Dag #3 ved Content Marketing World 2015:
Content Marketing Institute, der er vært for Content Marketing World i Cleveland, hvor jeg er udstationeret i denne uge, har lavet en professionel dokumentarfilm om content marketing.
I filmen, der blev lanceret på konferencen i dag, deltager en række prominente content marketing-navne, heriblandt Joe Pulizzi (stifter af Content Marketing Institute, Jay Baer (key note-type og forfatter til bl.a. Youtility), Andrew Davis(Key note-type og forfatter til Brandscaping), Robert Rose (Chief Strategy Officer, Content Marketing Institute) og Julie Fleischer (Chief Content Officer, Kraft Foods).
Og som om det ikke var nok med alle disse (i content marketing-kredse) verdenskendte amerikanere, så optræder Jyske Bank som et best practise content-eksempel fra den finansielle sektor.
God fornøjelse med filmen, hvis du når så langt. Jeg kan klart anbefale den som en lækkert produceret indføring i CM-disciplinen.