge e-mail marketing

En mail-adresse er B2B-marketings vigtigste valuta. Og e-mail marketing er fortsat en af de vigtigste kanaler til at nå effektivt ud til din B2B-målgruppe.

Hent Publicos e-bog om e-mail marketing

E-mail er et tussegammelt medium – faktisk lige så gammelt som internettet. Alligevel fortsætter e-mail med at vise sit værd. Den simple forklaring på successen er, at det virker. Undersøgelser viser, at for hver krone du investerer i e-mail marketing, får du 38 kroner tilbage. Det er altså en væsentlig højere return on investment end de fleste andre marketing-discipliner, herunder markedsføring via søgeord, sociale medier samt betalte reklamer.

I denne e-bog får du 7 gode grunde til at bruge kræfter på god e-mail marketing. Send den meget gerne til din chef, hvis han eller hun også skal overbevises om e-mailens effektivitet.

skaermbillede-2016-04-06-113727_750x490

Kom med til shitstorm-seminar – i Aarhus eller København

Publico inviterer dig (og evt. din kollega) til shitstorm-seminar 27. april (Aarhus) og 28. april (København) med psykolog og foredragsholder Anders Colding-Jørgensen.

Han kan på 12 dage få 27.500 danskere til at melde sig ind i en Facebook-protestgruppe mod nedrivning af Storkespringvandet, og så kender han psykologien bag shitstorme. Den vil han gerne dele med dig.

Læs mere om shitstorm-seminar

Hent Publicos content marketing-guide for konsulenter

En af mine kolleger i Publico har skrevet en glimrende guide til content marketing for konsulent-virksomheder. Konsulentbranchen er nemlig en af de brancher, hvor content marketing-tilgangen giver allermest mening.

Konsulenter har jo den ekspertviden, som kan differentiere dem fra konkurrenterne, lige ved hånden. Det er blot at omsætte den til en content-strategi og så komme ud over stepperne med white papers, e-bøger, guider, tjeklister, tutorials, tendensartikler, automation-flows og så videre.

Læs mere, og hent e-bogen “Content marketing-guide for konsulenter” her

Konsulent-guide

 

Inspirationsdage for Publico-panelister

Torsdag den 4. februar og fredag den 5. februar havde vi i Publico fornøjelsen af at byde velkommen til i alt 141 deltagere i Publico-panelet ved vores to inspirationseftermiddage på henholdsvis Tivoli Congress Center i København og Aros Kunstmuseum i Aarhus.

Se billed-galleri fra Aros på Facebook

På inspirations-arrangementerne fik deltagerne bl.a. et provokerende indspark om aggressiv vækst af virksomhedsrådgiver Steen Tromholt og en mere blid indføring i præsentationsteknik og gennemslagskraft af kommunikations-rådgiver Nina Vinther Andersen.
Endelig gav jeg selv et kort indblik i nogle af konklusionerne fra den første panel-undersøgelse med fokus på danske kommunikatørers brug af content marketing.

Hent Steen Tromholts Prezi

Hent mini-rapporten fra den første panel-undersøgelse  

Tilmeld dig Publico-panelet

Henrik Dahl: Sådan bliver du interessant

Interesting

Før Henrik Dahl blev valgt ind i Folketinget og endnu var kommunikationsrådgiver i Publico, nåede han at skrive e-bogen “Interessant”.

Den handler om at bruge greb fra den klassiske retorik til at gøre sig selv – eller sin virksomhed – mere interessant ved hjælp af konstruktionen “Tilsyneladende/Man skulle tro… men i virkeligheden…”.
Bogen er en smule mere teoretisk, end hvad vi normalt publicerer. Men den er god, og nu har vi endelig fået sat den pænt op som e-bog.

Du kan hente den 24 sider lange e-bog her (PDF)

inte

 

Kandidatgrad i content marketing

Der er forskellige måder at måle, om en disciplin som content marketing er et buzzword eller en langtidsholdbar tilgang til markedskommunikation (Disclaimer: Jeg hører til dem, der tænker det sidste).

Men når man som jeg er journalist, og en anerkendt journalistuddannelse vælger at udbyde en kandidatgrad i content marketing, som journaliststuderende med en bachelor-uddannelse fra Canberra University kan vælge, så er det en ret klar indikator for langtidsholdbarhed. Uddannelsen er den første af sin art i verden, og min nye ven fra Content Marketing World ’15, David Pembroke fra Content Group, har spillet en aktiv rolle i udviklingen af kandidatuddannelsen.

Nedenfor kan du høre David fortælle om uddannelsen.

Native advertising – content marketings luskede fætter

Begreberne Native advertising og content marketing bliver ofte blandet sammen. Og det skal man lade være med.

Hvad er native advertising?
Native advertising er betalt indhold (fx en artikel) fra en annoncør, men fremstår i sin (typisk artikel-lignende) opsætning som om, det er redaktionelt indhold udgivet af netop det redaktionelle medie, hvor indholdet optræder. Fortalerne for native advertising vil sige, at indholdet er relevant, fordi det er placereret i en kontekst af relateret, redaktionelt indhold, hvorfor brugeren bør elske det. Jeg vil snarere sige, native advertisering er maskeret som redaktionelt indhold for at narre læseren til at tillægge det samme troværdighed som det redaktionelle indhold, det optræder iblandt.

Hvad er content marketing?
The Godfather of content marketing, Joe Pulizzi, stifter af Content Marketing Institute, har formuleret følgende definition: “Content marketing “is the process for creating and distributing relevant and valuable content to attract, acquire and engage a clearly defined and understood target audience – with the objective of driving profitable customer action.
Dette indhold kan så være i form af fx artikler, white papers, blog-indlæg, infografikker, videoer, social media-posts og mange andre formater, publiceret på virksomhedens egne kanaler (website, nyhedsbrev, blog, magasin, sociale medier m.m.).

Hvad er så forskellen på native advertising og content marketing?
Fællesnævneren for native advertising og content marketing er, at afsenderen i begge discipliner forsøger at levere nyttigt indhold til en målgruppe for derigennem at motivere målgruppen til at foretage bestemt handlinger (læs:konvertering) som fx at signe up til nyhedsbrev, bestille materiale, booke møde, dele indhold på sociale medier eller købe varer/ydelser i webshop.

Joe Pulizzi skriver følgende i et CMI-blog-indlæg om forskellen: “I hate to bring out the obvious, but native advertising is ‘pay to play.’ If a brand or individual did not pay for the spot, it’s not native advertising. Although brands may choose to promote their content by paying for visibility, content marketing is not advertising. You do not pay to create or curate content to your own platform. If you are, you should stop that right now.” 

Skal man så helt afstå fra native advertising?
Nej, det skal man ikke nødvendigvis. Fordi eftersom native advertising foregår på eksterne, redaktionelle platforme, som fx mediers nyhedssites, kan man potentielt nå ud til et større publikum end via content marketing, der jo foregår via virksomhedens egne kanaler. Til gengæld har man mindre styring over, hvem man når ud til med native advertising, ligesom man ikke har de samme analytics- og automation-muligheder, som når trafikken foregår på ens egne platforme.

Hvad skal man vælge?
Som det fremgår, har jeg klart mere fidus til content marketing end til native advertising. Det har måske også noget at gøre med, at Publicos kunder overvejende er B2B-virksomheder med afgænsede, ofte niche-prægede målgrupper, som kan være relativt lettere at nå via egne kanaler. For de fleste videnstunge B2B-virksomheder vil content marketing således være mere oplagt og levere en bedre ROI.

Hvis man derimod er en B2C-virksomhed, der skal sælge vaskemaskiner til en diffus målgruppe af mennesker, der netop nu er i markedet for en ny vaskemaskine, kan det selvfølgelig godt give mening at indrykke native advertising-content (fx en tjekliste ved køb af ny vaskemaskine, et white paper om vand- og strømforbrug m.m.) på forbruger- og nyhedssites, hvor man kan få den aktuelle vaskemaskine-målgruppe i tale.

Det afhænger med andre ord af ens forretningsmål, målgruppe og marketingstrategi, hvad der er den rette tilgang – eller det rette mix af de to tilgange. Men i min journalist-optik er og bliver native advertising en lidt lusket fætter til content marketing.